Flisetrends i 2024: Grønne materialevalg og arkitektonisk trofasthed præger årets boligtendenser

Del

I 2024 vil flere nye boligtendenser vinde indpas i de danske hjem, det gælder blandt andet, at danskerne i særdeleshed vil indrette deres hjem med fliser, der respekterer husets originale arkitektur, men også en grøn bølge vil præge dette års flisetrends. Sådan lyder det fra flisevirksomheden, Mosaikhjørnet, der spår årets største boligtendenser.

Flisetrend 2024 - Keramisk Flise i trælook, Egetræ Loft, fra Mosaikhjørnet
Flisetrend 2024 - Keramisk Flise i trælook, Egetræ Loft, fra Mosaikhjørnet

Et nyt år inden for boligverdenen betyder altid nye trends – hvilket i særdeleshed gør sig gældende på både badeværelse og i køkken. Flise- og klinkevirksomheden, Mosaikhjørnet, kaster derfor lys over de nye flisetrends, der forventes at præge de danske hjem i 2024, og ifølge Camilla Højriis Larsen, som er projektkonsulent hos virksomheden, er der særligt tale om tre gennemgående tendenser:

I 2024 vil årets flisetrends ikke være begrænset til en enkelt stilretning, hvilket står i kontrast til det foregående år, hvor den populære Japandi-stil nærmest udelukkende prægede danske hjem. Danskerne kan da heller ikke slippe denne stil endnu, og derfor vil den fortsat være en fremtrædende del af dansk indretningsæstetik i 2024. Ud over denne tendens, vil vi også se en tilbagevenden til de kraftfulde farver fra 60'erne og 70'erne samtidig med, at den såkaldte grønne bølge vil vinde indpas.

Japandi-stilen lever videre

Japandi-stilen var en af de helt store tendenser, som prægede de danske hjem i 2023. Denne stil kombinerer japansk og skandinavisk design, hvor fokus på minimalisme, stilrenhed samt naturlige materialer og farver dominerer, og ifølge Camilla Højriis Larsen er der en helt særlig årsag til, at netop denne stil vil fortsætte med at pryde både køkkener og badeværelser i danskernes hjem:

Vi oplever, at det er Japandi-stilens rolige og naturlige farveskala, som har fanget danskernes interesse, hvilket er en væsentlig årsag til, at stilretningen fortsat vil vinde indpas i danskernes hjem i 2024. Det er blandt andet ønsket om at skabe en oplevelsesrig og rolig atmosfære i boligen, der er medvirkende til, at mange danskere indretter sig med Japandi-stilen. Det ses eksempelvis på badeværelset, hvor mange boligejere stræber efter at fremme følelsen af spa og velvære, hvilket Japandi-stilen i særdeleshed bidrager til.

Tro mod husets originale karakter 

Det er dog ikke kun Japandi-stilens rolige farver og naturmaterialer, som vil pryde de danske hjem. Også de karakteristiske fliser i brændte nuancer, som man så i 1960’erne og 1970’erne vil påvirke indretningen. Ifølge Camilla Højriis Larsen indtræffer denne trend i forlængelse af, at mange danskere har et ønske om at være tro mod et hus oprindelige arkitektur og stil og dermed indrette sig derefter:

- Vi ser en tendens, hvor danskerne i stigende grad vælger løsninger, der er tro mod den ejendom, de bor i. Det afspejles tydeligt i hjemmets facader og overflader, hvor der er øget opmærksomhed på at vælge løsninger, som skaber associationer til den tid, hvor boligen oprindeligt er opført. Det er især på dette område, at fliserne inspireret af 60’ernes og 70’ernes stærke farver i brændte nuancer oplever en voksende popularitet. 

Den grønne bølge

Ifølge Camilla Højriis Larsen vil indretningsstilen i 2024 også være præget af en grøn bølge, hvilket blandt andet skyldes, at der er opstået en stigende bevidsthed om bæredygtige materialer og et ønske om at skabe et organisk hjem, hvor fokus rettes mod grønne farvetoner samt buede linjer og bløde former, hvilket dermed markerer en afsked til traditionelle kvadratiske fliser:

- Det er i særdeleshed i forbindelse med den grønne bølge, at danskerne i 2024 bevæger sig væk fra traditionelle kvadratiske fliser og i stedet søger mod rektangulære fliser, da de virker mere bløde i udtrykket og ikke for kantet. Det er dog ikke blot begrænset til denne stil; den rektangulære flise vil også gøre sin indtræden i forbindelse med Japandi-stilen og i en kombination af 60’ernes og 70’ernes farver.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Flisetrend 2024 - Keramisk Flise i trælook, Egetræ Loft, fra Mosaikhjørnet
Flisetrend 2024 - Keramisk Flise i trælook, Egetræ Loft, fra Mosaikhjørnet
Download
Flisetrend-2024--1970'er-fliserne-Boho-Cotto-fra-Mosaikhjørnet
Flisetrend-2024--1970'er-fliserne-Boho-Cotto-fra-Mosaikhjørnet
Download
Flisetrend-2024 - Orzo Ler fra Mosaikhjørnet.jpg
Flisetrend-2024 - Orzo Ler fra Mosaikhjørnet.jpg
Download
Flisetrend-2024 Japandi - Pino Flise fra Mosaikhjørnet
Flisetrend-2024 Japandi - Pino Flise fra Mosaikhjørnet
Download
Flisetrend 2024 - Connemara-Blank keramisk flise i grønt marmorlook fra Mosaikhjørnet
Flisetrend 2024 - Connemara-Blank keramisk flise i grønt marmorlook fra Mosaikhjørnet
Download

Mosaikhjørnet er en familieforretning og din specialist inden for fliser, klinker og mosaik. Med mere end 60 års erfaring er virksomheden drevet af passion og lysten til at inspirere og yde en professionel service til både private og erhverv.

Mosaikhjørnet har i dag en webshop og tre butikker i henholdsvis Glostrup, Brønshøj og Aalborg, der alle har et bredt udvalg af kvalitetsfliser, badrumsmøbler samt værktøj og tilbehør til murerarbejde.

Følg pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S

Oase under jorden: Mosaikhjørnet leverer fliser til luksushotel i København14.3.2024 11:00:53 CET | Pressemeddelelse

I snart 20 år har Charlottehaven på Østerbro i København været et populært sted for turister såvel som lokale, der enten har boet på de luksuriøse hotellejligheder, spist i restauranten eller benyttet stedets Health Club. Nu har hotellets badefaciliteter gennemgået en stor renovering, og for at leve op til Charlottehavens eksklusive tilbud faldt valget på Mosaikhjørnet som fliseleverandør.

Vi byder Hans-Henrik Søndersted-Olsen velkommen som nyt bestyrelsesmedlem i Mosaikhjørnet A/S8.9.2023 10:25:34 CEST | Pressemeddelelse

Hans-Henrik Søndersted-Olsen tiltræder som bestyrelsesmedlem i familievirksomheden Mosaikhjørnet A/S, der er blandt landets førende udbydere af fliser, klinker og mosaik. Virksomheden er familiejet og er en markant og innovativ spiller på markedet for byggematerialer. Han skal bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling. Han kommer med stor erfaring som bestyrelsesformand og -medlem i forskellige mellemstore virksomheder og er Advisory Board medlem på CBS. Han er uddannet cand.merc. og kommer med en bestyrelsesuddannelse fra INSEAD og har tidligere i sin karriere været mangeårig direktør for landets førende B2B-marketingbureau, som vandt adskillige danske og globale priser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye