Grøn lovgivning skal sikre planetens fælles ressourcer
22.1.2024 21:05:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Teknologisk udvikling alene bringer os ikke i mål med den grønne omstilling.
Lovgivningen skal følge med og afspejle en respekt for det planetære
økosystem, vi alle indgår i, og er afhængige af, argumenterer forskere i et
nyt studie.

Begrebet global commons, der på dansk kan oversættes til 'globalt fælleseje', henviser til de fælles ressourcer på vores jordklode, der ligger uden for nationale grænser.
Hidtil har det globale fælleseje været reserveret til områder som f.eks. Antarktis og det ydre rum, men på baggrund af den økologiske krise, som planeten står i, er tiden inde til at udvide rammerne for det globale fælleseje til også at omfatte ”planetær fælleseje”, argumenterer en international forskergruppe med deltagelse af Københavns Universitet i en artikel udgivet i det
anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Lovgivning skal tage højde for klodens ressourcer
Fra at omfatte specifikke fællesejede områder på jordkloden bør vi ifølge forskerne gå radikalt til værks og nu medregne de planetære processer, der understøtter samfundsudviklingen, som globalt fælleseje. Med andre ord betragter forskerne hele Jorden som ét økosystem, som vi både er en del af og afhængige af.
"Global commons er et internationalt kendt begreb, der skal forstås som 'fælleseje', der ikke er underlagt national jurisdiktion. I praksis er det rettet mod ressourcer, der potentielt kan omdannes til økonomisk gevinst. Antarktis, f.eks., betragtes som en del af global commons. Vores ide med 'planetær fælleseje' handler om det fælles ansvar, det er at bevare og beskytte jordklodens økosystem – på engelsk Earth system – som vi alle er en del af," forklarer Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet og medforfatter
til det nye studie. Hun fortsætter:
"Det gennemgående narrativ er, at grøn omstilling kun handler om teknologisk udvikling, men teknologi alene kan ikke bringe os i mål. Vores lovgivning skal også udvikles til at understøtte grøn omstilling. I alle love burde der være indskrevet en erkendelse af, at vi er en del af naturen – ikke hævet over den."
Flere forskningsfelter bag studiet
Det nye studie er resultatet af et samarbejde mellem 22 førende internationale forskere med baggrund i både jura, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Med udgangspunkt i den gængse opfattelse af globalt fælleseje, har holdet udvidet forståelsen markant for at designe mere effektive og socialt retfærdige juridiske bestemmelser til at forvalte de biologiske systemer, der
styrer planetens modstandskraft på tværs af nationale grænser.
De åbne havområder, dybhavet og det ydre rum er områder, der lige nu betegnes som globalt fælleseje, og som ligger uden for juridisk ophavsret og national suverænitet. Her har alle stater og folk et interessefællesskab i at områderne beskyttes og reguleres effektivt til fælles gavn.
Med den nye fortolkning af globalt og planetært fælleseje indlemmes ikke kun de geografiske regioner, men også biofysiske systemer som f.eks. naturlige kulstoflagre og store skovsystemer, der gør jordkloden beboelig og sikrer en bæredygtig levestandard for det moderne verdenssamfund.
"Vores rigdom og vores civilisationer er afhængige af stabilitet i de kritiske processer i jordklodens økosystem. Men menneskets aktiviteter belaster i stigende grad disse processer," siger Johan Rockström, professor ved Potsdam Universitet:
"Fra regnskoven i Amazonas til Grønlands iskappe er der risiko for, at vi overskrider vigtige tipping points som følge af menneskets aktiviteter, som kan medføre uoprettelige og, for samfundet, uhåndterlige ændringer i de planetære processer, der understøtter vores udvikling. Hvis disse tipping points overskrides, vil det påvirke alle mennesker på Jorden. Derfor mener vi,
at processerne i jordklodens økosystem, der potentielt kan 'tippe' som følge af menneskelig påvirkning, bør betragtes som 'planetært fælleseje', som det globale samfund har et ansvar for at beskytte," afslutter Johan Rockström.
Studiet “The Planetary Commons: A New Paradigm for Safeguarding Earth Regulating Systems in the Anthropocene” er udgivet i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Kontakt:
Professor Katherine Richardson
cari@sund.ku.dk
Katherine Richardson kan træffes på telefon efter forudgående aftale på
mail.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum