Sommerjazz på terrassen ved Nivaagaards Malerisamling

Nivaagaards Malerisamling inviterer igen i år til gratis sommerjazz på terrassen tre fredage i august. Her vil musikere fra den danske jazzscene optræde med Nivaagaards Park som grønt bagtæppe.
Sommerjazz på Nivaagaards Malerisamling den 11., 18. og 25. august er under ledelse af tenorsaxofonist Peter Edwin, der hver fredag får selskab af nye musikere på terrassen.
Caféen serverer tapastallerken til 175 kr. fra kl. 17. Der er begrænset antal pladser: bordbestilling via cafe@nivaagaard.dk eller tlf. 53 85 10 17.
Pris og siddepladser: Sommerjazz er gratis for alle, dog er caféens siddepladser forbeholdt spisende gæster. Gæster er velkomne til at medbringe egen klapstol eller tæppe at sidde på. Drikkevarer købes i cafeen og museets foodtruck i parken.
Fredag den 11. august kl. 18-20: Kontrabassist Morten Lundsby, trommeslager Karsten Bagge og tenorsaxofonist Peter Edwin
Morten Lundsby har blandt andre haft verdensbassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen som lærermester og har spillet og indspillet med en lang række bands og kunstnere som Bjarke Falgren Quartet, World on a String, Refleks, Stine Michel og Jan Rørdam.
Karsten Bagge har spillet trommer med en række internationale navne som Hal Galper, Tim Hagans, Ben Sidran, Lew Soloff, John Ellis og Ray Anderson samt i flere ensembler på den danske jazz-scene; heriblandt Thomas Clausen Trio, Søren Møller Trio, Bob Rockwell, Kristian Jørgensen, SchackMates og Pernille Bevort. Han har medvirket på talrige cd-udgivelser og udgivet Enfant terrific (2011) med egne kompositioner.
Morten Lundsby og Karsten Bagge er begge uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium.


Fredag den 18. august kl. 18-20: Guitarist Christian Frank og tenorsaxofonist Peter Edwin
Guitarist og komponist Christian Frank er uddannet fra det Jyske Musikkonservatorium og har udgivet en række album i eget navn, senest Asta in Madrid i samarbejde med den lettiske saxofonist Deniss Pashkevich. De indspillede også albummet Yours Faithfully, der har den anerkendte amerikanske pianist Aaron Parks som gæst og modtog prisen som Årets Jazz og Blues Album ved den Lettiske Grammyuddeling i 2016. Christian Frank og Peter Edwin har spillet som duo ved talrige koncerter i hele landet.

Fredag den 25. august kl. 18-20: Kontrabassist og sanger Kristin Korb med tenorsaxofonist Peter Edwin
Inspireret af sin mentor Ray Brown tager Kristin Korb den amerikanske sangtradition under egne vinger, når hun som både sanger og basist fortolker The Great American Songbook. I 2012 flyttede hun fra Los Angeles til Danmark, men har opretholdt sin internationale karriere. Hun har samarbejdet med blandt andre Ray Brown, Jan Lundgren, Alex Riel og Jeff Hamilton, der alle fremhæver hendes fantastiske swing. I 2021 udgav hun dobbeltalbummet What If? / Why not?

Peter Edwin
Saxofonist/fløjtenist/komponist, uddannet ved Mannes College i New York. Har udgivet tre album i eget navn, senest Peter Edwin Quartet: Jazzstronomie II (2021) sammen med Christian Frank, Thomas Fonnesbæk og Karsten Bagge. Han har været nomineret til flere jazz-grammyer i Danmark, heriblandt som årets nye jazznavn, og har turneret i Danmark, Tyskland og Caribien både med sit eget orkester og som sideman. Edwin spiller melodisk, akustisk jazz, inspireret af bl.a. 60’ernes cool- og westcoastjazz. Repertoiret er hentet fra jazzens store sangbog hos blandt andre Ellington/ Strayhorn, Jobim og Michel Le Grand.
Kontakter
Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81
Billeder
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Nivaagaards Malerisamling erhverver sjældne 1600-tals værker af flamsk kvindelig kunstner13.6.2025 09:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling erhverver to ud af seks kendte malerier af den flamske kunstner Catharina Ykens II, der bliver den første kvindelige maler i museets nederlandske barok-samling. Værkparret To blomsteropstillinger kan opleves på museet fra den 17. juni.
Ellen Hillingsø vækker Howards End til live3.6.2025 14:18:01 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af den aktuelle Bloomsbury-udstilling vækkes et af medlemmerne E.M. Forsters roman Howards End til live på Nivaagaards Malerisamling med oplæsning ved Ellen Hillingsø til toner af Beethovens 5. symfoni.
Nye spirende ord er flyttet ind i Nivaagaards Park2.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev en ny generation af spirende ord anno 2025 plantet i Nivaagaards Park af unge fra 7.-8. klasser i Nordsjælland. Det er seks år siden, at det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de skiftet ud med nye spirende ord: Kom og se, om du kender de unges ord som brain rot, dødnumse og pookie, eller bare er stået helt af som elder millennial!
Grundlovsdag på Nivaagaards Malerisamling30.5.2025 10:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Museet inviterer til frokost og tale i det grønne på torsdag den 5. juni - årets grundlovstaler er Stine Carsten Kendal.
Fernisering 2. juni kl. 11: Unge planter nye spirende ord i Nivaagaards Park – rapperen Carmon optræder27.5.2025 12:26:53 CEST | Presseinvitation
Der er gået seks år, siden det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de ikke spirende længere, og på mandag den 2. juni kl. 11 indvies næste generation af spirende ord anno 2025, frembragt af 200 elever fra 7.-8- klasser i Nordsjælland. Kom og se, om meme og giz er blevet erstattet af nye udtryk eller er gået ud af sproget igen, hvilke af de spirende ord fra 2019, der er blevet optaget i ordbogen, og om du kender de nye spirende ord, eller bare er stået helt af som elder millennial!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum