Familieomvisning, musikalsk workshop og foredrag om kvinder i kunst og videnskab

Nivaagaards Malerisamling inviterer til gratis familiearrangementer med omvisning i børnemotiverne i den nyåbnede Sofonisba-udstilling og musikalsk workshop med musik fra renæssancen op til i dag.
Gæsterne kan også opleve foredrag med den spændende historie bag museets hovedværk af Sofonisba Anguissola, og læsekreds og forfatterforedrag om den store danske videnskabskvinde Inge Lehmann, som gjorde den epokegørende opdagelse, at jorden har en fast indre kerne.
Søndag 11. september: Børn i kunsten og musikalsk workshop
kl. 11.15 - 12: FAMILIEOMVISNING: BØRN I KUNSTEN
Sofonisba Anguissola malede mange børn – både sine søskende og prinser og prinsesser i det spanske kongehus.
Museets undervisningsansvarlige tager børn og deres voksne med rundt i særudstillingen for at være med til at opklare, hvordan Sofonisba gennem kunsten fortalte om barndommen i 1500-tallet.
kl. 12.30 - 13.30: FAMILIEWORKSHOP: SYNG, SYNG, SYNG! SANGE FRA DE SIDSTE 500 ÅR
Hvordan lød renæssancen? For 500 år siden var musikken meget anderledes end i dag, men vi kan stadig spille, synge og danse som dengang!
Sanger Katrina Petersen og pianist Karolina Spaulding guider musikglade børn og deres voksne gennem denne workshop, hvor krop og stemmer skal afprøve rytmer, dans og toner fra renæssancen og frem.
For børn fra 6 år og deres voksne.
Gratis når entreen er betalt. Forudgående tilmelding via info@nivaagaard.dk

Tirsdag 13. september kl. 17: Foredrag om Sofonisba og Familieportrættet
Søren Thorlak Madsen fortæller den spændende historie bag Familieportrættet (ca. 1559), som Sofonisba Anguissola aldrig fik færdiggjort, men alligevel i dag betegnes som et af hendes hovedværker.
Sofonisba forlader angiveligt værket som 27-årig i sit barndomshjem, da hun kaldes til det spanske hof for at blive hofdame og tegnelærer for King Filip II's unge dronning. I 1800-tallet finder det vej til Danmark, som et værk af en ubekendt kunstner.
Gennem maleriet, der i dag ejes af Nivaagaards Malerisamling, vil ph.d.-studerende ved Kunstmuseum Brandts og Københavns Universitet, Søren Thorlak Madsen, afdække historien bag dets genopdagelse og fortælle om de muligheder og udfordringer, som kvindelige kunstnere i 1500-tallet arbejdede under.
Pris: 100 kr. inkl. entre til museet / 70 kr. for årskortholdere

Tirsdag 20. september kl. 17: Forfatterforedrag om videnskabskvinden Inge LehmannForfatter og biolog Hanne Strager fortæller med udgangspunkt i sin biografi Skyggezone om den store danske videnskabskvinde Inge Lehmann, som i 1936 gjorde den nye opdagelse, at jorden har en fast indre kerne. Hendes vej til at blive verdens første kvindelige seismolog var præget af kampe og stor viljestyrke. Selvom Inge Lehmanns opdagelse var epokegørende, har de færreste hørt om hende i skolen. I foredraget vil Hanne Strager fortælle om opdagelsen, og hvad der førte til den.
Der er læsekreds om bogen, som er den første biografi om Inge Lehmann, torsdag 15. september kl. 17 i museets havefoyer - deltagelse er gratis og kræver ingen entrebillet til museet.
Foredragspris: 100 kr. inkl. entre til museet / 70 kr. for årskortholdere
Kontakter
Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81
Billeder
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Nivaagaards Malerisamling erhverver sjældne 1600-tals værker af flamsk kvindelig kunstner13.6.2025 09:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling erhverver to ud af seks kendte malerier af den flamske kunstner Catharina Ykens II, der bliver den første kvindelige maler i museets nederlandske barok-samling. Værkparret To blomsteropstillinger kan opleves på museet fra den 17. juni.
Ellen Hillingsø vækker Howards End til live3.6.2025 14:18:01 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af den aktuelle Bloomsbury-udstilling vækkes et af medlemmerne E.M. Forsters roman Howards End til live på Nivaagaards Malerisamling med oplæsning ved Ellen Hillingsø til toner af Beethovens 5. symfoni.
Nye spirende ord er flyttet ind i Nivaagaards Park2.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev en ny generation af spirende ord anno 2025 plantet i Nivaagaards Park af unge fra 7.-8. klasser i Nordsjælland. Det er seks år siden, at det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de skiftet ud med nye spirende ord: Kom og se, om du kender de unges ord som brain rot, dødnumse og pookie, eller bare er stået helt af som elder millennial!
Grundlovsdag på Nivaagaards Malerisamling30.5.2025 10:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Museet inviterer til frokost og tale i det grønne på torsdag den 5. juni - årets grundlovstaler er Stine Carsten Kendal.
Fernisering 2. juni kl. 11: Unge planter nye spirende ord i Nivaagaards Park – rapperen Carmon optræder27.5.2025 12:26:53 CEST | Presseinvitation
Der er gået seks år, siden det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de ikke spirende længere, og på mandag den 2. juni kl. 11 indvies næste generation af spirende ord anno 2025, frembragt af 200 elever fra 7.-8- klasser i Nordsjælland. Kom og se, om meme og giz er blevet erstattet af nye udtryk eller er gået ud af sproget igen, hvilke af de spirende ord fra 2019, der er blevet optaget i ordbogen, og om du kender de nye spirende ord, eller bare er stået helt af som elder millennial!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum