Kartoffelmarken der samler Nivå

Tirsdag 15. juni fik de arbejdende borgere på Nivaagaards Malerisamlings nyetablerede kartoffelmark vest for Nivå Centeret besøg af borgmester Thomas Lykke Pedersen. Borgmesteren tog selv hyppejernet i brug, men kom først og fremmest for at møde de involverede i projektet, der på enestående vis har formået at samle borgere på tværs af Nivås bysamfund i et nyt arbejdsfællesskab. På marken møder man beboere fra byens lejeboliger og parcelhuskvarterer, skolebørn, der tager forældre og bedsteforældre med for at arbejde i deres kartoffelrækker, og unge Kunstambassadører, som er blevet lært op i at arbejde og vejlede i marken.
Kartoffelmarken er et samarbejde mellem Nivaagaards Malerisamling, Nivå Skole, Nivå Nu, biblioteket og Fredensborg Kommune og er skabt i regi af museets samarbejde med de to internationalt anerkendte navne - kunstneren Danh Vo og kokken Christian F. Puglisi, der begge er vokset op i Nivå.
Museumsdirektør Andrea Rygg Karberg fortæller:
På Nivaagaards Malerisamling nyder vi ikke kun de gæster, der kommer til museet – vi ønsker også selv at komme ud i byrummet og møde alle borgerne i byen Nivå, som vi er nært historisk forbundet med. Det er ægte samskabelse, vi i øjeblikket oplever i dette succesfulde outreach-projekt, som har vist sig at ramme ind i noget helt essentielt hos meget forskellige mennesker. Vi etablerer et møde mellem generationer på tværs af befolkningsgrupper, hvor mange kommer for at være en del af et fællesskab, som de ikke tidligere har kunnet finde. Arbejdet i marken får borgerne til at dele historier med hinanden om deres liv og opvækst forskellige steder i landet – og i verden. Vi har brug for fællesskab i denne tid, og for at kombinere natur og kultur på nye måder.
Marken vækker minder - og giver nye erfaringer
Kartoflerne blev lagt i fællesskab og under stort fremmøde den 27. maj, hvor idemændene bag marken – kokken Christian F. Puglisi og kunstneren Danh Vo – besøgte deres barndomsby for at sætte arbejdet i gang og møde nogle af de mange kræfter, der indgår i arbejdsfællesskabet.
Siden er der blevet hyppet på marken den 8. juni og nu igen den 15. og 22. juni. På kartoffelmarken oplever man mange forskellige borgere, der falder i snak og deler historier med hinanden. Nogle fortæller, om dengang de var børn, om kartoffelferien, og hvordan de hjalp til på gården. En ældre dame fra Kroatien fortæller fx om, hvordan hendes familie var selvforsynende i hendes barndom. Marken vækker minder, men den påfører også nye erfaringer til de yngre generationer. Rigtig mange har ikke dyrket jord før – og det er rørende at se, når unge som ældre guider og vejleder.
Skolebørnene virker stolte og glade for at være en del af marken – deres bedsteforældre og forældre fortæller, hvordan børnene deler projektet med dem, og at de gerne vil op på marken og holde øje med deres egne rækker.
En dreng fra 1. klasse hjalp under den første hypning med at fjerne ødelagte kartofler, som kragerne havde hakket op og spist af. Han knoklede med sine to mindre brødre og blev ved at kredse om, at man burde gøre noget ift. de ødelagte kartofler. Han nåede frem til, at et fugleskræmsel ville være godt. Sammen med sin bedstemor og brødre forlod han marken, og 2 timer senere var han tilbage med med det flotteste skræmsel, lavet hjemme hos bedstemoren. Han placerede det stolt i jorden.
Der er plads til alle på marken, i alle aldre. Og der bliver gået til den! Men der er også tid til snak og nye fællesskaber på tværs.

De er med:
Kunstambassadørerne i alderen 13-14 år er blev oplært af museet i at arbejde i marken, hvor de har en vejledende og gennemgående funktion, fra kartoflerne blev lagt i maj frem til høsten i slutningen af august. De unge kommer fra projektet Hjemme i Kunsten, et andet af museets samarbejdsprojekter, der blandt andet har haft til formål at bygge bro mellem boligsociale områder og kunsten.
0.-1. årgang fra Nivå Skole har fået deres egne kartoffelrækker, som de selv skal passe, og gennemgår samtidig et skoleforløb om kartoflens historie.
Nivå Nu har været bindeleddet til borgergruppen i de sociale boligområder, hvor flere har fået ansvar for at passe udvalgte rækker frem til høsten i august. Det er også Nivå Nu’s unge, der laver den skønne mad over bål, som serveres for det arbejdende folk på hyppedagene.
Fredensborg Kommune har udlånt plænen til brug for dette års etablering af en kartoffelmark. Marken er etableret af Nordsjællands Vej og Park og ligger i forlængelse af kommunens fokus på styrkelse af biodiversitet. Nivå Bibliotek er ligeledes indgået som samarbejdspartner i projektet.
Kontakter
Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Invitation til pressemøde: 'Janus la Cour. Stilhed'13.8.2025 08:00:00 CEST | Presseinvitation
Pressemøde fredag 22. august kl. 11 Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen. Medkurator, forfatter og kunsthistoriker Florian Illies introducerer Janus la Cours malerier Kurator og inspektør Søren K. K. Lund-Hansen præsenterer udstillingen Mulighed for interviews og fotografering Presse, der ønsker at deltage i pressemødet, bedes tilmelde sig på forhånd inden 21. august til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk Særudstillingen kaster et nyt blik på den danske maler Janus la Cour (1837-1909). En maler, der konsekvent skildrede naturens landskaber helt tyste, uden mennesker og uden spor af modernitet. Med en næsten geologisk fascination zoomer han ind på udvalgte detaljer som en sten eller en klippe, mens han retter blikket ned imod jorden. La Cour skabte gerne hele serier af samme motiv med den rene natur i forskellige udsnit og belysninger, til tider malet med års mellemrum. Igen og igen vendte han tilbage til de samme kyst
Sommerjazz med Nivaagards Park som bagtæppe23.7.2025 14:17:35 CEST | Pressemeddelelse
Sommerjazzen er tilbage på Nivaagaards Malerisamlings terasse under ledelse af saxofonist Peter Poulsen, der har inviteret sanger Rose Marie Kroner, guitarist Christian Frank, trommeslager Karsten Bagge samt bassist og sanger Kristin Korb til at levere musikken de tre fredage: 1., 8. og og 15. august.
Ny særudstilling om Janus la Cours landskaber hengiver sig til stilhed3.7.2025 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen udforsker den danske 1800-tals maler Janus la Cours kunstneriske univers, der insisterer på stille landskaber. Hvor moderne forstyrrelser er fraværende og en tilbagevenden til samme motiver en kraft.
Bloomsbury sommerferie på Nivaagaards Malerisamling1.7.2025 14:22:57 CEST | Pressemeddelelse
Sommerværkstedet er åbent - det er for alle aldre! Kom og skab dit eget venskabsbillede af gamle duge og lav venner-på-pind i Bloomsburys univers. Fortsæt legen med Vanessa Bell og Duncan Grant i det Bloomsbury-indrettede dukkehus. Og få skærpet sanser og samtaler i parken, hvor tabte fuglestemmer og truede ord møder nutidens fugleliv og unges spirende ord.
Nivaagaards Malerisamling erhverver sjældne 1600-tals værker af flamsk kvindelig kunstner13.6.2025 09:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling erhverver to ud af seks kendte malerier af den flamske kunstner Catharina Ykens II, der bliver den første kvindelige maler i museets nederlandske barok-samling. Værkparret To blomsteropstillinger kan opleves på museet fra den 17. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum