Nivaagaards Malerisamling

Nyerhvervet Hage-portræt til Malerisamlingen

Del

Nivaagaards Malerisamling har netop modtaget Frederik Vermehrens portræt af Malerisamlingens stifter Johannes Hages far, Alfred Hage (1803-1872). 

Gaven er skænket af Torben Hage, og museet er meget taknemmelige over, at værket nu indgår i museets væsentlige samling af Hage-portrætter. 

Torben Hage udtaler: "Maleriet af min tipoldefar kunne ikke have mere naturligt hjemme end på Nivaagaards Malerisamling, sammen med de de øvrige familieportrætter. Det er mig en stor glæde, at det nu kan være til gavn for flere i museets formidling af kulturhistorien omkring Johannes Hage og familien." 

Maleriet er udført posthumt i 1876, fire år efter Alfred Hages død, og er malet efter et fotografi fra 1860’erne. Det er formodentlig sønnen Alfred, der har bestilt portrættet hos Vermehren. Alfred Hage junior havde arvet Oremandsgaard på Sydsjælland efter faderens død i 1872, og det var hertil han bestilte et portræt af sin far.

Faderen Alfred Hage havde skabt sin formue som storkøbmand. Han handlede med korn og foderstoffer og opkøbte også de sidste år af sit liv ejendomme i både Danmark og Skåne. Det betød, at han ved sin død efterlod sine børn indtil flere herregårde hver. Johannes Hage arvede Nivaagaard og det tilhørende teglværk, som Alfred Hage i 1870 havde forsynet med den tyske ingeniør Friedrich Hoffmanns epokegørende opfindelse: Ringovnen.

Malerisamlingen og Frederik Vermehren 

Nivaagaards Malerisamling har i forvejen fire værker af Johan Frederik (Frits) Nicolai Vermehren (1823-1910), som blev hhv. indkøbt af Johannes Hage og modtaget i testamentarisk gave af familien. Værkerne kan ses her i museets digitale samling

Det er især ærligheden i de usmykkede fremstillinger af jævne og dagligdags folkelivsskildringer, som blev central i Vermehrens produktion. Den nationalromantiske kunstopfattelse, som var fremherskende i tiden, fik mange kunstnere til at holde fast i skildringen af bl.a. almuelivet, hvilket Vermehrens fiskerkoner, sædemænd og andre skikkelser fra bondelivet er smukke eksempler på. I foråret 1847 udstillede Vermehren på Charlottenborg med et maleri af en skomager. Som en underviser på akademiet var Vermehren ikke blind for tidens stræben mod større realisme, men han forblev selv som nationalromantisk folkelivsmaler en fastholder af situationer. Hans personer og miljøer fryses fast i en tidløshed, som oftest har medført, at malerierne er blevet brugt til illustrationer af eksempelvis genudgivelser af Steen Steensen Blichers noveller. 

Frederik Vermehrens portræt 'Alfred Hage' kan opleves i den aktuelle udstilling 'En skønsom blanding' sammen med værker fra museets samling, der sjældent hænger fremme. Udstillingen vises frem til 27. juni. 

________________________________________________________________________________

Pressefotos kan downloades  her.

_________________________________________________________________________________

For yderligere information kontakt gerne kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 93 88 01 81.

Kontakter

Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Invitation til pressemøde: 'Janus la Cour. Stilhed'13.8.2025 08:00:00 CEST | Presseinvitation

Pressemøde fredag 22. august kl. 11 Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen. Medkurator, forfatter og kunsthistoriker Florian Illies introducerer Janus la Cours malerier Kurator og inspektør Søren K. K. Lund-Hansen præsenterer udstillingen Mulighed for interviews og fotografering Presse, der ønsker at deltage i pressemødet, bedes tilmelde sig på forhånd inden 21. august til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk Særudstillingen kaster et nyt blik på den danske maler Janus la Cour (1837-1909). En maler, der konsekvent skildrede naturens landskaber helt tyste, uden mennesker og uden spor af modernitet. Med en næsten geologisk fascination zoomer han ind på udvalgte detaljer som en sten eller en klippe, mens han retter blikket ned imod jorden. La Cour skabte gerne hele serier af samme motiv med den rene natur i forskellige udsnit og belysninger, til tider malet med års mellemrum. Igen og igen vendte han tilbage til de samme kyst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye