Bedre pleje til patienter på intensiv afdeling

Af alle dødsfald i Europa sker omkring de 10 % i tilknytning til en indlæggelse på intensiv – det vil altså sige enten under indlæggelsen eller umiddelbart efter. Indlæggelser på intensivafdelinger er typisk hårde forløb, som påvirker både patienten, men også de pårørende.

I et nyt stort EU-projekt, ’EPIC – Enhancing palliatative care in ICU’, vil forskerne sætte fokus på at identificere og imødekomme ikke-kræftpatienters palliative – altså lindrende - behov. De vil øge fokus på at se hele patientens situation og ikke kun den livsforlængende behandling.

Dette projekt er professor Hanne Irene Jensen og professor Karina Dahl Steffensen, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt, en del af.

- Vi ønsker med projektet at sætte større fokus på at identificere og imødekomme patienternes palliative behov – så vi ser altså ikke kun på selve behandlingen. Forventningen er, at et øget fokus på disse behov også kan føre til, at man tidligere afstår fra yderligere livsforlængende behandling, hvis det viser sig, at det ikke vil kunne redde patienten. På den måde vil også patienternes sidste levetid blive forbedret, forklarer Hanne Irene Jensen.

Ved at have fokus på hele patientens situation, altså for eksempel også lindrende og eksistentielle behov, ønsker forskerne at kunne give den bedst mulige behandling, uanset om behandlingen er livsforlængende eller lindrende. Det vil forventeligt blive afspejlet i længden af tiden, patienter er indlagt på intensiv.

Telemedicin skal gøre hjælpen tilgængelig for alle

Projektet er støttet af EU med 6,3 millioner Euro. Det bliver den første fælles-europæiske undersøgelse om palliativ pleje på intensivafdelinger. Det er en såkaldt interventionsundersøgelse, det vil sige at forskerne undersøger, hvordan en bestemt handling påvirker patienterne.

I dette tilfælde er handlingen, at de patienter, som inkluderes i studiet, via telemedicin får en eller flere konsultationer med en palliativ specialist. Bagefter vurderer man effekten blandt andet ved at se i journalerne, men også ved at indhente oplevelser fra de pårørende, overlevende patienter, de palliative specialister og personalet på intensivafdelingerne.

Konsultationen kommer til at ske ved hjælp af såkaldt telemedicin. Det vil sige, at selv de hospitaler, som ikke har ansat palliative specialister, vil kunne tilbyde patienterne specialiseret palliativ behandling.

I den danske del af studiet er professor Hanne Irene Jensen ansvarlig for at identificere, hvad der kan hindre eller fremme palliativ indsats og end-of-life care, mens hendes kollega fra Institut for Regional Sundhedsforskning, professor Karina Dahl Steffensen, leder af Center for Fælles Beslutningstagning, er ansvarlig for området ’Fælles beslutningstagning’.

På sigt er visionen for projektet, at resultaterne og modellen skal implementeres i alle europæiske lande.

Om projektet: EPIC – Enhancing Palliative care in ICU

Projektet er støttet af EU med 6,3 millioner Euro.

23 intensivafdelinger fra Tyskland, Grækenland, Tjekkiet, Israel og Italien er med i interventionsdelen af projektet. Der skal i alt inkluderes 2001 patienter.

Projektet bliver indledt med en såkaldt baseline-periode med målinger, for eksempel af indlæggelsestiden, og med undervisning af personalet i palliation via e-learning og workshops.

Herefter følger selve interventionen, hvor de patienter, som bliver inkluderet i studiet, får en eller flere konsultationer med en specialist i palliation via telemedicin. Denne specialist følger en i projektet udviklet tjekliste, som hjælper med at identificere patienternes palliative behov og sikrer, at der er ensartethed i tilbuddet til patienterne.

Til slut evaluerer man effekten gennem journaldata og spørgeskemaundersøgelser blandt pårørende, overlevende patienter og sundhedsprofessionelle. Det primære resultatmål er indlæggelsestid på intensiv.

Derudover deltagere forskere fra Belgien, Storbritannien, Schweiz og Danmark i øvrige dele af projektet.