Ny PET/CT helkropsskanner på AUH har synsfelt på en meter
Ny PET/CT helkropsskanner betyder, at undersøgelsestiden vil være markant kortere, og strålebelastningen betydeligt mindre. Det er en markant videreudvikling af de nuværende PET/CT skannere og får derved stor betydning for både diagnostik og forskning, særligt inden for diagnostik af børn og unge.

Den 18. januar blev skanneren officielt indviet ved et arrangement med deltagelse og taler af regionsrådets første næstformand Hanne Roed, institutleder på Aarhus Universitets Institut for Klinisk medicin Jørgen Frøkiær, cheflæge Ate Haraldsen på Nuklearmedicin og PET samt sygeplejefaglig direktør Susanne Lauth.
Synsfelt som fire almindelige PET-skannere
Cheflæge Ate Haraldsen glæder sig over, at helkropsskanneren, som er nummer to af sin art i Danmark, nu står på Aarhus Universitetshospital:
- Der er tale om et teknologisk kvantespring, som medfører en række markante fordele. En helkrops PET/CT har et synsfelt på godt 1 meter, hvilket svarer til 4 almindelige PET skannere i forlængelse. Skanneren er cirka 10 gange mere følsom, hvorved patienter enten kan skannes på meget kort tid, kan skannes med væsentlig mindre stråledosis eller en kombination heraf. Den korte skanningstid medfører, at bedøvelse til skanning næsten altid kan undværes, hvilket har særlig stor betydning, når der skannes børn.
Hjælp fra private donationer
Halvdelen af midlerne til helkropsskanneren er kommet fra private donationer, dels fra anonyme donatorer og dels fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Fondsdirektør Christine Wiberg-Lyng fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond udtaler:
- Den nye helkrops-PET/CT skanner på Aarhus Universitetshospital muliggør hurtigere og mere skånsomme undersøgelser med markant mindre doser radioaktivt sporstof. Samtidigt kan man med skanneren gennemføre helt nye typer af undersøgelser, som kan give ny viden omkring en række alvorlige sygdomme. Vi er glade for, at det med den ekstraordinære støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og andre støttegivere nu er muligt at tilbyde undersøgelser med den nyeste PET/CT-teknologi til glæde for patienterne.
Bag den anden halvdel af finansieringen af helkropsskanneren står henholdsvis Aarhus Universitet, Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital.
Kontakter
Mai BakmandKommunikationsmedarbejderLedelse og Kommunikation
Tlf:2361 7499mabakm@rm.dkBilleder

Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Nyt studie: Alle børns BMI ændrede sig markant under Covid-19, og flere har stadig svær overvægt efter genåbningen10.7.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Ændringerne under Covid-19-pandemien med lukkede fritidsaktiviteter, onlineundervisning og mere mistrivsel kan have været udslaget for markante udsving i børns BMI. Det viser helt nyt studie fra Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet, som har undersøgt danske skolebørns BMI før, under og efter Covid-19-pandemien, og som netop er blevet publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift JAMA Network Open.
Aarhus Universitetshospital overtager formandskabet i europæisk alliance af universitetshospitaler3.7.2025 14:30:51 CEST | Pressemeddelelse
Med formandsposten skal AUH lede samarbejdet mellem 11 af Europas – og nogle af verdens – mest anerkendte universitetshospitaler
Tuberkulose rammer mænd hårdere end kvinder2.7.2025 09:03:54 CEST | Pressemeddelelse
Nyt internationalt studie peger på sociale forskelle som forklaring.
AUH sommerekspertliste og kontakt til AUH Kommunikation sommeren 20251.7.2025 11:25:42 CEST | Pressemeddelelse
Har du som journalist brug for anden hjælp i løbet af sommeren end eksperterne i vedhæftede fil, er du velkommen til at kontakte AUH Kommunikation.
Fedt på afveje: 50 millioner kroner til forskning i fedtvæv og åreforkalkning27.6.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet får 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at forske i sammenhængen mellem problemer med fedtvævet og åreforkalkning. Forskningen skal bidrage til ny viden om, hvordan vi bedre forebygger og behandler hjerte-kar-sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum