Ny faggruppe skal sikre sammenhængende patientforløb
I denne måned dimitterer det allerførste hold af sundhedsadministrative koordinatorer fra Københavns Professionshøjskole. Uddannelsesleder Diana Hertz Nuñez ser frem til at følge den helt nye faggruppe ude i praksis

De administrative og koordinerende opgaver i det danske sundhedsvæsen er blevet mere komplekse de seneste år. Det stiller nye og højere krav til fagligheden – og derfor sender Københavns Professionshøjskole i disse dage en helt ny faggruppe ud i retning af hospitaler og psykiatrien.
I alt 47 glade og dygtige dimittender – som nu alle kan kalde sig sundhedsadministrative koordinatorer. Uddannelsen afløser den tidligere lægesekretæruddannelse, der nu er lukket.
”Når man nu arbejder med uddannelsesudvikling og skal være med til at levere noget til velfærdssamfundet, så er det en fantastisk følelse, når det første hold på uddannelsen dimitterer. En kæmpe tilfredsstillelse”, siger uddannelsesleder for sundhedsadministrativ koordinator, Diana Hertz Nuñez.
”Selv om det er en helt ny faggruppe, så skal de jo ikke ud at revolutionere sundhedsvæsnet. Men de kommer alligevel med nogle nye sundhedsadministrative kompetencer, som både vil komme den enkelte patient og borger til gode samt sørge for, at vi som samfund får mere sundhed for pengene”. Det gælder bl.a. styrkede teknologiske og kommunikative kompetencer i forhold til det tværprofessionelle og tværsektorielle arbejde.
De nye sundadministrative koordinatorer har været i praktik på regionens syv hospitaler og psykiatrien. Diana Hertz Nuñez understreger, at det drejer sig om hele regionen, da der også har været praktikanter på Bornholms Hospital, hvor Københavns Professionshøjskole har stillet gratis studiebolig til rådighed.
”Vi har udviklet uddannelsen i tæt samspil med praksis, og tilbagemeldingerne efter praktikperioderne har været rigtig positive. Vores dimittender er superstærke i det sundhedsadministrative arbejde og kan fx aflaste sygeplejerskerne, så de kan bruge deres sygeplejefaglige hænder i den direkte patientkontakt. Vores dimittender vil typisk være den første person, som borgeren så møder i telefonen og når de modtages på sygehusene ”, forklarer Diana Hertz Nuñez.
Dimittender har alle fået job
Tre af de nye dimittender er 29-årige Kimmie Madsen, 48-årige Pernille Ringkjøbing Rasmussen og 54-årige Trine Schade. De sluttede af med et 12-tal med afgangsprojektet ”utilsigtede hændelser i sundhedsadministrative arbejdsgange”.
”Det kan fx være, hvis lægen tror, at den sundhedsadministrative medarbejder skal stå for at lave en henvisning til en MR-scanning, men det faktisk er en del af lægens opgave. Og der sidder en nytilkommen læge i afdelingen og en nyuddannet sundhedsadministrativ koordinator, som tror, at det er lægens opgave”, forklarer Kimmie Madsen.
Kimmie Madsen har selv en baggrund inden for sundhedsvæsenet som social- og sundhedsassistent, inden hun i sommeren 2021 tog springet til sundhedsadministrativ koordinator. Det har både være sjovt, spændende og hårdt at være første årgang, fortæller hun. Også fordi hun har pendlet fra bopælen i Kalundborg til campus i København samt praktikplads i Glostrup. Fremover bliver der dog færre timer i toget, da hun pr. 1. februar allerede har fået arbejde på Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Holbæk.
Hendes studiemakker Trine Schade på 54 år er oprindeligt uddannet som erhvervskorrespondent på Handelshøjskolen tilbage i 90’erne. Hun har i en årrække arbejdet i det private erhvervsliv og arbejde med kunder og service i en længere årrække.
”Forskellen er, at jeg her med min administrative funktion bidrager til folks sundhed. Noget der giver lidt mere mening end at sælge nogen noget. Og så ser jeg det bare som et kæmpe plus, at jeg har en vis alder og livserfaring. Det skader ikke, når man nu skal sidde i front og tage imod patienterne”, fortæller Trine Schade, der pr. 1. februar har fået arbejde på Kardiologisk afdeling i Roskilde.
Sidste kvinde i studiegruppen er Pernille Ringkjøbing Rasmussen, der blev uddannet som sygeplejerske for 24 år siden.
”Jeg befinder meget rigtig godt i sundhedsvæsenet, men har med årene fundet ud af, at jeg ikke befinder mig særlig godt i sygeplejen. Jeg kunne bedre lide de administrative opgaver. Så jeg gik faktisk og overvejede at søge en praktikplads som lægesekretær, men så kom der her uddannelse i stedet for. Og det har vist sig at være helt fantastisk”
”Det har været sindssygt interessant at dykke ned i teorien og emner omkring sundhedsvæsenet, som jeg aldrig har tænkt over som sygeplejerske. Hvad er økonomien bag? Hvad kommer der fra politisk side? Tidligere har jeg jo bare udført den sygeplejefaglige opgave”, forklarer Pernille Ringkjøbing Rasmussen, der også har fået arbejde pr. 1. februar. På Frederiksberg Hospital – hvor hun også senest har været ansat som sygeplejerske, men nu altså begynder i en helt ny funktion.
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder

Links
Fakta om Københavns Professionshøjskole
- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Helsingør, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Markant fremgang i efteroptaget på KP12.9.2025 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
381 studerende er denne sommer blevet optaget via efteroptaget på lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen på KP. En fremgang på 25 procent siden sidste år. En af dem er 23-årige Anne Helene Ladefoged, som glæder sig til fællesskabet på læreruddannelsen
Forskere: Milliard til daginstitutioner skal investeres i relationer2.9.2025 11:05:44 CEST | Aktuelt
Regeringens plan om at bruge 1,1 milliarder kroner på flere voksne i dagtilbud kan styrke kvaliteten – men kun hvis pengene omsættes til nærvær, kontinuitet og tid til børnene, påpeger forskere.
KP styrker forskning, livslang læring og teknologi i uddannelserne27.8.2025 13:59:15 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Professionshøjskole samler kræfterne i en ny organisering, der giver tydelige ansvarsområder for forskning, livslang læring og teknologi
Laborantuddannelsen hitter: Rikke og Maja glæder sig til at fordybe sig i kemi, kvalitet og kriminalteknik30.7.2025 14:40:36 CEST | Nyhed
Laborantuddannelsen på Københavns Professionshøjskole fik sin bedste søgning i årevis. Samtlige studiepladser er fyldt, og selve optaget er steget med 7,6 procent sammenlignet med året før.
4.620 får tilbudt studieplads på Københavns Professionshøjskole28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremgang på læreruddannelsen og fyldte hold på laborant – men fortsat tilbagegang på pædagog og sygeplejerske skaber bekymring
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum