Aarhus Universitet Technical Sciences

Ny rapport undersøger indsatsen ved ulykker med dyretransporter

Del

At få 700 grise ud af en væltet lastbil er ikke nogen nem opgave. Nu har forskere fra Aarhus Universitet for første gang undersøgt, hvordan dyrevelfærden efter transportulykker håndteres. 

Foto: Per Frank Paulsen

Det er ikke noget rart syn, når en svinetransport er væltet på motorvejen. Værst er det selvfølgelig for grisene og chaufføren, men for det redningspersonale, som selv skal tømme en lastbil for skræmte eller sårede grise og sikre dyrene bedst muligt, er opgaven også et stort pres.

Nu har forskere på Aarhus Universitet for første gang nogensinde kortlagt den beredskabsindsats, som finder sted, når en dyretransport forulykker. For selvom ulykker med dyretransporter er ret sjældne, kan der være flere hundrede dyr involveret, når de sker.

"Dyrevelfærdsmæssigt er det selvsagt en stor belastning. Men med et velfungerende beredskab kan konsekvenserne for både de involverede dyr og mennesker mindskes”, siger Cecilie Kobek-Kjeldager, postdoc ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET) på Aarhus Universitet.

Hun er førsteforfatter til rapporten ”Når ulykken er ude – dyrevelfærd under beredskabsindsats efter uheld med dyretransporter”, der er lavet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” indgået mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet. Besvarelsen er udarbejdet som del af et ViD-projekt underlagt styregruppen for Videncenter for Dyrevelfærd.

Cecilie Kobek-Kjeldager har sammen med Kirstin Dahl-Pedersen, adjunkt ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet, og Mette S. Herskin, professor ved ANIVET på Aarhus Universitet, indsamlet data over forulykkede dyretransporter og gennemtrawlet eksisterende dansk og europæisk forskning på området.

Cecilie Kobek-Kjeldager har interviewet dyrlæger, indsatsledere fra Politiet samt Brand & Redning og chauffører, som har været involveret i en ulykke eller deltaget i redningsarbejdet efter ulykker. Centralt i rapporten er også interviews med medlemmer af branchens egen beredskabsgruppe, som Landbrug & Fødevarer siden 2017 har koordineret i arbejdet på at forebygge og analysere ulykker med svinetransporter. Det store fokus på de involverede menneskers perspektiv giver mening, da dyrs og menneskers velfærd i den slags pressede situationer er tæt forbundet.

BRANCHENS BEREDSKABSGRUPPE
I 2017 tog to svinetransportvirksomheder initiativ til at danne en beredskabsgruppe, som skulle beskæftige sig med svinetransportulykker. Udover Landbrug og Fødevarer som blev tovholder, består gruppen af repræsentanter fra Rigspolitiet, Brand & Redning, Beredskabsstyrelsen, Vejdirektoratet, Falck, Fødevarestyrelsen, de to svinetransportvirksomheder, to svineslagterier, Den Danske Dyrlægeforening (DDD) og Færdselsstyrelsen.

Fysisk krævende at tømme en væltet lastbil
I forskningsverdenen snakker man om ”One Welfare”. Det er et princip, der netop bygger på, at dyrs og menneskers velfærd hænger sammen. Menneskers måde at behandle dyr på, afhænger blandt andet af deres arbejdsmiljø, og det er i høj grad relevant i situationer, hvor en række fagpersoner samarbejder om at tømme en forulykket lastbil for stressede, tilskadekomne eller døde dyr.

”Det er fysisk hårdt arbejde. Ofte er man nødt til at bukke sig eller kravle ind i en lastbil, som er væltet. Nogle gange skal dyrene løftes ud et ad gangen. Hvis det er smågrise på 30 kilo, kan der være mere end 600 dyr. Hvis de er slagtesvin, vejer de omkring 100 kilo og skal trækkes eller drives ud”, forklarer Cecilie Kobek-Kjeldager.

Derfor vil det med stor sandsynlighed lette arbejdet og dermed dyrevelfærden, hvis det er muligt at tilkalde ekstra personale fra Brand & Redning, så medarbejderne kan afløse hinanden i det fysisk krævende arbejde med at få dyrene ud. Jo mere overskud menneskene har, jo bedre kan de sikre dyrenes velfærd.

Ventetid er hård for dyr og mennesker
De fysiske omstændigheder er ikke de eneste udfordringer. Når en dyretransport er kørt galt, vil der være dyr, som er stressede og kommet til skade. De står eller ligger oveni hinanden inde i lastbilen, og på grund af køretøjernes konstruktion kan dørene ikke bare åbnes. Derfor kan dyrene først komme ud, når redningspersonalet har skaffet adgang ved fx at skære siden op på lastbilen, og der er en indhegning eller en ny lastbil, de kan drives over i.

”Det kræver, at der er nogen til stede med teknisk viden om lastbiler og om dyrene. Der tilkaldes typisk en chauffør med en anden lastbil, og han er guld værd, for han ved, hvordan man åbner og betjener lastbilen, og hvordan man håndterer dyrene”, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Ventetiden er hård for både mennesker og dyr. Det fremgår af rapporten, der blandt andet beskriver, hvordan en af de interviewede chaufførers første tanke efter ulykken var: ”det er sgu synd for grisene!”. En anden chauffør fortæller, at han tænkte: ”Det er dyr, levende væsner, for helvede få dem ud”, og at han oplevede ventetiden som lang. En indsatsleder fra Politiet fortæller desuden, at et hold betjente i en ulykke med en svinetransport i foråret 2023 bad om lov til at aflive to grise med deres tjenestepistoler, fordi de vurderede, at dyrene led meget.

Medarbejdere fra Brand & Redning vil ofte være nogle af de første på ulykkesstedet, og de har ansvaret for at få dyrene ud. Af den grund peger nogle af de interviewede i rapporten på, at det ville være en hjælp, hvis man hos Brand & Redning havde mere træning i at håndtere både dyr og dyretransporter.

Strategisk placering af bjærgningskøretøjer
Udover politi, Brand & Redning samt en ny chauffør og lastbil, tilkaldes der også en dyrlæge, som tilser dyrene og vurderer, om de kan køre videre eller må aflives på stedet. Branchens egen beredskabsgruppe har gjort meget for at nedbringe ventetiden og har blandt andet forbedret samarbejdet med alarmcentral og politi. Gruppen har også forbedret det såkaldte action card til alarmcentralen, som med det i hånden kan sætte de rigtige initiativer i gang, når der sker en ulykke med en svinetransport. Her har beredskabsgruppen sørget for en liste af dyrlæger, som kan tilkaldes, og for, at der også kan tilkaldes en slagter, som kan hjælpe dyrlægen ved aflivninger.

Alt sammen initiativer, som allerede har været med til at nedbringe ventetiden, og som der kan bygges videre på, blandt andet ved at se nærmere på placeringen af bjærgningskøretøjer, forklarer Cecilie Kobek-Kjeldager.

Ventetiden for de forulykkede dyr forlænges nemlig yderligere, hvis der er brug for et bjærgningskøretøj til at få lastbilen på ret køl, og samtidig viser rapporten, at dyretransportulykkerne primært finder sted i Region Syddanmark og Region Midtjylland.

”Det rejser spørgsmålet om, om det er muligt at placere de her bjærgningsskøretøjer strategisk, så afstanden til dyretransportulykkerne er så kort som mulig. Men det er en samfundsmæssig prioritering, hvilke typer trafikulykker beredskabet kan være opdateret på. Her er uheld med dyretransport én blandt mange ”, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Mangler klare retningslinjer
Politiets action card og beredskabsgruppens tilkaldelister gælder indtil videre kun ulykker med svinetransporter. Nogle af initiativerne kan sandsynligvis overføres til ulykker med for eksempel kvægtransporter, mens der vil være helt andre udfordringer ved transportulykker med fx fjerkræ eller levende fisk.

”Der er ikke et særligt stort videnskabeligt fokus på det her område, og der ligger ikke nogen klare retningslinjer for, hvordan det skal håndteres. Og det ser heller ikke ud til, at der findes noget på EU-plan”, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Fordi transporterne meget ofte kører over landegrænser, efterspørger rapporten en større viden og koordination på tværs af EU’s lande. Som et første skridt i denne retning har Cecilie Kobek-Kjeldager og kollegaerne været i kontakt med de tyske veterinære myndigheder. I et interview med en tysk chefembedsdyrlæge blev det klart, at de tyske myndigheder i langt højere grad end i Danmark koordinerer og har ansvaret for beredskabsindsatsen ved uheld med dyretransporter. I Tyskland er ulykkerne også en del af den veterinære beredskabsopgave og derfor er det en del af embedsdyrlægernes arbejde at bistå ved ulykker.

I Danmark betaler vognmandens forsikringsselskab de praktiserende dyrlæger for opgaven. De danske myndigheder deltager i indsatsen, men retningslinjerne kommer ikke fra myndighederne, og der er eksempler på, at man hos alarmcentralen ikke har kendt til det action card, som gælder ulykker med svinetransporter.

”Jeg forventer, at en mere omfattende erfaringsudveksling og samarbejde med Tyskland og andre lande med et stort antal dyretransporter vil kunne skaffe mere viden om området og derfor potentielt også gavne beredskabsindsatsen. Denne her kortlægning har dokumenteret en række positive tiltag, men har jo også vist, at der kan være problemer. Det er altid en ekstrem og belastende situation for de involverede dyr og mennesker, som vi først lige er begyndt at fokusere på”, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

null
DYRETRANSPORTER I TAL: Fødevarestyrelsen anslår, at antallet af årlige transporter med svin er 150.000, kreaturer 2000 og fjerkræ mere end 5000. I gennemsnit kører mere end 400 køretøjer med dyr hver dag. Der indsamles ikke systematisk data over dyretransportulykker hos fx Vejdirektoratet. Denne opgørelse over væltede svinetransporter er indsamlet af politiets repræsentant i Beredskabsgruppen og viser, at antallet af væltede dyretransporter fra 2017 til december 2023 var 39. Statistikken fokuserer på svinetransporter. Der kan være dyretransportulykker, som ikke er med i opgørelsen. Grafik: Beredskabsgruppen

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Erfaren institutleder bliver ny prodekan for talentudvikling og internationalisering29.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Medarbejderne er den absolut vigtigste ressource, når Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet skal levere fremragende forskning til gavn for den grønne omstilling og samfundet generelt. Det er udgangspunktet for Michelle H. Williams, der efter 13 år som institutleder på Institut for Fødevarer er nyudnævnt prodekan for talentudvikling og internationalisering.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye