Ny særudstilling: Tragedie, håb og drømme i flygtningelejrens aske
Fra den 10. februar til 31. maj 2024 kan du gennem en række hudløst ærlige, rå og stærke fotoværker af dokumentarist Michael Graversen opleve særudstillingen Moria in Memoriam i FLUGT, hvor historien om de mennesker, han mødte i Moria-lejrens ruiner bliver udfoldet.
Helvede på jord. Sådan beskrev Læger uden Grænser Moria-lejren på den græske ø Lesbos. En flygtningelejr, der husede 20.000 mennesker, heraf 7000 børn hvoraf de 1200 var uledsagede. I 2020 brændte lejren ned og skabte en akut humanitær krise.
Moria-lejren var en tragedie og blev et symbol på et splittet Europa. Men i den tragiske historie, gemmer der sig også unikke personlige fortællinger om håb og drømme, om flugten fra et liv med krig, fattigdom og ønsket om en bedre tilværelse.
Igennem fem år besøgte dokumentarist Michael Graversen lejren. Med sit kamera i hånden kom han tæt på de mennesker, han mødte i ruinerne. Resultatet er en serie kunstfotos, der med en rå realisme skildrer de mange skæbner, hvis håb om en fremtid måtte vokse ud af Morias aske.
Værkerne udkom i 2021 i bogen Moria in Memoriam. Nu udstilles de i FLUGT i særudstillingen Moria in Memoriam – tragedie, håb og drømme i flygtningelejrens aske.
”Vi er meget glade for at udstille Michael Graversens fotoværker i FLUGT. Moria in Memoriam er en serie fotos, der barskt og ærligt fortæller et stykke europæisk historie. Det er en dramatisk skildring af menneskeskæbner i en flygtningelejr, der brændte ned til grunden. Men det er også en fortælling om håb og drømme. Derfor er Moria in Memoriam en udstilling, som er utrolig vigtig at vise i FLUGT: Her er en direkte tematisk kobling til Flygtningelejr Oksbøl, og personskildringerne er helt centrale i formidlingen af et uomgængeligt og højaktuelt emne, vi alle er nødt til at forholde os til,” siger Claus Kjeld Jensen, museumsdirektør for Vardemuseerne.
Særudstillingen kan opleves i FLUGT fra den 10. februar – 31. maj 2024.
Udstillingen åbnes med en fernisering den 10. februar kl. 13.00, hvor alle er velkomne. Her vil der være et foredrag med Michael Graversen i FLUGT, som vil slutte af med visningen af Graversens Robert-nominerede dokumentarfilm “Ghosts of Moria” (2023) om to syriske venner, der forsøger at overleve i ruinerne af Moria-lejren.
Michael Graversen er dokumentarfilmsinstruktør og forfatter. Han har udgivet bøgerne “Moria in Memoriam”, “De uledsagedes bog” og har skabt de prisbelønnede film “Drømmen om Danmark”, “Mr. Graversen” og “Ingenmandsland”. I 2022 modtog Graversen Benny Andersen Prisen for sit arbejde.
Kontakter
Majken Graver
Publikum- og Formidlingschef hos Vardemuseerne
Tlf: 2234 8292
Mail: Mg@vardemuseerne.dk
Billeder
Om FLUGT
- FLUGT – Refugee museum of Denmark åbnede i sommeren 2022.
- Museet er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group.
- Udstillingerne er udviklet i samarbejdet med Tinker Imagineers.
- Med udgangspunkt i historien om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig, fortæller museet historien om flygtninge til alle tider.
- Læs mere på www.flugtmuseum.dk
Følg pressemeddelelser fra FLUGT – Refugee Museum of Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FLUGT – Refugee Museum of Denmark
FLUGT vinder prestigefuld international EMA Award20.9.2023 15:19:50 CEST | Pressemeddelelse
European Museum Academy har uddelt årets priser for 'excellent museumsformidling', og FLUGT modtog den prestigefyldte Luigi Michelletti Award.
Siehe Bildstrecke: Ihre Majestät Königin Margrethe II. von Dänemark, der Vizekanzler der Bundesrepublik Deutschland Robert Habeck sowie Stararchitekt Bjarke Ingels weihen das Museum FLUGT ein, das Schicksale und Erzählungen von Flüchtlingen thematisi25.6.2022 18:33:16 CEST | Pressemeddelelse
Am Samstagnachmittag eröffneten Ihre Majestät Königin Margrethe II., der Vizekanzler der Bundesrepublik Deutschland Robert Habeck, Stararchitekt Bjarke Ingels sowie mehrere Minister aus Deutschland und Dänemark das Museum FLUGT – Refugee Museum of Denmark.
See the photos: HM The Queen, star architect and Vice-Chancellor of Germany inaugurate new museum of refugee stories25.6.2022 18:28:45 CEST | Pressemeddelelse
On Saturday afternoon, The Queen inaugurated FLUGT - Refugee Museum of Denmark in the company of, among others, Vice Chancellor of Germany Robert Habeck, star architect Bjarke Ingels and ministers from Denmark and Germany.
Se billederne: H.M. Dronningen, stjernearkitekt og Tysklands vicekansler indvier nyt museum for flygtningehistorier25.6.2022 18:18:05 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag eftermiddag indviede Dronningen FLUGT – Refugee Museum of Denmark i selskab med blandt andre Tysklands vicekansler Robert Habeck, stjernearkitekt Bjarke Ingels og ministre fra Danmark og Tyskland.
Architektur von Weltrang und ein neuer Museumsstandard – ein kleiner Ort an der dänischen Westküste weckt enormes internationales Interesse25.6.2022 03:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ihre Majestät Königin Margrethe II. von Dänemark, der Vizekanzler der Bundesrepublik Deutschland Robert Habeck, drei Minister aus Deutschland und Dänemark sowie 300 geladene Gäste nehmen teil an der Eröffnung des Museums FLUGT – Dänemarks neuem internationalen Museum für Flüchtlinge, ihren Erzählungen und Schicksalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum