Elbiler er markant dyrere at reparere end benzinbiler
Der er forskel i reparationspriser på elbiler og benzinbiler viser ny kortlægning, selv når bilerne i øvrigt er sammenlignelige. Elbiler er op mod en tredjedel dyrere at reparere og derfor dyrere at forsikre. Det viser nye tal fra forsikringsbranchen.

Elbiler er blevet populære blandt danskerne, og de seneste par år er der kommet markant flere elbiler på de danske veje – og på de danske autoværksteder.
Nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – viser, at regningen for reparationer er op til 30 procent højere for elbiler end for tilsvarende benzin- og dieselbiler.
- Umiddelbart giver det god mening, at en ny teknologi er dyrere at reparere end den gamle velkendte, og det er også forklaringen på, at elbiler kan være dyrere at forsikre, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
F&P har indsamlet og analyseret reparationsomkostninger for alle forsikringsskader de første 10 måneder af 2023, og analysen viser, at elbiler i gennemsnit koster 15.300 kr. at reparere, mens gennemsnitsprisen for nyere benzinbiler er 11.700 kr. Det svarer til en forskel på 30 pct.
- En forsikringspræmie vil naturligt afspejle, at en elbil næsten er en tredjedel dyrere at reparere, når man er så uheldig at få en skade. Derfor er det vigtigt, man tager en snak med sit forsikringsselskab om en forsikring, der er skræddersyet til præcis din elbil og dit kørselsbehov, siger Pia Holm Steffensen, og fortsætter:
- I det hele taget er det vigtigt at tage hele det økonomiske billede med i beregningerne, når man skifter sin benzin- eller dieselbil ud med en elbil, for elbilen kan måske nok være dyrere at reparere og forsikre, men den er billigere i både afgifter og brændstof.
I november i år blev der for første gang solgt flere nye elbiler end benzin-, diesel- og plug-in hybridbiler tilsammen.
Nogle bilproducenter producerer den samme bilmodel med både elmotor og benzinmotor.
For eksempel gælder det, at en Fiat 500 som benzinbil i gennemsnit koster 9.200 kr. at reparere, mens den tilsvarende elbil koster 11.7000 kr. Tesla er blandt de elbiler, som har de højeste reparationspriser. En Tesla model 3 koster i gennemsnit knap 14.800 kr. og en Tesla model Y godt 16.400 kr. i reparationer.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkBilleder

Vedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Det danske formandskab leverer vigtige anbefalinger om enklere finansiel regulering12.12.2025 12:40:33 CET | Pressemeddelelse
De europæiske finans- og økonomiministre har netop godkendt en række konklusioner om enklere regulering af den finansielle sektor. Forsikring & Pension håber nu, at EU-Kommissionen hurtigt fører dem ud i livet.
F&P bifalder fokus på bekæmpelse af digital svindel i nyt politiforlig4.12.2025 14:19:22 CET | Pressemeddelelse
Det netop indgåede politiforlig betyder, at indsatsen over for digital økonomisk kriminalitet styrkes betydeligt. Det glæder forsikrings- og pensionsbranchen, der har oplevet en tydelig ændring i kriminalitetsbilledet i Danmark gennem de seneste år.
Historisk nybrud, at pensionsbranchen skal bygge fremtidens kaserner2.12.2025 17:13:54 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har taget et vigtigt skridt mod at modernisere Forsvarets indkvarteringsfaciliteter. Forsvarsministeriet har netop tildelt et konsortium med bl.a. PensionDanmark opgaven med at udvikle løsninger, der skal huse de mange nye værnepligtige, der kommer til næste år. F&P (Forsikring og Pension) hilser beslutningen velkommen og ser den som et markant nybrud i branchens voksende engagement på sikkerheds- og forsvarsområdet. Det sker gennem en Offentlig-Privat Partnerskabs-model (OPP).
Indien overhaler Kina i pensionsinvesteringer28.11.2025 09:39:45 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at de danske pensionsselskabers investeringsbeholdning i Indien langt overstiger den i Kina. USA forbliver dog det største investeringsland, hvor 25 pct. af alle pensioner er investeret.
Danskerne frygter, det bliver svært at forsikre sig mod klimaskader i fremtiden28.11.2025 08:10:34 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal frygter, at klimaskader gør det dyrere og sværere at forsikre sin bolig. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Epinion foretaget for F&P - forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum