Børns mistrivsel koster familier og samfund dyrt: Psykiatrifonden vil styrke børns ret og adgang til behandling

Forældre af børn med psykiske mistrivsel og deres børn er i høj grad overladt til sig selv. Tre ud af fire forældre får ingen hjælp til at navigere i sundhedssystemet. Hver tredje forælder oplever, at situationen har påvirket dem økonomisk. Næsten halvdelen af forældrene har været psykisk påvirket af barnets situation og har udviklet en belastningsreaktion, og hver fjerde af forældrene bliver sygemeldt. Det viser Psykiatrifondens undersøgelse blandt 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser. Nu udgiver Psykiatrifonden den samlede undersøgelse og kommer med to nye anbefalinger.

Familierne skal have den hjælp, de har brug for, og det haster, mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold:

”Vi kan ikke vente længere. Børn skal have ret og adgang til hurtig behandling tæt på, hvor de bor. Hvis de har brug for hjælp i psykiatrien, skal de have behandling allerede under udredningen. Vi skylder familierne en hurtig afklaring på, hvor børnene kan få den behandling, de har brug for”, siger Marianne Skjold.

En far beskriver det at forsøge at skaffe hjælp til sit barn, der mistrives, som ”en vals med en sten i skoen”. En anden forælder siger, at ”Det har været ni år i helvede med mistro og en følelse af ikke at blive hørt”. De forældre er langt fra alene: 84 procent af de 351 adspurgte forældre til børn med psykiatriske diagnoser svarer i undersøgelsen, at barnets situation har haft negative konsekvenser for deres liv i form af fx brud, skilsmisse, problemer med arbejde og økonomi. 

Hvor skal forældrene gå hen nu, i dag og i morgen?
Psykiatrifonden mener, at der skal sættes ind på især to væsentlige punkter: For det første skal der skal etableres et lettilgængeligt behandlingstilbud i alle kommuner, hvor børn med tydelige tegn på psykisk mistrivsel kan få en hurtig afklaring af behovet for hjælp og hurtigt igangsat, evidensbaseret behandling for deres problemer. Tilbuddet skal samtidig være den hurtige vej til den rette og højt specialiserede behandling i børne- og ungdomspsykiatrien for de børn, der har brug for det.

Et sådant tilbud er på vej som en del af den politisk besluttede tiårsplan for psykiatrien, men skal først være implementeret på landsplan om to år.

”Hvad gør vi i mellemtiden? Vi taler om børn og familier, der er sat ud af spillet; børn, der ikke kommer i skole i månedsvis, og forældre, der mister deres arbejde. Det her er akut, og det bør få alle alarmer til at ringe. Vi er langt forbi det punkt,  hvor vi kan tale om handlingsplaner. Der er simpelthen brug for en redningsplan Hvor skal forældrene gå hen nu, i dag og i morgen? Det spørgsmål skal besvares”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Børn og unge skal have en ny ret til behandling
Psykiatrifonden vil desuden give børn og unge ret til god behandling. Behandling af børn og unge i psykiatrien skal være baseret på evidens, og der må ikke være så stor forskel på den tilgængelige behandling i psykiatrien fra region til region, som der er i dag. Derfor mener Psykiatrifonden, at børn og unge skal have en ny ret til behandling allerede under udredningen.

”Vi ved, at mange børn på tværs af forskellige symptomer, fx på angst, depression og adfærdsvanskeligheder, kan have stor gavn af kognitiv adfærdsterapi, og det mener vi, psykiatrien skal sætte i gang allerede under udredningen af barnet. Derfor skal børnene have en ny ret til behandling under udredning. Alt for mange børn får slet ingen behandling, ved vi fra mange fortvivlede forældre, og det har helt urimeligt store konsekvenser for børnene og deres forældre, men også for samfundet”, siger Marianne Skjold.

En ny ret vil hjælpe børn og unge hurtigt og effektivt og sikre dem et minimum af behandling i psykiatrien og kan samtidig være med til at bremse medarbejderflugten fra børne- og ungdomspsykiatrien, som blandt andet skyldes de manglende muligheder for at tilbyde børnene behandling.

Det viser undersøgelsen også:

• 45 procent af forældrene er påvirket psykisk af situationen og har fx fået en belastningsreaktion.
• 24 procent af forældrene har været sygemeldt som konsekvens af barnets situation. 33 procent af forældrene oplever, at det har påvirket dem økonomisk.
• Næsten hver tredje forælder får ingen hjælp fra hverken skole eller andre i forbindelse med barnets mistrivsel. En del forældre oplever endda en stor afstandtagen fra skolen i forbindelse med barnets situation.
• 75 procent af forældrene får ingen hjælp fra hverken regional psykiatri eller kommune til at navigere i sundhedssystemet.
• Børn med psykisk mistrivsel har i gennemsnit skolefravær i 6-7 måneder. 15 procent i op til 1-2 år. 
• Der går i gennemsnit 9-10 måneder fra forældre formoder, at deres barn har behov for hjælp, til de får den.
  
  

Om undersøgelsen

Norstat har gennemført en undersøgelse for Psykiatrifonden blandt 351 nationalt repræsentative forældre til børn i alderen 5-17 år med psykiatriske diagnoser. Undersøgelsen er gennemført i foråret 2023.