Knap en tredjedel af Danmark er truet af vand fra himlen, havet og jorden

Både globalt og nationalt har vi haft et år med mange bekymrende klimarekorder i 2023, og de seneste måneders våde vejr og storme har bragt klimaforandringerne helt tæt på danskerne. Regnvand og havvand har givet os billeder af oversvømmede huse, veje og marker. De menneskelige og de økonomiske konsekvenser er betydelige. 

“Vand fra himlen, havet og jorden truer allerede nu 600.000 boliger på forskellig vis. Men hvis vi tænker et forandret klima ind i den måde, vi bruger vores arealer på, vil vi både kunne få et mere klimarobust landskab og beskytte de steder, hvor vi bor og lever,” siger Amanda Vallgårda, analytiker i CONCITO. 

Den nye analyse Klimaforandringernes betydning for fremtidens arealanvendelse viser, at knap en tredjedel af det danske areal allerede i dag er udsat for forskellige former for ekstremvejr. Det svarer til arealet af Sjælland, Fyn og Lolland lagt sammen.

Et forandret klima betyder, at vi i fremtiden kan forvente, at disse vejrhændelser sker oftere og bliver kraftigere. Da stormen Pia ramte Danmark i december sidste år, oplevede vi en stormflod af en styrke, vi i dag typisk kun ser hvert 20. år. Med klimaforandringerne kan vi i slutningen af dette århundrede forvente at opleve den slags stormfloder flere gange om året

Klimaforandringerne tvinger os til at overveje vores arealprioriteringer 

CONCITO understreger i sin analyse, at lokale forhold vil afgøre, hvor meget et areal vil blive påvirket og hvad konsekvenserne vil være. Men det står klart, at for en meget stor del af de danske arealer bør vi forholde os til, om den nuværende og fremtidige anvendelse tager højde for et forandret klima. 

”Spørgsmålet er, om de hensyn vi i dag tager til kulturværdier, æstetik, private investeringer, natur og andre samfundsværdier, stadig er de rette. Vi vil ikke være i stand til at bevare alt, som det er i dag, og vi er derfor nødt til at tage stilling til, hvad der er vigtigt at prioritere, og så indrette vores arealanvendelse efter det,” siger Amanda Vallgårda.

Det er muligt at anvende klimatilpasning på en positiv måde, så det opfylder flere hensyn på samme tid. Det kunne være at genoprette naturlige miljøer i en ådal, der derved vil fungere som en stor svamp ved oversvømmelser og give plads til dyr og planter, som i dag har trange går i Danmark. Det kunne også være landbrug, der benytter flerårige afgrøder, som kan tåle både tørke og oversvømmelser, og fungere som vandparkering efter ekstremregn. Endelig vil det give plads til den unikke, danske kystnatur, hvis man trækker bebyggelse tilbage fra kysten.

Et klimarobust Danmark gennem fornuftig arealanvendelse 

En grundig forståelse af klimaforandringer, landskabet og vandets kredsløb er en forudsætning for fremtidens arealplanlægning. Vores evne til at håndtere stigende vandmængder bliver derfor afgørende for, hvilke muligheder vi har for at håndtere klimaforandringer i Danmark. Netop dér spiller indretningen af landskabet en nøglerolle.

”Vi skal undgå at skabe fremtidige problemer for os selv ved at bygge nyt i de mest klimaudsatte områder. Vi skal sørge for at koordinere forskellige arealbehov, så naturhensyn, rekreation og klimabeskyttelsesområder tænkes sammen. Og så skal vi sikre fleksibilitet, så vi også har mulighed for at håndtere de udfordringer, vi ikke har forudset,” siger Tage Duer, projektleder i CONCITO.

Den nye analyse indgår i et større projekt i CONCITO om fremtidens arealanvendelse. Projektet peger overordnet på, at der er gevinster at hente ved at tænke klimatilpasning sammen med andre hensyn i landskabet.

”Det er derfor vigtigt, at klimatilpasningshensynet bliver integreret i en fremtidig arealstrategi,” understreger Tage Duer.