Væk med barrierer for CO2-fangst: Potentialet i forsyningssektoren skal hentes hjem
17.1.2024 10:00:05 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Det store CO2-fangstpotentiale i forsyningssektoren skal realiseres, så blandt andet CO2 fra danskernes affald kan blive indfanget. Derfor vil regeringen fjerne de barrierer, der holder sektoren tilbage fra at komme med ombord på udviklingen af CO2-fangst og -lagring.
Forsyningsanlæg som kraftvarmeanlæg og affaldsforbrændingsanlæg er blandt de store CO2-udledere i Danmark. Derfor er der også rigtig meget CO2 at fange fra den slags anlæg. Den pulje, som forsyningssektoren nu får bedre muligheder for at være med på, skønnes på nuværende tidspunkt at kunne bidrage til fangst af 2,3 millioner ton CO2 hvert år fra 2029.
Det potentiale skal udnyttes. Derfor foreslår regeringen nu nye langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren, der skal sikre rammerne for, at tallene på papiret kan forvandles til virkelige CO2-reduktioner.
Det betyder, at selskaberne kan tage risikoen – men forsyningsselskaberne må f.eks. ikke stille økonomisk garanti i fjernvarmerørene og skubbe de løbende omkostninger ved CO2-anlæggene over på forbrugerne.
”Vi skal indfange CO2, for det er en illusion at tro, at vi med et trylleslag får udledninger fra eksempelvis vores affald til at gå væk. Forsyningssektoren sidder i dag på et stort potentiale for CO2-fangst – det vil vi gøre til virkelighed. Derfor foreslår vi nye rammer for kraftvarme- og affaldsanlæg, så de også kan fange CO2 og bidrage til vores klimamål,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Nye rammer giver fleksibilitet, men forbrugerne beskyttes
Konkret vil det betyde en fælles regulering for alle forsyningsselskaber, der vil deltage i CO2-fangst. Løsningen giver selskaberne større fleksibilitet og mulighed for finansiering gennem sparede omkostninger fra køb af CO2-kvoter, salg af klimakreditter og salg af CO2 til anvendelse. Det ensretter vilkårene med andre aktører i industrien.
”Vi får ikke CO2-fangst i stor skala uden risiko. Det er vigtigt, at vi sørger for at beskytte forbrugerne, så de ikke bliver tvunget med på den risiko, som affalds- og kraftvarmeanlæggene nu kan løbe – og det gør vi med de nye rammer,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Med løsningen skal ejerne af forsyningsanlæggene, f.eks. kommunerne, have lov til at løbe risikoen ved at investere i et CO2-fangstanlæg. For kommunerne vil kommunalbestyrelserne skulle godkende det. Kommunerne kan allerede i dag stille garanti og indskyde kapital ved andre større investeringer.
Det vil også være muligt at indgå partnerskaber med private selskaber for at sprede risikoen.
Fakta
- De langsigtede rammevilkår for forsyningssektoren skal bidrage til at realisere de skønnede reduktioner for den kommende CCS-pulje. Det skønnes på nuværende tidspunkt at være 2,3 mio. ton hvert år fra 2029.
- Potentialet for CO2-fangst i forsyningssektoren udgør omkring to tredjedele af det skønnede CO2-fangstpotentiale i 2030 med et fangstpotentiale på omkring 7,5-9,1 mio. ton om året. Heraf er omkring 6,7-8,3 mio. ton biogene udledninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ny aftale: Bredt flertal bakker op om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet5.2.2026 11:23:14 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier tilslutter sig Energinets forslag til justering kommende elmotorvej fra Aarhus til Aabenraa. Desuden får flere berørte naboer til de nye linjeføringer mulighed for frivilligt opkøb af deres boliger.
Varmepumpepuljen åbner: Den grønne varme skal være det nemme valg5.2.2026 09:56:20 CET | Pressemeddelelse
I dag er det igen muligt for danskerne at søge om støtte til køb af varmepumper. I puljen er der 123,6 millioner kroner til at skrue op for den grønne varme og ned for den fossile.
Flere bud i puljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:45:18 CET | Pressemeddelelse
Fristen er nået, og der er kommet to bud på puljen for CO2-fangst og lagring. Nu begynder arbejdet med at vurdere buddene, så der kan tildeles kontrakt i løbet af de næste måneder.
Bred politisk aftale om Energiø Bornholm3.2.2026 13:33:02 CET | Pressemeddelelse
Med bred politisk opbakning er der truffet beslutning om at etablere Energiø Bornholm, der skal sende grøn strøm til både Danmark og Tyskland. Det vil blive det første projekt i verden, hvor en energiø fungerer som et centralt knudepunkt, der både samler og fordeler store mængder strøm fra havvind til flere lande.
Stor kortlægning af Danmarks potentiale for havvind29.1.2026 15:19:20 CET | Pressemeddelelse
Danmark har fået ny, omfattende viden om havarealet, som baner vejen for mere effektiv planlægning af fremtidens havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum