Bakterier kan hæmme virkning af kræftmedicin

Gule stafylokokker (S. aureus) kan forværre sygdommen hos patienter med lymfom af typen Sezárys syndrom. Nu har et dansk forskerhold fundet en af mekanismerne bag. Den bedre forståelse af sammenhængen giver håb om mere effektiv behandling af denne type kræft.

”Det står nu klart, at en effektiv behandling skal sætte ind over for både stafylokokkerne og selve kræftsygdommen,” siger lederen af forskningsholdet, professor Niels Ødum, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.

Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Blood, som udgives af American Society of Hematology, det amerikanske selskab for blodsygdomme. Arbejdet har haft ph.d.-studerende Chella Krishna Vadivel, adjunkt Terkild B. Buus og Niels Ødum fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center (SIC) som de drivende kræfter.

Stafylokokker er del af en ond cirkel

Sezárys syndrom rammer 3 mennesker pr. million indbyggere i den vestlige verden. Mange patienter kommer ind i en ond cirkel. Både kræften i sig selv og behandlingen af den svækker immunforsvaret. Derved får bakterier som gule stafylokokker bedre betingelser. Bakterierne bosætter sig i revner i huden, som opstår ved sygdommen. Her udskiller de så giftstofferne, der gør det sværere at bekæmpe kræftsygdommen.

”Vores resultater viser, at man kan gøre kræftcellerne mere modtagelige overfor kræftmidler ved at eliminere de gule stafylokokker og deres giftstoffer. Hvis det virker lige så godt hos patienter, er perspektivet at dæmpe sygdomsaktiviteten ved at udrydde de gule stafylokokker og forebygge, at de igen bosætter sig i huden,” siger Chella Krishna Vadivel.

Artiklen i Blood beskriver kun mekanismen bag de gule stafylokokkers forværring af Sezárys syndrom, men forskerholdet interesserer sig også for, hvordan behandlingen fremadrettet kan forbedres. Ifølge forskerne er det muligt at bekæmpe gule stafylokokker med enzymer af typen endolysiner. Enzymerne stammer fra bakteriofager, som er virus, der slår bestemte bakterier ihjel. På den måde vil man kun ramme de gule stafylokokker. Andre bakterier, som er gavnlige for patienten, vil ikke blive påvirket.

Åbner for et nyt forskningsfelt

Behandling med endolysiner vil være en både specifik og skånsom metode, forklarer Terkild B. Buus:

"Det er jo allerede muligt at behandle stafylokokker med antibiotika, men det har sine ulemper. For det første er det en ret skrap behandling, som kan give alvorlige bivirkninger. For det andet kommer de gule stafylokokker typisk tilbage igen, så snart man indstiller behandlingen. Og for det tredje er der risiko for, at bakterierne bliver resistente over for antibiotika. Derfor behandler man i dag kun, når der er tale om en alvorlig infektion. Endolysiner er et antibiotika-frit alternativ, som man formentligt kan give tidligt og dermed forebygge alvorlige infektioner.”

Det vil være en dobbelt gevinst. Patienten slipper for de sår, som bakterievæksten forårsager, og samtidig blokerer bakterierne ikke længere for virkningen af kræftmedicinen.

Ud over at hjælpe patienter med Sezárys syndrom kan opdagelsen have bredere betydning ifølge Niels Ødum:

”Der er tale om en ny forståelse af, hvordan giftstoffer udskilt af bakterier kan skabe resistens i kræftceller over for lægemidler. Det kan meget vel tænkes, at andre bakterier kan have en tilsvarende rolle over for andre typer af kræft. For eksempel er noget lignende påvist i et studie af tarmkræft. Ganske vist var der tale om et dyreforsøg, så der er behov for yderligere forskning, før vi kan sige, at det også gælder for mennesker. Men under alle omstændigheder er der tale om et interessant nyt forskningsfelt.”