Ny sekretariatsleder på Institut for Mennesker og Teknologi
Den 1. februar byder Roskilde Universitet velkommen til Rikke Sjølin som ny sekretariatsleder på universitetets største institut.

Rikke Sjølin får ansvar for uddannelsesservice, forskningsinfrastruktur, økonomistyring og ledelsesunderstøttelse, og det er opgaver, som hun har årelang erfaring med.
Hun har en baggrund som kandidat i statskundskab fra 2002, og har de eneste ti år haft lederstillinger på andre uddannelsesinstitutioner samt i Region Hovedstadens Psykiatri.
Dekan Bjarke Oxlund ser frem til samarbejdet:
”Med ti års ledelseserfaring fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU og fra Københavns Professionshøjskole er Rikke Sjølin det helt rette match til Institut for Mennesker og Teknologi. Rikke har især imponeret os med sit blik for optimering af administrative arbejdsgange i kombination med et fokus på medarbejdernes motivation og trivsel,” siger Bjarke Oxlund.
Rikke Sjølin har gennemført en række lederuddannelsesforløb i sine tidligere ansættelser, og har desuden gennemført en uddannelse som coach i 2023. Hun lægger vægt på, at den gode opgaveløsning går hånd i hånd med et godt arbejdsmiljø:
”Jeg vil have fokus på at skabe struktur og høj kvalitet i opgaveløsningen. Det kræver medarbejdere, der trives, og på den måde er det gode samarbejde en forudsætning for, at opgaverne kan løses fornuftigt,” siger Rikke Sjølin.
Rikke Sjølin er 49 år og bor med sin familie på Frederiksberg. Hun afløser Hermod Ringgaard, som gik på pension i efteråret 2023.
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Flere vil have en uddannelse på Roskilde Universitet5.7.2025 17:10:05 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet har i år modtaget 1.895 1. prioritetsansøgninger fra håbefulde studerende in spe. Det svarer til en stigning på fem procent sammenlignet med sidste år.
Forsker fra RUC udnævnt til Børnerådet3.7.2025 09:33:35 CEST | Pressemeddelelse
Sarah Alminde er udpeget som medlem af det nye Børneråd, som skal rådgive regeringen om børns rettigheder og trivsel.
Ny forskning: Når hunden bliver ældres bedste ven3.7.2025 05:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan hunde styrker livskvalitet og skaber sociale bånd for ældre, der lever alene.
Ny forskning: Danske medier holdes i ørerne i et avanceret netværk – men etikken er både til forhandling og under pres26.6.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske medieverden rummer en række redskaber til at sikre ansvarlige medier, men medieansvaret og presseetiske grænser er hele tiden til forhandling. Og under pres, konkluderer studielektor Maria Bendix Wittchen i sin ph.d.-afhandling.
Roskilde Universitet bliver base for nyt videnskabeligt tidsskrift om bæredygtighed26.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
RUC skal stå for at udgive The Journal of Sustainability og styrker dermed universitetets profil inden for forskning i bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum