100 mio. kr. fra LB Foreningen skal bidrage til at løse større nationale problemer og give luft til lokale fællesskaber
15.1.2024 10:25:59 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
LB Foreningen, som ejer landet fjerdestørste privatforsikringsselskab, LB Forsikring, vil over de næste fem år uddele 100 mio. kr. og fokusere endnu mere på regionale projekter.

LB Foreningen har levet en mere tilbagetrukket tilværelse på den filantropiske scene siden sin stiftelse i 2012, men i de senere år har man langsomt øget uddelingerne, og i de sidste tre år uddelt ca. 30 mio. kr. i alt.
Nu skruer man dog op for blusset både i absolutte tal, og med nye fokusområder og regionale ambitioner. I alt vil man uddele 100 mio. kr. over de næste fem år. Heraf skal 25 % gå til regionale indsatser.
”Vi har tidligere været meget fokuseret på at støtte projekter, der var forankret i uddannelse. Men vi har nu udvidet vores palette og sat fokus på fire uddelingsområder: Bæredygtighed, Udsathed, Sundhed & Sikkerhed samt Uddannelse & Demokrati,” siger LB Foreningens formand, Lars Busk Hansen.
Helt centralt for LB Foreningen er ideen om fællesskaber som en hjørnesten i løsningerne til mange af vores store samfundsproblemer. Derfor vil fællesskaber også være helt essentielle i udvælgelsen af de indsatser, som foreningen vælger at støtte.
”Vi er en forening, der repræsenterer 435.000 medlemmer fordelt over hele landet. Vi er alle del af et forsikringsfællesskab, hvor vi er fælles om at hjælpe hinanden, når uheldet er ude, og forebygge skaderne, før de sker. Vi har eksisteret siden 1880, så vi ved hvor stærkt og langtidsholdbart fællesskab kan være. Det har vi forsøgt at videreføre i vores uddelingsstrategi,” siger Lars Busk Hansen.
Forstærket regionalt fokus
Som noget nyt har man afsat 5 mio. kr. årligt til lokale og regionale projekter. Disse uddeles af fem regionale uddelingsråd bestående af de folkevalgte delegerede i foreningen i den pågældende region.
”Vi kommer til at kombinere vores uddelingsmidler, så vi kan indgå i større og længerevarende samarbejder med organisationer og andre fonde om store nationale dagsordner, men også give plads og rum til at understøtte de mange lokale fællesskaber ude i landet, hvor man nogle gange kan komme meget langt med få midler til den rigtige ide, mens nogle af de større udfordringer kræver andre muskler og en mere strategisk tilgang,” forklarer Lars Busk Hansen.
Nye initiativer på vej
De første initiativer er allerede landet og iblandt dem er bl.a. en fortsættelse af tre projekter, som foreningen allerede har været involveret igennem flere år. Det drejer sig om støtte til landets skolepatruljer sammen med Rådet for Sikker Trafik, Lær for Livet, hvor man samarbejder om at skaffe mentorer til børn i udsatte positioner samt Repair Cafe Danmark, som gennem lokale fællesskaber sætter fokus på flere reparationer blandt danskerne.
”Det er alle gode projekter, og nogle vi har haft stor glæde af i de forgangne år. Men vi har også flere andre på bedding, som vi kommer til at offentliggøre i den nære fremtid,” slutter Lars Busk Hansen.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen & Bestyrelser
Tlf:24282110mikl@lb.dkOM LB FORENINGEN
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 430.000 medlemmer. De mange tusinde medlemmer repræsenteres af 70 delegerede valgt af medlemmerne over hele landet. De står bl.a. for velgørende uddelinger i deres regioner. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Rejse: Ved du, om du har de anbefalede vacciner til dit rejsemål?20.5.2026 09:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du ud at rejse til sommer? Så er det nu, du bør undersøge, om du skal vaccineres forud for ferien. En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser, at seks ud af 10 medlemmer ikke helt har styr på hvilke vaccinationer, der anbefales til forskellige rejsemål.
Risiko for lokale skybrud: Ved du, hvordan du undgår skader?11.5.2026 13:04:22 CEST | Pressemeddelelse
Dele af det sydlige Sjælland og Lolland-Falster går en våd eftermiddag i møde. DMI har udsendt et varsel om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.
LB Forsikring advarer mod tasketyverier fra cykler6.5.2026 09:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Skadebehandlerne hos LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, oplever i øjeblikket en stigning i antallet af henvendelser om tasketyveri fra cykler. Derfor opfordrer selskabet til, at cyklister er ekstra påpasselige på cykelturen.
Risiko for kraftig regn: Sådan kan du begrænse skaderne3.5.2026 17:07:28 CEST | Pressemeddelelse
DMI melder om risiko for kraftig regn og torden flere steder i landet. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader på boligen.
Tørt i Danmark: Pas på med ukrudtsbrænderen og åben ild!30.4.2026 19:30:52 CEST | Pressemeddelelse
DMI advarer nu om, at brandfareindekset er højt. Derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, til at være varsom med brug af ukrudtsbrændere og åben ild.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum