Befolkningen bakker op om en skærpet indsats overfor butikstyve

Del

En undersøgelse foretaget af Norstat for De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at næsten to ud af tre danskere peger på, at der bør gøres mere for at dæmme op for butikstyverier.

Dagligvarebutikkerne er fortsat plaget af et rekordstort og stigende antal butikstyverier. I en analyse fra november 2023 estimerede DSK, at antallet forventes at lande på knap 25.000 anmeldte butikstyverier ved udgangen af 2023, og at butikstyverierne i 2023 kommer til at koste den danske dagligvarehandel op mod 2 mia. kroner.

”Der er i befolkningen en generel opfattelse af, at det er for nemt at være butikstyv. Det er en problemstilling, der helt klart forstærkes af, at den organiserede del af butikstyverierne fylder stadig mere. Udenlandske tyve er ganske enkelt også et alarmerende problem,” siger adm. direktør Jannick Nytoft fra De Samvirkende Købmænd.

”Det glæder os naturligvis, at der i befolkningen er en forståelse for problemet og et kendskab til problemets omfang. Derfor er det også med stor interesse, vi nu venter på ministerens udspil."

"Regeringens udspil kan forhåbentlig være med til at dæmme op for butikstyverierne og få lagt låg på særligt den gentagne og mere organiserede kriminalitet. Butikstyverierne fylder meget hos den enkelte købmand og påvirker de ansatte og arbejdsmiljøet,” siger Jannick Nytoft.

Kontakter

Om De Samvirkende Købmænd

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.

I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye