Grænsehandlen gør danskerne mere usunde
Grænsehandlen fører til et øget forbrug af usunde varer blandt danskerne. Det viser en ny analyse fortaget af Norstat for De Samvirkende Købmænd (DSK).

Grænsehandlen medfører ofte, at danskerne køber store mængder for at det kan betale sig at køre over grænsen. Det resulterer i en øget lagerføring af nydelsesmidler hjemme. Næsten halvdelen af danskerne peger på, at deres forbrug af alkohol, sodavand og slik stiger på grund af grænsehandlen. Dette gælder især for de unge, hvor tre ud af fire i aldersgruppen 18-29 år indikerer, at deres forbrug øges.
Undersøgelsen fra Norstat viser, at cirka halvdelen af danskerne (18+) erkender, at grænsehandlen får dem til at købe og forbruge mere slik og alkohol, end de ellers ville have gjort. Særligt de unge er påvirkede. Hele 75 procent af de 18-29-årige angiver, at deres forbrug stiger som følge af grænsehandel. For de +50-årige, oplever godt halvdelen oplever samme effekt.
Usunde varer dominerer indkøbskurvene
Analysen fra Norstat viser, at grænsehandlen primært bruges til indkøb af nydelsesmidler som slik, chokolade, sodavand, øl, spiritus og tobak. Hele 41 % af de voksne danskere, der grænsehandlede, købte øl, 33 % købte vin, og 27 % købte spiritus. Slik og chokolade er de mest populære varer, med over tre ud af fire grænsehandlende, der lægger disse varer i kurven.
”Faktum er, at for at grænsehandlen kan betale sig, så køber danskerne store mængder ind, hvilket fører til et højere forbrug. Cirka halvdelen af danskerne indrømmer, at deres forbrug af alkohol, sodavand og slik er større på grund af grænsehandlen,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd.
”Den tendens er mest udtalt blandt de unge, hvor hele 75 % af de 18-29-årige siger, at deres forbrug af de usunde varer stiger som følge af grænsehandlen og den deraf skabte lagereffekt,” understreger Jannick Nytoft.
DSK's anbefalinger:
DSK foreslår flere tiltag for at begrænse grænsehandlen og dens negative sundhedsmæssige konsekvenser:
- Der skal ryddes og i de danske punktafgifter – herunder chokoladeafgiften og kaffeafgiften – så danske butikker bliver mere konkurrencedygtige relativt til grænsehandlen
- Vi skal have indført en lavere fødevaremoms i Danmark – som minimum på frugt og grønt
- Der arbejdes for strammere EU-regler for, hvor store mængder sundhedsskadelige varer, der kan indføres på tværs af grænser. I dag må danskere tage 800 cigaretter med retur, når de har grænsehandlet. Denne grænse bør sænkes til 200
- Der bør arbejdes for et stærkere vidensgrundlag. Det er tydeligt, at Skatteministeriet undervurderer den samlede grænsehandel og i særdeleshed har en utilstrækkelig viden om danskernes grænsehandel i Sverige. Dette bør der rådes bod på, og det kræve et større fokus på grænsehandlen – herunder også grænsehandlen i Sverige – fra Skatteministeriets side.
Kontakter
Claus Bøgelund NielsenVicedirektør
Tlf:+45 23 45 30 59cbn@dsk.dkJannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Danskerne vil have lavere moms på fødevarer – og det kan sagtens lade sig gøre16.9.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarepriserne har pil opad, og det rammer danskerne på pengepungen. Det er oplagt at lette momsen på fødevarer – og det kan endda nemt finansieres: Skal momsen på fødevarer sænkes til 15 pct., skal momsen på andre varer som f.eks. cykler og elektronik hæves med blot 1,6 pct. Det viser nye beregninger fra De Samvirkende Købmænd.
Svenskerne halverer fødevaremomsen – Danmark sakker bagud4.9.2025 15:21:39 CEST | Pressemeddelelse
Den svenske regering har netop foreslået at halvere den i forvejen lave fødevaremoms. Det udstiller de danske udfordringer og gør behovet for en momsreform herhjemme endnu mere presserende, lyder det fra De Samvirkende Købmænd (DSK).
Skæve bøder truer retssikkerheden i detailhandlen29.8.2025 07:09:21 CEST | Pressemeddelelse
En 17-årig, der stjæler en flaske gin, får en bøde på 1.000 kroner. En butik, der ved en menneskelig fejl sælger samme flaske til samme 17-årige, straffes med op til 50.000 kroner. Det er virkeligheden i dagens Danmark – og det er ude af proportioner.
Oprydning i afgifter skaber jubel hos købmændene22.8.2025 06:04:56 CEST | Pressemeddelelse
De danske afgifter på chokolade og kaffe kan snart være en saga blot. Det er sundt for både danskernes økonomi og vores købmænd.
Flertal af danskerne ønsker opgør med hverdagens afgifter15.8.2025 07:56:05 CEST | Pressemeddelelse
Syv ud af ti danskere vil af med afgifterne på kaffe- og/eller slik og chokolade. Det viser en ny befolkningsundersøgelse. Et oplagt greb til at sikre lavere priser for danskerne og mindre grænsehandel, lyder det fra De Samvirkende Købmænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum