Industriens Fond

Kvinder bliver forbigået i de ejerledede virksomheder

Del

Ny, omfattende analyse af såkaldte next gens - børn af ejerledere – viser, at døtre i langt højere grad end deres brødre oplever barrierer ift. at overtage roret i familievirksomheden eller starte ny virksomhed selv. Det til trods for at de i samme grad som deres brødre eksponeres for virksomhedsledelse fra barnsben og har samme interesse for iværksætteri og virksomhedsdrift.

Indsigterne i analysen baserer sig på svar fra 13.000 next gens og bygger dermed oven på international forskning, der viser, at next gens har særligt gode forudsætninger for at lede, drive og udvikle virksomheder. Hver fjerde danske next gen starter virksomhed, og hver tredje er virksomhedsejer som 40-årig. Men der er stadig et stort uforløst potentiale - især blandt døtrene.

Døtre involveres ikke i virksomhedsdriften 

Undersøgelsen viser, at over ti gange så mange døtre som sønner oplever deres køn som en barriere, og at sønner af virksomhedsejere involveres i højere grad end deres søstre i virksomhedsdriften, og tilmed at sønner i dobbelt så høj grad som deres søstre bliver spurgt, om de vil overtage virksomheden. Mere end dobbelt så mange next gen mænd som kvinder føler, at de har evnerne til at starte egen virksomhed.  

-Vi skal blive bedre til at få hele talentpuljen i spil og sikre, at åbenlyst potentiale foldes bedre ud. Det er ikke tilfældet i dag, hvor så relativt få døtre af ejerledere bærer stafetten videre, siger direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.   

Undersøgelsen viser samtidig, at de afgørende faktorer, der holder døtre fra at overtage familievirksomheden eller starte egen virksomhed, er manglende involvering og deltagelse, netværk og især tro på egne evner.  

-Vi taler om den gruppe her til lands, der har det største potentiale for at drive og lede virksomhed. Man kan umuligt se på tallene for kønsforskelle og tro, at det er et udtryk for optimal udnyttelse af talentpuljen. Det er afgørende, at der kommer fokus på at inddrage og involvere kvinderne, så potentialet bliver forløst, siger professor Kasper Meisner Nielsen, der har udført undersøgelsen.  

Projekt skal sætte fokus på at styrke next gens – især døtrene  

Projektet ”NextGen – Fremtidens Ejerledere” er søsat af Industriens Fond og Center for Ejerledede Virksomheder på CBS og har bl.a. til formål at skabe viden om og fokus på den manglende kønsdiversitet i ejerledelse. Projektet skal bidrage til bedre balance mellem døtre og sønner, når det kommer til generationsskifte, og dermed mere alsidighed i rollemodellerne for moderne virksomhedsledelse.  

Få hele rapporten og læs mere om projektet her: Next Gen
 
Fakta om undersøgelsen: 

  • Undersøgelsen bygger på besvarelser fra mere end 13.000 danske next gens i alderen 18 – 40 år indhentet i perioden januar til marts 2023. 

  • Det er den største undersøgelse af sin slags i verden. 

  • Next gens er defineret som sønner og døtre af ejerledere - altså dem, der er vokset op i virksomhedsdrivende familier.  

Kontaktinfo  
Anders Brandtoft, kommunikationschef, Industriens Fond, ab@industriensfond.dk, tlf. 31122743 
Kasper Meisner Nielsen, Professor i Økonomi og akademisk leder af Center for Ejerledede Virksomheder, Copenhagen Business School, kmni.fi@cbs.dk  

Kontakter

Industriens Fond

Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye