Producent af ”Sismofytter” og ”Dracula” skal ændre emballagen
Spritfabrikken Danmark retter sin markedsføring mod børn og unge, når den anvender tegneseriefigurer fra kendte slikprodukter og afbildning af slik på sine alkoholprodukter, konkluderer Alkoholreklamenævnet i en afgørelse.
Markedsføring af alkohol må, uanset hvilken form den antager, aldrig rette sig mod eller kobles til en sammenhæng, der retter sig mod børn og unge. Derfor er det en overtrædelse af Alkoholreklamenævnets retningslinjer for markedsføring af alkohol, at Spritfabrikken Danmark anvender billeder af slik og tegneseriefigurer kendt fra slikposer på sine spiritusprodukter ”Sismofytter Original”, ”Sismofytter Caramel” og ”Dracula Classic”.
Det fremgår af en afgørelse fra Alkoholreklamenævnet, på trods af at Spritfabrikken Danmark over for nævnet bl.a. har anført, at ”Sismofytter” og ”Dracula” især er kendt af personer, der var unge i 70’erne og 80’erne, da mærkerne blev lanceret som slik. Spiritusproducenten fremhæver også, at mange alkoholprodukter lanceres i farvestrålende emballage, og at det er helt normalt at se konfektureprodukter optræde i spiritusversioner. Samtidig understreges det i Spritfabrikken Danmarks høringssvar, at flaskerne med ”Sismofytter” og ”Dracula” er forsynet med teksten ”kun for voksne”.
I sin afgørelse bemærker Alkoholreklamenævnet, at alene den omstændighed at et alkoholholdigt produkt er farverigt, ikke er tilstrækkeligt til at konkludere, at produktet appellerer til børn og unge.
Alkoholreklamenævnet konstaterer ligeledes, at der eksisterer flere alkoholprodukter på markedet, hvor smagsvarianten er inspireret af eksisterende slikprodukter, men bemærker, at en sådan variant i sig selv ikke er tilstrækkelig til at konkludere, at produktet appellerer til børn og unge.
I de konkrete tilfælde fra Spritfabrikken Danmark er der foruden farverig emballage også benyttet afbildning af slik og tegneseriefigurer kendt fra eksisterende slikemballage.
”Slik kan være henvendt til både børn og voksne, men erhvervsdrivende bør som udgangspunkt afholde sig fra at benytte slik ved markedsføring af alkoholholdige produkter af hensyn til beskyttelse af børn og unge”, siger Alkoholreklamenævnets forperson, Marlene Winther Plass, der også pointerer, at der ved markedsføring af alkohol ikke må benyttes figurer fra kendte børneuniverser.
Ud fra en helhedsvurdering er det Alkoholreklamenævnets vurdering, at markedsføringens kombination af afbildning af slik og tegneseriefigurer fra kendte slikprodukter er et udtryk for markedsføring, der er målrettet børn og unge, hvilket er i strid med Alkoholreklamenævnets retningslinjer.
Alkoholreklamenævnet udtaler derfor kritik af markedsføringen af ”Sismofytter Original”, ”Sismofytter Caramel” og ”Dracula Classic”, og nævnet forventer, at Spritfabrikken Danmark ændrer produkternes emballage.
Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med, at Spritfabrikken Danmarks markedsføring af alkohol ikke er i strid med Alkoholreklamenævnets retningslinjer for markedsføring af alkohol.
Nøgleord
Kontakter
Lea Kholghi Frederiksen
Tlf:29 27 26 23Kontakt@alkoholreklamenaevnet.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Alkoholreklamenævnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alkoholreklamenævnet
SuperBrugsen reklamerede for alkohol til unge i strid med regler5.6.2023 11:56:57 CEST | Pressemeddelelse
SuperBrugsen rettede i slutningen af maj sin alkoholmarkedsføring mod nyudklækkede studenter. Det er i strid med reglerne, og derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af SuperBrugsen på Søtorvet i Silkeborg, Esbjerg Storcenter, Hinnerup ved Aarhus, Nyborg, Aakirkeby på Bornholm og Højby ved Odense. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med SuperBrugsens markedsføring.
Tre diskoteker og barer får kritik for markedsføring af alkohol13.4.2023 16:41:58 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke tilladt at opfordre til druk. Og det er også forbudt at koble markedsføring af alkohol sammen med børn og unge. Derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af Baggården 36 i Vejle, Discoteque Tordenskiold i Kolding og Den Dansende Viking i Stenløse. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med de tre erhvervsdrivendes markedsføring.
Alkoholreklamenævnet får nyt medlem3.3.2023 12:22:14 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Restaurationer & Caféer bliver nyt medlem af Alkoholreklamenævnet og skal bidrage til, at retningslinjerne for markedsføring af alkohol bliver overholdt
Festarrangør i Roskilde markedsførte alkohol over for børn22.12.2022 12:06:32 CET | Pressemeddelelse
Alkoholreklamenævnet udtaler kritik af Rive Event for at have markedsført alkohol over for børn og unge i modstrid med retningslinjerne. Nævnet har desuden bedt Forbrugerombudsmanden om at vurdere sagen.
To barer og en festarrangør får kritik for at markedsføre alkohol til unge17.11.2022 08:28:00 CET | Pressemeddelelse
Det er forbudt at koble markedsføring af alkohol sammen med børn og unge. Og det er heller ik-ke tilladt at opfordre til druk. Derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af ”Zwei Grosse Bier Bar” i Silkeborg, ”Stokrosen – Dit Værtshus” i Ejstrupholm og ”TopCPH”, der arrangerer fester i hovedstadsområdet. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med de tre erhvervs-drivendes markedsføring.