L&F: Dyrevelfærdsudspil fra regeringen er længe ventet
10.1.2024 13:03:34 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen har fremlagt regeringens udspil til en omfattende dyrevelfærdspakke, som bl.a. indeholder en række initiativer til at styrke dyrevelfærden for danske landbrugsdyr.
Efter et langt tilløb er det positivt, at der nu ligger et konkret forhandlingsudspil, mener L&F.
Regeringen har netop fremlagt sit udspil til en omfattende dyrevelfærdspakke.
Veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Per Olsen, glæder sig over, at der nu er kommet et konkret udspil.
- Vi har længe efterlyst handling på området, så der kan komme en afklaring på, hvordan de dyrevelfærdsmæssige vilkår bliver fremover. Når en ny aftale er på plads, vil den give tiltrængt klarhed over, hvordan man som landmand skal investere i fremtidens dyrevelfærd, siger han.
Regeringens udspil er en blandet pose bolsjer, som dog rummer flere positive elementer, mener Per Olsen.
- Vi ser frem til at få styrket dyrevelfærdsmærket. Det er et vigtigt element i at indfri forbrugernes ønske om bedre dyrevelfærd gennem en markedsdrevet, og dermed økonomisk holdbar, omstilling.
Nye tiltag for danske grise er i tråd med erhvervets egen vision
På området for grisevelfærd er det positivt, at en række centrale tiltag fra erhvervets egen vision er medtaget.
- Det er en anerkendelse af grisesektorens arbejde med selv at løfte velfærden og det viser samtidig værdien af, at erhvervet selv er gået proaktivt i gang, siger Per Olsen.
Hvis udspillet bliver til egentlig politik, vil det sikre, at der kommer yderligere fremdrift i forhold til blandt andet løsdrift i farestierne og en omfordelingsmekanisme, der økonomisk belønner de landmænd, der producerer grise med hele haler.
National enegang er problematisk
Landbrug & Fødevarer ser imidlertid ikke positivt på alle tiltag i regeringens udspil. F.eks. havde det været gavnligt med et betydeligt større fokus på den længe ventede revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning.
- Ved at fokusere på et samlet europæisk løft af dyrevelfærdsreglerne, kan man sikre fremskridt for flere dyr, og samtidig holde hånden under konkurrenceevnen, som er helt afgørende for, at vi også fremover kan producere danske fødevarer, siger Per Olsen.
Et andet kritikpunkt handler om tiltagene på fjerkræområdet, hvor udspillet lægger op til at udfase de hurtigere voksende kyllinger.
- Vi mener, at udviklingen i høj grad skal være markedsdrevet. Det er dyrevelfærdsmærket et fantastisk eksempel på. Og derfor er det også ærgerligt, at man vælger at udfase et produkt, som både er klimaeffektivt og efterspurgt af forbrugerne, siger Per Olsen.
De hurtigere voksende racer har en høj foderudnyttelse og dermed et af de laveste klimaaftryk, når det kommer til kyllingekød. Alligevel vil regeringen arbejde for at udfase racerne.
- Der er store fordele ved de hurtigere voksende racer, så at regeringen vil udfase netop disse racer, giver ikke nogen mening, hverken for producenterne eller for forbrugerne, siger Per Olsen.
Ændrede kontroller
Regeringens udspil betyder også et øget kontroltryk, dog med den ændring at en sanktion ikke længere skal medføre dobbelt opfølgende besøg. Det er glædeligt og noget L&F har arbejdet for, men det er derimod ærgerligt, at det samtidig bliver foreslået, at det generelle kontroltryk øges.
Fødevarestyrelsen har de seneste fem år hævet kontrolafgifterne og på den baggrund udsendt en ekstraregning til landbruget på 120 millioner.
- Vi mener entydigt, at smertegrænsen for udgifter til kontrolbesøg er nået. Derfor bør man lave en plan for, hvordan kontrolafgifterne kan nedbringes igen, siger Per Olsen.
Regeringen forventes nu at indkalde Folketingets øvrige partier til forhandlinger om den endelige lovpakke.
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Klimarådets anbefalinger skaber unødig usikkerhed og risikerer at hive tæppet væk under trepartsaftalen26.2.2026 11:02:02 CET | Pressemeddelelse
Flere af Klimarådets nyeste anbefalinger skaber usikkerhed og går direkte imod flere elementer i den trepartsaftale, der er i gang med at blive implementeret. Man skal sætte ind andre steder, mener Landbrug & Fødevarer.
Ny kostundersøgelse: Kød, mejeri og korn bidrager væsentligt til danskernes ernæring24.2.2026 13:09:02 CET | Pressemeddelelse
Forbruget af sukker er for højt, men kød, mejeri og korn bidrager væsentligt til danskernes ernæring.
L&F: Væsentlige mangler i regeringens nye klimatilpasningsplan23.2.2026 15:34:02 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop præsenteret den nye klimatilpasningsplan. En plan, som ifølge Landbrug & Fødevarer indeholder væsentlige mangler, blandt andet i forhold til afvanding af marker og vandløbskapacitet.
Ida Sørensen er Årets elev i kvægproduktion 202523.2.2026 12:16:36 CET | Pressemeddelelse
Ida Sørensen vinder titlen som Årets elev i kvægproduktion 2025.
Kvælstofreguleringer risikerer at lukke Carstens mælkeproduktion23.2.2026 10:52:45 CET | Pressemeddelelse
Mange landmænd er godt i gang med at implementere elementerne i trepartsaftalen. De nye kvælstofreguleringer har dog sat en kæp i hjulet på det arbejde. En af dem er ejeren af gården Christiansborg på Fyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum