Den første af mange: Nu åbner OK’s lynladepark i Hammelev
Søndag 28. januar klokken 10 åbner OK’s første lynladepark på Lysbjergvej i Hammelev. Energiselskabet har etableret 12 lynladepunkter, så elbilsejere nu har mulighed for lynhurtig opladning på farten. Borgmester Mads Skau indvier ladeparken

I slutningen af januar får elbilsejere adgang til lynladning i Hammelev. Energiselskabet OK åbner nemlig den første af sine mange ladeparker til person- og varebiler.
Den nye ladepark består af seks 300 kW-lynladere svarende til 12 ladeudtag af 150 kW, hvilket betyder, at 12 biler kan lade på samme tid. Og det er vigtigt med mange lademuligheder, lyder meldingen fra OK’s markedsdirektør Kenneth Risborg Korsgaard. Han understreger, at en tilstrækkelig ladeinfrastruktur er afgørende for, at danskerne fortsat vil vælge elbiler frem for benzin- eller dieselbiler.
”For mange elbilister er det nødvendigt at lade på farten, og derfor har vi fokus på at tilbyde tidseffektive opladningsmuligheder ved trafikerede knudepunkter rundt omkring i landet,” siger Kenneth Risborg Korsgaard.
OK-lynladerne er et godt supplement til hurtige- og almindelige ladere, da lynladerne kan lade de fleste biler fuldt op på en halv time.
Til åbningen vil borgmester i Haderslev Kommune, Mads Skau, være til stede for at klippe snoren. Han mener, at den nye ladepark i Hammelev er et skridt i den helt rigtige retning for den grønne omstilling.
”Hammelev er med sin centrale placering et oplagt sted til en lynladepark i Danmark. Som kommune er vi med til at understøtte den grønne omstilling og ser dette som et vigtigt skridt mod at styrke infrastrukturen både i Haderslev Kommune og i hele Danmark, så det bliver endnu mere attraktivt at køre elbil,” siger Mads Skau.
Program for dagen:
- Søndag den 28. januar klokken 10-16
- Indvielsen foregår på Lysbjergvej 2A i Hammelev
- Klokken 10-11: Åbningstale og klipning af snor af Haderslev borgmester Mads Skau
- Klokken 11.00-16.00: Åbningsevent med attraktive tilbud, forplejning og konkurrencer
- På dagen vil flere repræsentanter fra OK være til stede, hvilket giver mulighed for at stille spørgsmål om elbilsmarkedet
- På dagen bliver der også mulighed for at prøvekøre en eller flere elbiler
Til åbningseventet kan du bl.a.:
- Oplade til halv pris (normalt 3,99 kr. pr. kWh, dvs. pr. dags dato 1,995 kr. pr. kWh)
- Vaske bilen fra 1 kr. pr. vask
- Få en gratis pølse og brød
- Deltage i attraktive konkurrencer
Pressen er velkommen.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Jylland og Fyn sætter rekord for negative elpriser i 20258.8.2025 10:14:48 CEST | Pressemeddelelse
I dag når årets elpriser nul eller minus i lige så mange timer som hele sidste år i Jylland og på Fyn. Østdanmark nærmer sig samme niveau.
Undgå dyre regninger og bøvl: 3 ting, nye elbilsejere ville ønske, de havde vidst15.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Rekordmange danskere køber elbil, og det er en helt ny verden for de fleste. Her kommer en række tips, som nye elbilsejere ville ønske, de havde hørt, inden de fik elbil.
Der er altid en lynhurtig ladestander inden for 25 km8.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med elbil har aldrig haft nemmere adgang til opladning, og der er ikke længere grund til bekymring, når batteriet nærmer sig nul. De seneste år har budt på massive investeringer - og alene energiselskabet OK har nu hurtig- eller lynladere inden for 25 kilometer – uanset hvor i landet, du befinder dig.
OK bliver ladepartner til Sol og Strand3.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.
Alt-i-en-løsning til vognmænd: Nyt selskab gør opladning nemmere og billigere3.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK og to erfarne iværksættere lancerer i fællesskab et nyt selskab med ét klart formål: at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum