Ny ansøgningsrunde i GUDP er åben: 100 mio. kr. til grøn omstilling i fødevaresektoren
Nu er det igen muligt at søge om tilskud til projekter, der har fokus på den grønne omstilling af fødevaresektoren i Danmark I 2024 vil GUDP-bestyrelsen bl.a. have fokus på klima, reduceret udledning til vandmiljøet og effektiv ressourceudnyttelse. Ansøgningsfristen er torsdag den 29. februar.
Årets første ansøgningsrunde i GUDP er åben og klar til at modtage ansøgninger. Puljen forventes at være ca. 100 mio. kr.
Et nyt år i GUDP er samtidig ensbetydende med en ny handlingsplan. Det er vigtigt for kommende ansøgere, da handlingsplanen, sammen med GUDP’s strategi 2023-2027, sætter rammen for bestyrelsens prioriteter i årets to ordinære ansøgningsrunder.
Af handlingsplanen for 2024 fremgår det bl.a., at bestyrelsen vil understøtte den grønne omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet samt udviklingen af løsninger, der fremmer en klimaneutral fødevareproduktion, hvorfor bestyrelsen vil prioritere projekter med direkte, målbare klimaeffekter.
Vandmiljøet vil ligeledes have en fremtrædende rolle i bestyrelsens fokus for 2024, og bestyrelsen vil derfor prioritere projekter, der reducerer udledning af kvælstof, fosfor og pesticider til vandmiljøet.
Endelig ønsker bestyrelsen at prioritere projekter, der understøtter løsninger til bedre ressourceudnyttelse og mindre madspild.
Her kan du læse GUDP´s Handlingsplan for 2024
Her kan du læse GUDP´s strategi 2023-27
GUDP´s første ansøgningsrunde i 2024 har ansøgningsfrist torsdag den 29. februar kl. 12:00.
Du finder indkaldelsen til ansøgningsrunden her
Deltag i GUDP´s informationsmøde
Hvis du er interesseret i at høre mere om GUDP, hvad programmet støtter, og hvordan du søger projekttilskud, så kan du deltage i et digitalt informationsmøde, der afholdes:
Onsdag den 24. januar 2024 fra klokken 10:00 til 12:00.
På mødet vil du modtage generel information om programmet samt specifik information om ansøgningsrunden samt ansøgningsmaterialet, og så vil der naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål.
Kontakter
Landbrugsstyrelsens pressevagt
Tlf:41 89 25 07presse@lbst.dkFølg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Plantefonden giver tilsagn for 122,6 mio. kr.: 35 nye projekter skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer23.8.2024 13:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Planter skal fylde mere i vores hverdag – både på tallerknerne og i vores måde at tænke mad på. I år er der skruet gevaldigt op for blusset i Plantefonden, der uddeler 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som bl.a. skal øge kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad.
Stop madspild: Tonsvis af gammelt brød skal genanvendes til mel og rasp30.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ryger op imod 30.000 tons brød fra industribagere og detailhandelen direkte i skraldespanden. Det svarer til ca. 5 kilo brød pr. dansker om året. Et nyt projekt vil genanvende overskudsbrød til mel og rasp, så det kan blive til nye fødevarer fremfor at fylde op i affaldscontaineren.
Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer3.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal: Der er sket mere end en fordobling i antallet af landbrugere, der har søgt Landbrugsstyrelsen om tilskud til at plante blomster på landbrugsjord og lade græs vokse vildt på markerne. Blomstertæpper sætter kulør på landskabet – men er også godt nyt for biodiversiteten, lyder det fra Anna De Klauman, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
OptiClean vil optimere håndteringen i grøntsagsvaskeriet og forlænge holdbarheden på dine gulerødder9.4.2024 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Nyt register med kortlægning af bigårde skal sikre sunde bier4.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag skal alle biavlere registrere sig igen i et nyudviklet centralt register for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum