Komponist laver fredssang: Alle børn har ret til liv
5.1.2024 07:00:00 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse
En enkelt strofe sunget af Nicolai Kornerups seksårige datter blev starten på fredssangen ’Ret til Liv’, som komponisten og produceren i dag udgiver for at støtte Red Barnets arbejde for at hjælpe børn ramt af krig og konflikt.
Hun trissede rundt i lejligheden. De voldsomme begivenheder i Gazastriben og Israel havde fået hans seksårige datter til at synge strofen: ”Børn i Gaza har ret til liv” igen og igen, så det nærmest blev til en melodi.
Det fik den 42-årige komponist og pianist Nicolai Kornerup til at sætte sig til tangenterne, og så blev sangen ’Ret til Liv’ født. Den indkapsler den frustration, der havde hobet sig op i ham.
”Det er voldsomt at se verden stå i flammer med krig, kaos og vold. Splittelse og polarisering vokser frem – også herhjemme i Danmark. Midt i kaosset er der en masse børn, der bliver ofre i de voksnes krige,” fortæller Nicolai Kornerup og tilføjer:
”Vi burde som minimum kunne samles om, at børn har ret til at være børn og leve i sikkerhed. Uanset hvor de er blevet født, og hvilket kaos de er blevet tvunget ind i af voksne, må vi mødes i det menneskeretlige princip om, at børn har ret til liv. Det er det simple budskab i denne sang.”
Allerede næste dag skulle Nicolai afholde en koncert i DR’s koncertsal med strygerensemblet LiveStrings. Han tog melodien med, og de valgte at opføre den samme aften. Da de spillede sangen, kunne man mærke et stærkt bevæget publikum, i en helt stille og fuld koncertsal. De var enige om, at de ville mere, så Nicolai og LiveStrings indspillede sangen med børnekoret fra datterens skole og lavede en musikvideo. De besluttede sig for at gøre det til en støttesang for børn i udsatte områder og kontaktede Red Barnet.
”Da vi blev kontaktet af Nicolai, var vi ikke i tvivl. Budskabet i sangen rammer præcis det, som vi arbejder for i Red Barnet. Nemlig at ethvert barn har ret til at leve. Til at udvikle sig og opleve en tryg og god barndom. Og det er jo et budskab, som vi er rigtig mange, der har brug for at udtrykke netop nu. Det kan Nicolais fredssang være med til,” siger Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.
Flere og flere børn lever i utryghed
Senest har en ny rapport fra Red Barnet vist, at der ikke i nyere tid har været så mange børn, der oplever alvorlige krænkelser i krige og konflikter. Tallet er steget med 13 procent i 2022 sammenlignet med året før – det, svarer til i gennemsnit 76 om dagen.Og med konflikterne i Gazastriben, Ukraine og Sudan frygter Red Barnet, at tallene for 2023 vil være endnu højere.
”Det er helt ubeskriveligt forfærdeligt, at så mange børn er fanget i krige og konflikter. Det er fuldstændig afgørende, at vi insisterer på, at internationale rettigheder bliver overholdt, herunder forpligtelserne til at beskytte børn. Bare i Gazastriben er over en million børn og unge i risiko for at blive ofre. Vi ser, at hospitaler bliver slagmarker, og mad- og vandforsyninger afbrydes. En varig våbenhvile er afgørende for at stoppe lidelserne både i Gaza og i andre konflikter,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Du kan støtte Nicolai Kornerups arbejde og gøre en forskel for børn og unge i konflikt ved at donere til Red Barnetpå MobilePay-nummer 205969.
Fakta om sangen Ret til Liv:
- Sangen er skrevet af komponist og pianist Nicolai Kornerup, der blandt andet har produceret for Kwamie Liv, Soleima, Rasmus Walter, Thomas Dybdahl m.fl.
- Foruden Nicolai Kornerup er musikken indspillet af strygerensemble LiveStrings og Tagensbo Skoles Børnekor i MillFactory.
- Musikvideoen er optaget og lavet af Brightside Pictures.
- Sangen kan streames her, og videoen kan ses på her.
Kontakter
Laurids Bæk SimonsenPressechef
Tlf:2283 3692labs@redbarnet.dkLinks
Om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Red Barnet i opråb: Millioner af børn på Afrikas Horn står over for en dødbringende sultkrise12.2.2026 09:11:00 CET | Pressemeddelelse
Tusinder af børn risikerer at betale den højeste pris i en overset katastrofe, hvis ikke det internationale samfund træder til og skruer op for støtten til børn på Afrikas Horn.
Red Barnet: Instagram sløser med ulovligt indhold3.2.2026 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Red Barnet gør i en ny rapport status på det første år som udpeget digital vagthund – også kaldet pålidelig indberetter. På baggrund af børn og unges henvendelser har organisationen sendt 145 anmeldelser om ulovligt indhold af sted til onlineplatforme i 2025, og de handler især om afpresning og deling af intime billeder. Instagram skiller sig ud ved at fjerne mindst af det anmeldte indhold og have de længste svartider. “Dybt problematisk”, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Red Barnet indleder ny indsats for at støtte Sudans nødlidende befolkning29.1.2026 11:28:38 CET | Pressemeddelelse
Med 3,6 millioner kroner fra Red Barnets strategiske partnerskabsaftale med Danida vil organisationen støtte livsvigtig hjælp i Sudan, hvor en katastrofal humanitær krise udspiller sig.
Unge, som ser seksuelt overgrebsmateriale med børn, søger hjælp hos ny rådgivning28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Drenge og unge mænd, som søger hjælp til at stoppe deres brug af ekstrem porno eller ulovligt overgrebsmateriale, fylder i rådgivningen TalMedOs, som Red Barnet for et år siden åbnede. Det viser en ny kortlægning af sagerne fra rådgivningens første leveår. På bare 11 måneder har TalMedOs haft 172 rådgivningssamtaler, ofte direkte med unge, der har bekymrende seksuelle tanker eller adfærd.
Stigende antal børn såres og dræbes af landminer i Syrien22.12.2025 11:00:53 CET | Pressemeddelelse
Der er brug for mere hjælp til minerydning i Syrien for at forhindre, at flere børn mister livet, mens flere familier vender hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum