Nu er Finans Danmark også arbejdsgiverforening
Pr. 1. januar 2024 er Finans Danmark både interesse- og arbejdsgiverorganisation og overtager dermed ansvaret som arbejdsgiverforening for banker, banklignende selskaber, IT-selskaber og Fintech.
På baggrund af et ønske om at samle kræfterne ét sted og derigennem sikre en bredere samfundsmæssig profil besluttede Finans Danmarks bestyrelse i efteråret 2023 at integrere Finanssektorens Arbejdsgiverforenings aktiviteter i Finans Danmark. Det betyder, at Finans Danmark med virkning pr. 1. januar 2024 udover at være interesseorganisation også er arbejdsgiverorganisation for bank, realkredit, datacentraler, IT-selskaber, banknære – og banklignende virksomheder.
Rollen som arbejdsgiver vil blive integreret i Finans Danmark med egen bestyrelse under navnet Finans Danmark/Arbejdsgiver. Finans Danmark har etableret en ny afdeling for ”Arbejdsret og overenskomst”, hvor overenskomst, ansættelsesret, uddannelse og arbejdsmiljø er placeret. Cand.jur. og advokat Morten Schønning Madsen tiltræder som direktør for afdelingen og arbejdsgiverforeningen den 1. februar 2024.
”Som samlet interesse- og arbejdsgiverorganisation kan vi nu yde en stærkere og mere effektiv indsats på tværs af både den politiske interessevaretagelse og i forhold til sektorens arbejdsgiverinteresser. Samtidig får vi et bredere grundlag til at bidrage til en række væsentlige samfundsdagsordener som arbejdsmarked, uddannelse, ligestilling og inklusion”, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark, og fortsætter:
”På den lidt kortere bane er vi trukket i arbejdstøjet for at sikre, at både nye og gamle og store som små medlemmer får den professionelle rådgivning, de har været vant til, ligesom vi også skal i gang med at forberede de kommende overenskomstforhandlinger.”
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Ny overenskomst for FinTech28.5.2025 13:29:05 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsgiverforeningen for FinTech (AF) og Finansforbundet er blevet enige om fornyelse af rammeoverenskomsten for perioden 2025-2028.
Høringssvar - Panthaverinddragelse fjerner usikkerhed ved skovrejsning27.5.2025 14:52:58 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afsendt høringssvar til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs høring om skovrejsningsbekendtgørelsen.
Finans Danmarks bemærkninger til vismandsrapporten27.5.2025 12:06:01 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmarks bemærkninger til vismandsrapporten, maj 2025
Unges adgang til boligmarkedet skal ikke bremses af unødigt rigide regler26.5.2025 07:03:39 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge vil gerne eje deres egen bolig. Men det kan være svært, fordi udbuddet af billige boliger er lavt – især i de store byer. I nogle tilfælde er det dog reglerne, der spænder ben for boliglån til unge, som ellers er økonomisk godt funderede. Derfor foreslår Finans Danmark, at reglerne gøres mere fleksible, så flere unge kan komme ind på boligmarkedet.
Kvinder rykker op i finansbranchen15.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af kvinder på ledergangene i finanssektoren stiger. Det gælder generelt, og når man zoomer ind på de nyudnævnte ledere. Det er en positiv udvikling, som kommer på baggrund af et mangeårige fokus og indsats i sektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum