Finans Danmark

Høringssvar - Panthaverinddragelse fjerner usikkerhed ved skovrejsning

Del

Finans Danmark har afsendt høringssvar til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs høring om skovrejsningsbekendtgørelsen.

Finans Danmark bakker op om alle muligheder for at fremme de politiske ambitioner med skovrejsning, og ønsker at sikre, at der foreligger de nødvendige muligheder for at finansiere skovrejsning i fremtiden. Hvis man skal komme i mål med de politiske ambitioner, som følger af Aftale om Implementering af et Grønt Danmark er det nødvendigt, at man sikrer panthaverinddragelse, så der ikke skabes usikkerhed for lodsejere i fremtiden.

Når der rejses skov på almindelig landbrugsjord, kan der ikke længere ske en dyrkning af afgrøder på jorden, og jorden kan derfor ikke længere give samme løbende økonomisk afkast. Skovrejsning kan således forringe værdien af jorden og lodsejers evne til løbende at servicere lån givet med pant i landbrugsjorden. Da jorden typisk indgår som pant for lodsejerens lån i deres penge- og realkreditinstitutter, kan det have betydning for pantværdien bag lånet. Samtidig sikrer panthaverinddragelse, at landbrugeren får den nødvendige økonomiske rådgivning og efter behov anvender dele af eller hele kompensationen til at nedbringe lån i penge- eller realkreditinstituttet, som har ydet lånet med pant i den jord som påvirkes i en udtagnings- eller skovrejsningssituation. Det sikrer både lodsejeren og de bagvedliggende panthavere, og er med til at fjerne potentielle usikkerheder ved gennemførelsen af skovrejsning.

Med de foreslåede regler i bekendtgørelsen er der en betydelig risiko for, at tilsagnshaver, ved frivilligt at lade en servitut om fredskov tinglyse uden panthaverens accept, vil misligholde pantet og dets værdi, hvilket vil kunne medføre tab for panthaveren. Dette vil kunne få store konsekvenser både for lodsejeren og for panthaveren. Vi mener ikke, at det er acceptabelt, at myndighederne kan medvirke til denne risiko ved at indgå en frivillig aftale med lodsejeren, uden at have foretaget rimelig foranstaltning for at sikre den nødvendige panthaverinddragelse.

Vi foreslår to konkrete ændringer, der gnidningsfrit kan indføres i det gældende system uden større administrative byrder for hverken myndigheder eller for lodsejeren.

Læs høringssvar

Nøgleord

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye