Millioner på vej til folkeskoler i Viborg Kommune
28.11.2023 08:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Viborg Kommune modtager ca. 7 millioner kroner i fondsmidler, der skal gå til at udvikle elevernes teknologiske forståelse i kommunens folkeskoler. Pengene er uddelt af Villum Fonden.

Vi lever i en verden, hvor vi dagligt bruger teknologi. Med projektet "Makerspaces som læringslaboratorier" får skoleelever i Viborg Kommune bedre forståelse for teknologi og for, hvordan de skal forholde sig konstruktiv og kritisk til de teknologier, de møder i deres hverdag.
Konkret etableres der på alle 24 skoler fysiske rammer - makerspaces - til at arbejde med teknologiforståelse og digital dannelse. Her kan eleverne arbejde praktisk med teknologier og digitale værktøjer (som fx 3D printere, folieskærer og LEGO-robotter) og analoge værktøjer (pap, sugerør, maling mv.) til at løse virkelighedsnære problemer. Arbejdet bygger på erfaringerne fra forsøgsfagligheden teknologiforståelse i folkeskolen.
- Vores folkeskoler har fået en solid saltvandsindsprøjtning til en af tidens vigtige dagsordener. Med støtten fra Villum Fonden kan vi nu videreudvikle arbejdet med teknologiforståelse og kreativitet som f.eks. etablering af makerspaces, siger Katrine Fusager Rohde, udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget og fortsætter:
- Det her projekt er rettet mod skolernes mellemtrin (4., 5. og 6. klasse), men det vil helt sikkert også give inspiration til arbejdet på de øvrige klassetrin ude på skolerne. Det bliver spændende, og jeg ser frem til at følge udviklingen og se, hvordan undervisning, læring og kreativitet styrkes hos eleverne.
Allerede i dag er der etableret et makerspace på hovedbiblioteket Viborg, og det forventes, at der vil være makerspaces på alle skoler i løbet af skoleåret 24/25.
Kompetenceløft og videndeling
Men de fysiske rammer gør det ikke alene. Det kræver kompetente lærere, som er i stand til at lede undervisningen på en mere praktisk måde og integrere digitale teknologier.
Derfor får alle skoleledelser og fagteams et kompetenceløft.
- Bevillingen fra Villum Fonden giver vores skoler et enormt løft i arbejdet med teknologiforståelse. Udviklingen af medarbejderne kommer til at foregå på skolerne sammen med eleverne. Formålet er at styrke elevernes kreative kompetencer i alle fag. Det bliver et spændende fælles udviklingsarbejde, som vores skoler skal samarbejde om de næste fire år. Dette vil styrke kompetencerne internt på skolerne og ikke mindst i samarbejdet på tværs, siger Hasse Valdemar Mortensen, skolechef i Viborg Kommune.
Viborg Kommune gennemfører kompetenceløftet i samarbejde med VIA og CFU (Center For Undervisningsmidler).
Fakta om makerspaces
Et makerspace er et fysisk afgrænset område dedikeret til makerspace-aktiviteter, der:
- Benyttes på tværs af fag
- Tilbyder en bred vifte af analoge og digitale teknologier/materialer
- Bruges til at arbejde med designprocesser, der typisk involverer produktioner
- Giver plads til elevernes eksperimenter og arbejde med fejl og tilretninger
- Har tilknyttet undervisere, som kan arbejde tværfagligt med designprocesser
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager RohdeFormand for Børne- og Ungdomsudvalget
Tlf:24 75 66 64kroh@viborg.dkHasse Valdemar MortensenSkolechef
Tlf:87 87 10 50Billeder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Her er de nominerede til Årets Ildsjælepris i landdistrikterne9.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistriktsudvalget har nu udpeget de tre nominerede, der går videre i kampen om at blive Årets Ildsjæl i Viborg Kommunes landdistrikter. Vinderen kåres på årets Landdistriktskonference 23. september.
Retterne i Viborg søger nye lægdommere i Viborg Kommune7.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere i Viborg Kommune mellem 18 og 75 år kan søge om at komme på listen over lægdommere for årene 2028-2031.
Vejarbejde i Viborg tærer på tålmodigheden - men der er en mening med det7.9.2026 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Vejarbejderne er nødvendige for blandt andet at vedligeholde kloakker og veje og skabe bedre forhold for cyklister og bilister. Men i øjeblikket påvirker de trafikken i Viborg, og sådan vil det være i perioder over det næste halve års tid.
Paradepladsen omdannes til festivalplads for hele familien under VAF3.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DR’s Børste, Wulffmorgenthalers Femlinger, Vitello og en masse gratis aktiviteter rykker ind på Paradepladsen, når VAF Land inviterer hele familien ind i animationens verden under Viborg Animation Festival.
Viborg springer 26 pladser frem blandt landets erhvervskommuner2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune rykker fra nummer 53 til 27 i Dansk Industris årlige undersøgelse af de lokale erhvervsvilkår. Det gør Viborg Kommune til højdespringer og giver kommunen den bedste placering i ti år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum