Paradepladsen omdannes til festivalplads for hele familien under VAF
3.9.2026 08:30:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
DR’s Børste, Wulffmorgenthalers Femlinger, Vitello og en masse gratis aktiviteter rykker ind på Paradepladsen, når VAF Land inviterer hele familien ind i animationens verden under Viborg Animation Festival.

Fra torsdag 10. september til søndag 13. september bliver Paradepladsen midt i Viborg forvandlet til VAF Land – et festivalområde, hvor familier kan opleve gratis film under åben himmel, kreative aktiviteter, shows og leg med afsæt i både kendte og nye animationsuniverser.
– Med VAF Land gør vi animationsfestivalen endnu mere åben og tilgængelig for familier. Animation er en vigtig styrkeposition for Viborg, og her får børn og voksne mulighed for selv at gå på opdagelse i den – gennem leg, kreativitet og fælles oplevelser, siger Mads Panny (A), formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Viborg Kommune.
Fire dage – fire forskellige universer
Torsdag står i frøenes og planternes tegn med blandt andet grønne aktiviteter og mulighed for at eksperimentere med frø og planter. Fredag rykker dansk animation ind på pladsen, blandt andet med Wulffmorgenthalers Femlinger, Vitello og FredagsTamTam under åben himmel.
Lørdag er temaet vilde maskiner med scooterbane og store landbrugsmaskiner, mens søndag bliver dyrenes dag med blandt andet DR’s Børste, Øf's Pølseorkester og kreative aktiviteter for små dyrevenner.
Festivalleder Karoline Nederby håber, at VAF Land bliver et sted, hvor familier har lyst til at blive hængende.
– Vi har sammensat VAF Land, så der hele tiden er noget at gå på opdagelse i. Man kan se en film, prøve aktiviteter, møde kendte figurer eller slå sig ned og spise sammen. Jeg er virkelig glad for, at vi er i stand til at tilbyde så mange fede, gratis aktiviteter som en del af Viborg Animation Festival, og jeg håber, vi får en masse klager fra forældre, fordi børnene ikke vil med hjem igen, siger hun.
Lokale madleverandører rykker også ind på Paradepladsen med mad, snacks og drikkevarer, så det er muligt at gøre besøget til en hel familieudflugt.
Animation flere steder i byen
VAF Land er en del af Viborg Animation Festival, der fra 7. til 13. september breder animationen ud flere steder i byen.
Tirsdag 8. september kan animationsforestillingen Viborg brænder – I ildens skær opleves på Viborg Domkirke. Forestillingen varer 15 minutter og vises både kl. 21.00 og kl. 22.00.
Torsdag 10. september kan man opleve Viborg Katedralskoles elevforestilling: Mure, mennesker og minder. Til forestillingen vil skolens nye 1g-elever fra mediefag, billedkunst og drama bidrage med visuelle, kunstneriske produktioner til musik og sang leveret af elever fra 1g-musik og 2g-musikstudieretningen.
Lørdag 12. september smelter musik og animation sammen på Viborg Katedralskole, hvor kunstneren URO optræder live, akkompagneret af billeder, som film- og videokunstner Oskar Folmann har optaget i og omkring Viborg. Koncerten er skabt gennem et samarbejde mellem Unesco Creative Viborg og Viborg Katedralskole.
Nøgleord
Kontakter
Mads Panny (A)Formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Tlf:29 72 29 91mapi@viborg.dkKaroline NederbyFestivallederViborg Animation Festival
Tlf:87 55 49 04kned@via.dkBilleder


Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg springer 26 pladser frem blandt landets erhvervskommuner2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune rykker fra nummer 53 til 27 i Dansk Industris årlige undersøgelse af de lokale erhvervsvilkår. Det gør Viborg Kommune til højdespringer og giver kommunen den bedste placering i ti år.
Viborg Kommune henter ny chef i Transportministeriet1.9.2026 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Emilie Sort Mikkelsen kommer med stor erfaring med betjening af både politiske og administrative topledere og med personaleledelse, når hun den 14. september træder inden for på Viborg Rådhus som ny chef for Stabs- og Byrådssekretariatet.
Karriereby Viborg breder sig31.8.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Karriereby Viborg indgår nyt samarbejde med foreningslivet om at give studerende i Viborg endnu flere tilbud om aktiviteter i fritiden.
Signe Valentin Bak bliver ny dagtilbudschef i Viborg Kommune28.8.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye chef for dagtilbud tiltræder 1. oktober 2026. Hun skal blandt andet sikre fremdriften i de udviklingsspor, der allerede er sat i gang og være med til at udvikle sammenhængen på tværs af Børn & Unge.
Nu kan byer søge om områdefornyelse28.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvilken landsby eller område skal være den næste til at få en områdefornyelse? Landdistriktsudvalget inviterer nu kommunens byer til at byde ind med deres ønsker og idéer til lokal udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum