Kystsikring på vej: Mens højvande truer får Juelsminde kæmpe millionbeløb til at sikre kysten i fremtiden
Statens pulje til kystsikring er netop blevet uddelt, og Juelsminde i Hedensted Kommune er årets helt store vinder. Næsten 38 mio. kr. er på vej til kyst- og højvandssikring i byen, der nu er kommet et afgørende skridt nærmere realisering. Ca. 1400 borgeres boliger og virksomheder vil blive sikret mod en såkaldt 100 års hændelse i 2073. Det svarer til, at der skal kunne håndteres en vandstand i kote 2,25 m. Projektet forventes færdigt i 2028.

Hedensted Kommune og Juelsminde Digelag har længe arbejdet tæt sammen om et projekt, der skal sørge for kyst- og højvandssikring af byen, der ligger lavt og nogle steder under havniveau. For Juelsminde er en vigtig by og hjemsted for mange mennesker, flere store virksomheder og en betydelig turistindustri.
Derfor er det helt afgørende, at byen sikres mod højvande.
Tilskuddet fra staten er derfor en fantastisk nyhed for Juelsminde og hele Hedensted Kommune, siger borgmester Ole Vind:
- Juelsminde er en motor for hele Juelsmindehalvøen og for turisme og erhvervsudvikling, der gavner et endnu større opland. Samtidig rummer byen et betydeligt potentiale, som både kommune, stat og private vil investere betydelige millionbeløb i de næste år. Med tilskuddet til kystsikringen bliver det bare endnu mere attraktivt, for det giver en øget tryghed til alle, så det er fantastisk – selvfølgelig først og fremmest borgerne i Juelsminde og digelaget, som har en meget, meget stor del af æren for, at vi er kommet så langt.
Bent Alminde, der er formand i Juelsminde Digelag, jubler over, at Juelsminde denne gang kom gennem nåleøjet i Statens Kystpulje:
- Siden sidste år, hvor vi ikke fik midler fra puljen, har vi arbejdet hårdt for at skaffe statslig finansiering til projektet. Vi har bl.a. ændret sikringsniveauet til en 100-års hændelse i 2073; og vi kystbeskytter hele byen. Så det er en stor glæde, og en kæmpe lettelse, at det er lykkedes nu. Nu er projektet et meget stort skridt nærmere på realisering, og vi kan for alvor få sat gang i forberedelserne og lavet en plan for, hvordan vi skaffer de sidste midler, der skal til. Den del af finansieringen kan vi nu koncentrere os om.
Næste skridt i projektet bliver at gå i gang med miljøvurdering, detailprojektering og en model for, hvordan den resterende finansiering skal findes.
FAKTA:
- Projektet, der består af kyst- og højvandssikring på en strækning på ca. seks km, forventes at løbe i op en samlet udgift på ca. 100 mio. kr. og skal efter planen stå færdigt i 2028.
- Udgifterne til projektet skal dækkes af statslige fondsmidler, øvrige fonde, Hedensted Kommune og de private lodsejere og virksomheder som hører til i området, der bliver kystsikret.
- Kyst- og højvandssikringen skal ske gennem forskellige anlæg – diger, murværk og stormporte – som indarbejdes i det eksisterende landskab og anlæg.
- I november annoncerede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at man investerede 30 mio. kr. i udvikling af havn, by og strand i Juelsminde med henblik på at tiltrække flere turister, borgere og investeringer. Hedensted Kommune lagde yderligere 18 mio. kr. til udviklingsprojektet. De to projekter kan nu tænkes sammen, så fx diger i kystsikringen kan tænkes sammen med udvikling af rekreative områder og dermed både styrke attraktivitet og kyst- og højvandssikring samtidig.
- I alt 18 projekter ansøgte puljen til kystsikring i 2023. Der er samlet søgt til anlægsomkostninger for ca. 1,1 mia. kr. Syv ansøgninger har opnået tilsagn om tilskud, heraf fik Juelsminde det største beløb.
Kontakter
Ole VindBorgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkBent AlmindeFormandJuelsminde Digelag
Tlf:61 68 44 22B.alminde@me.comBilleder





Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Hedensted Kommune inviterer lodsejere med i grøn omlægningsplan25.6.2025 12:19:22 CEST | Pressemeddelelse
I Hedensted Kommune er arbejdet med at udvikle en ambitiøs omlægningsplan af landbrugsjord, som led i den grønne trepart, klar til næste skridt. Målet er klart: Der skal findes frivillige løsninger, der fremmer både klima, natur og rent drikkevand – i et tæt samarbejde og dialog med lokale lodsejere.
Første spadestik til ny bypark i Hedensted: Trykkeriparken bliver grønt samlingspunkt20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra EU og Nordea-fonden skabes et nyt grønt mødested i Hedensted, hvor natur og byliv forenes til glæde for alle aldersgrupper.
Milliarder af skattekroner på spil: Borgmestre er begejstrede for opgør med skævt fordelingssystem18.6.2025 15:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt kommissorium sætter Regeringen nu for alvor gang i en længe ventet analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Analysen skal bidrage til at sikre en mere objektiv, gennemskuelig og ikke mindst stabil fordeling af midler mellem kommunerne i Danmark. Det vækker glæde hos borgmestrene i Hedensted, Holstebro, Favrskov og Rebild, der gennem flere år har presset på for et opgør med systemet.
Hedensted Kommune indgår klimapartnerskab med tunge aktører i transportbranchen18.6.2025 14:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, ambitiøst klimapartnerskab mellem Hedensted Kommune, Volvo Trucks Danmark, Recharge City, GodEnergi og Rådet for Grøn Omstilling skal sætte fart på den grønne omstilling af den tunge transport lokalt og i Danmark. Partnerskabet skal styrke samarbejdet om grønne drivmidler, ladeinfrastruktur og innovative løsninger, der både reducerer CO₂-udledning og fremmer bæredygtig erhvervsudvikling.
Ringvej Øst indviet: Ny asfalt baner vejen for udvikling i Hedensted7.6.2025 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
En af kommunens største investeringer i infrastruktur i flere år er netop indviet. Ringvej Øst danner med sin køreklare asfalt rammen om endnu mere udvikling og fornuftig trafikafvikling i Hedensted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum