Sådan rydder du op efter dit fyrværkeri
Det nye år er skudt ind med en masse fyrværkeri rundt om i landet. Nu skal resterne ryddes op. Få her gode råd fra Sikkerhedsstyrelsen til, hvordan du sikkert får fjernet resterne af dit fyrværkeri fra nytårsfejringen.
Nytåret er overstået, og det er tid til at rydde op efter dig selv og dit affyrede fyrværkeri. Men resterne skal fjernes sikkert, og der er forskel på, hvad du skal gøre af brugt og ubrugt fyrværkeri samt fusere.
Sådan bortskaffer du brugt fyrværkeri
Fyrværkeri, som er skudt af, er almindeligt husholdningsaffald.
- Det er en god idé at feje det brugte fyrværkeri op på en skovl og komme i skraldespanden for restaffald. Men du skal være sikker på, at fyrværkeriet er helt slukket, før du smider det ud. Er du det mindste i tvivl, bør du hælde vand over det, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Sådan håndterer du ubrugt fyrværkeri
Fyrværkeri, som du ikke har fået fyret af, kan du vælge at opbevare hjemme hos dig selv og bruge det til næste nytår. I så fald må du ikke pakke fyrværkeriet ud eller fjerne beskyttelseshætten fra lunten.
Vær opmærksom på, at fyrværkeri skal opbevares tørt og ikke for varmt. Derfor skal det opbevares væk fra elektriske apparater og varmekilder. Det skal desuden stå udenfor børns rækkevidde.
Du må opbevare fyrværkeri med op til fem kg NEM derhjemme. NEM står for Netto Eksplosivstof Mængde og angiver, hvor meget krudt fyrværkeriet indeholder. Du finder oplysningen om NEM på fyrværkeriet.
Hvis du ikke ønsker at gemme fyrværkeriet til næste nytår, kan du aflevere det på genbrugsstationen som farligt affald. Tjek op hos din kommune, hvilke genbrugsstationer der tager imod farligt affald. Herefter skal du blot transportere det ubrugte fyrværkeri hen til genbrugspladsen, som da du transporterede det hjem efter at have købt det hos forhandleren. Du må transportere fyrværkeri med op til fem kg NEM.
Sådan skaffer du dig sikkert af med fusere
Sikkerhedsstyrelsen opfordrer til, at man fjerner en fuser, efter at den har ligget et stykke tid, så især børn og unge ikke bliver fristet til at forsøge at tænde den igen i dagene efter nytår. Men at fjerne en fuser er en voksenopgave, og man skal selvfølgelig være særligt varsom.
- Vent minimum en halv time, fra du forsøgte at tænde fyrværkeriet, til du fjerner det. Fej det op på en skovl, og kom det i en spand med vand. Så er du helt sikker på, at eventuelle gløder bliver slukket. Og husk beskyttelsesbriller, når du gør det, siger Nicoline Zederkof Jensen.
Fusere kan ligesom ubrugt fyrværkeri også afleveres på genbrugsstationen som farligt affald. Dog kan du også vælge at levere fuseren tilbage til forhandleren. Dermed bliver det forhandlerens ansvar at skaffe sig sikkert af med den.
Nøgleord
Kontakt Sikkerhedsstyrelsen
Pressetelefonen: 22 38 44 51
presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Stigning i sager om uautoriseret arbejde: Er din håndværker registreret?18.3.2024 08:34:29 CET | Pressemeddelelse
Undersøg det en ekstra gang, når du vælger, hvilken virksomhed der skal udføre dit autorisationskrævende el-, vvs-, kloak- eller gas-arbejde. Der er nemlig risiko for, at virksomheden ikke er registeret hos Sikkerhedsstyrelsen, og det kan have økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser.
Salget af Hövding airbag-cykelhjelm er stoppet i Danmark8.2.2024 11:36:55 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen har opfordret danske forhandlere til at stoppe salget af Hövding 3 airbag-cykelhjelmen, da hjelmen ikke lever op til sikkerhedskravene. Alle de forhandlere, som Sikkerhedsstyrelsen har kendskab til, der solgte produktet, har fulgt opfordringen.
Farlige produkter fra Storbritannien skal bekæmpes med nyt teknologisk værktøj1.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et nyt IT-projekt i samarbejde med e-mærket automatiserer Sikkerhedsstyrelsen nu en central del af det arbejde, som skal sikre, at danske forbrugere ikke kan bestille farlige produkter hjem fra britiske webshops.
26 forhandlere havde ikke styr på fyrværkerisalget31.12.2023 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen har kontrolleret fyrværkeri på 209 fysiske salgssteder i dagene op til nytår. På 26 steder er der fundet fyrværkeri, der ikke må sælges. Derudover har styrelsen konstateret ulovligt salg af fyrværkeri fra 139 profiler på sociale medier og 23 hjemmesider.
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Blæsevejr og regn kan sende fyrværkeri på farlig kurs30.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejrudsigten lover regn og blæst nytårsaften, men det er en yderst farlig kombination med fyrværkeri. Vær derfor ekstra opmærksom på sikkerhedsafstanden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum