HOFOR´s plan om CO2-fangst på Amagerværket er spild af penge og kostbar tid

Borgerrepræsentationen i København har besluttet at lade HOFOR bruge 50 mio. kr. til et CCS-anlæg på Amagerværket for at sikre København bliver klimapositiv kommune i 2035. HOFOR skal bruge pengene til at deltage i det kommende CCS-udbud, hvor regeringen iflg. et bredt politisk forlig planlægger at bruge op mod 27 mia. Kr. til at fange og lagre CO2. CCS-anlægget skal fange CO2 fra Amagerværkets skorsten, og denne CO2 skal senere lagres permanent i undergrunden.  

Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er spild af skatteborgernes og varmeforbrugernes penge at lave et CCS-anlæg på det træfyrede Amagerværk. 

“Varmepumper drevet af el fra sol og vind giver mere klimavenlig og formentlig også billigere varmeforsyning på sigt. Og et CCS-anlæg på Amagerværket vil tidligst blive klimapositivt om 30 år,” siger seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, Erik Tang.  

“HOFOR og Borgerrepræsentationen tror desværre fortsat, at træbaseret varmeforsyning er klimaneutral, og at lagring af CO2 udledt herfra straks trækker CO2 ud af atmosfæren. Begge dele er kostbare misforståelser – som desværre deles af Klimaministeriet.”  

Der er to enkle forklaringer på det:  

Afbrænding af træ omdanner dets indhold af kulstof til CO2, som udledes til atmosfæren, hvor det bidrager til klimaforandringer præcis som CO2 fra fossile brændsler. Iflg. FNs Klimapanel og regeringens egen rapport, Global Afrapportering, tager det en del år, før naturlig forrådnelse af affaldstræ har udledt samme mængde CO2. Fældes der stammetræ til formålet, tager det endnu længere tid, før nye træer har optaget samme mængde CO2, som bliver udledt ved afbrændingen. I den lange mellemtid har afbrænding af træet øget atmosfærens CO2-indhold og fremskyndet den globale opvarmning.   

Tilsvarende overser HOFOR og Klimaministeriet mfl., at CO2-lagring fra et træfyret anlæg uundgåeligt medfører mindre træ- og CO2-lagre i skovene. Beregninger i Rådet for Grøn Omstilling og af andre viser, at det i bedste fald tager 30 år eller mere, før et CCS-projekt baseret på træ leverer et større nettolager, end hvis træet var blevet liggende i skoven. Det har klimaet ikke tid til at vente på – og Københavns mål om at være klimapositiv i 2035 vil længst være forpasset.  

Som ansvarlig for klimaregnskabet burde Klimaministeriet være klogere: Trælagre i skovene indgår i det såkaldte LULUCF-regnskab for kulstoflagring i jord og skov, som overføres direkte til Klimaregnskabet. Afbrænding af træ til energi mindsker som nævnt træ- og kulstoflagre i skovene. Det fører til dårligere LULUCF- og Klimaregnskaber, som alene er statens ansvar.  

“CO2-fangst på træbaseret kraftvarme ligner Ebberød Bank,” siger Erik Tang med henvisning til den danske film med samme titel.  

“Staten giver først statsstøtte til at lave el fra afbrænding af træ i kraftvarmeværkerne, og dernæst giver man statsstøtte til energiselskabernes CO2-udledninger fra afbrænding af dansk træ. Og siden vil man give endnu mere for lagring af CO2, hvis det er baseret på dansk træ. Ebberød Bank var vist en bedre forretning!”  

Ca. 2/3 dele af det danske forbrug af træ til energi kommer ganske vist fra andre lande, og skovenes CO2-tab skal efter reglerne konteres i træets oprindelsesland. Det pynter i den danske stats klimaregnskab. Men klimaet er ligeglad – skaderne er uafhængige af CO2´ens oprindelsesland.   

Rådet for Grøn Omstilling erkender, at der er et bredt politisk flertal bag CCS-satsningen.  

”Hvis politikerne absolut vil have CO2-fangst nu, vil det være langt bedre for klimaet, hvis man dropper CO2-fangsten på det træfyrede Amagerværk og i stedet rykker nogle få hundrede meter til det affaldsfyrede forbrændingsanlæg ARC eller en anden affaldsforbrænding. Her vil et CCS-anlæg fange både fossil CO2 fra plastik og biogent CO2 fra mad- og papir-affald. Samlet set vil det give en betydelig større klimagevinst, fordi affaldet indtil videre vil blive brændt og CO2 udledt under alle omstændigheder,” siger Erik Tang.  

Han fastslår dog, at det samlet vil være bedst for klimaet og ressourceforbruget, hvis vi i stedet sorterer og genanvender affaldet. Det arbejdes der på, og det vil på sigt gøre CCS på affaldsforbrænding overflødig, vurderer han.  

Allerhelst så Rådet for Grøn Omstilling, at regering og forligspartier tager en tænkepause, før der bruges yderligere støttemidler på CCS. Det er stadig en dyr og umoden teknologi, der desuden er meget energikrævende. Tiden bør bruges til at studere reglerne for LULUCF- og klimaregnskaber. Og CCS-midlerne kan med fordel bruges til at udskifte klimaskadelig træenergi med sol, vind og varmepumper, som vil give en langt større klimaeffekt for færre penge.