EjendomDanmark: Fejlrettelse endelig på plads
Da den daværende lejelov i sommeren 2022 trådte i kraft, opdagede man en fejl, der var sket i sammenskrivningen af loven. I dag er fejlen blevet rettet. Folketinget har netop vedtaget lovforslag L76, dog uden den fulde tilbagevirkende kraft, hvilket korrektionslovforslaget ellers oprindeligt lagde op til – og det er ifølge EjendomDanmark ærgerligt.
I dag har Folketinget vedtaget lovforslag L76, som skal rette op på den fejl og de mangler, der opstod ved sammenskrivningen af den tidligere lejelov og nu ophævede boligreguleringslov.
Hos EjendomDanmark, der er ejendomsbranchens organisation, ser man positivt på, at lovgivningen nu bliver præciseret, og at fejlen rettes. Alligevel finder organisationen de økonomiske konsekvenser, som der følger med forslaget, og som særligt vil ramme ejendomsvirksomhederne, bekymrende.
I det oprindelige løsningsforslag fra sommeren 2022 var der ellers lagt op til, at fejlene skulle rettes med tilbagevirkende kraft. Den del er ved den endelige vedtagelse undladt, hvilket ifølge EjendomDanmark efterlader ejendomsvirksomhederne med betydelige regninger og ekstra administrative opgaver.
”Ejendomsvirksomhederne, der nu skal betale, har ikke handlet uretmæssigt. Fejlen skyldes en lovteknisk fejl ved sammenskrivningen og ikke virksomhedernes handlinger. Hos EjendomDanmark finder vi det ærgerligt, at den oprindelige intention om tilbagevirkende kraft ikke er med i den endelige løsning,” siger juridisk direktør hos EjendomDanmark, Lena Hartmann.
Regninger som konsekvens
Selvom lovforslaget ikke lever helt op til de oprindelige forventninger, så er EjendomDanmark alligevel tilfredse med, at et bredt flertal har skabt klarhed omkring regulering med nettoprisindekset.
”Det er selvfølgelig godt, at der nu bliver rettet op på fejlen. Det har vi ventet på længe. Men denne version vil desværre få nogle konsekvenser med regninger i millionklassen for nogle ejendomsvirksomheder. Alt sammen midler, der i stedet kunne være investeret i blandt andet klimarenoveringer og andre presserende behov,” siger hun og fortsætter:
”Havde man valgt at vedtage lovforslaget i sin oprindelige form, hvor den tilbagevirkende kraft fortsat var en del af ligningen, så ville man have sikret, at alle parters retsstilling var uberørt af fejlen, og at både lejer og udlejer var stillet som hidtil.”
Ser frem til mere ro
Selvom lovforslaget ikke levede op til organisationens forventninger og sammenskrivningens oprindelige intentioner, betragtes det alligevel som positivt, at et bredt flertal nu har adresseret de udfordringer, der opstod som følge af fejlene i lovgivningen.
”Det faktum at der for fremtiden ikke hersker nogen tvivl om, hvorvidt man skal kunne regulere efter nettoprisindekset, er positivt. Nu håber vi bare, at der trods uhensigtsmæssighederne kommer mere ro omkring lejeloven,” siger Lena Hartmann.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Bøgh SørensenPressekonsulent
Tlf:93107001cbs@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Dansk EU-kommissær skal forene energi og bolig: EjendomDanmark ser frem til samarbejdet17.9.2024 12:46:11 CEST | Pressemeddelelse
Med Dan Jørgensens udnævnelse som EU-kommissær for energi og bolig får ejendomsbranchen en vigtig ny dansk samarbejdspartner i EU. EjendomDanmark ser frem til en tæt dialog om energirenoveringer i forbindelse med implementeringen af det nye bygningsdirektiv.
Finanslov 2024: Essentielt med ansvarlighed – men udfordringer for erhvervslivet bør løses30.8.2024 11:19:31 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret deres forslag til en finanslov. For EjendomDanmark er ansvarlighed med fokus på en stabil økonomi væsentligt. Det er dog presserende at løse udfordringerne for det lokale erhvervsliv, der er opstået som en konsekvens af de nye ejendomsvurderinger.
Færre ledige lejeboliger end tidligere20.8.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af ledige lejeboliger er faldet siden samme tid sidste år, viser EjendomDanmarks helt nye tomgangsrapport. Særligt i én storby har udviklingen været tydelig - og så synes én bestemt type bolig at være populær blandt lejerne.
Flere ledige kontorer særligt i en landsdel1.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kommet flere ledige kvadratmeter kontor siden samme tid sidste år, viser ny rapport fra EjendomDanmark. Det er særligt én landsdel, der trækker gennemsnittet for hele landet op.
Bredere aftale om generationsskifte giver ro til branchen27.6.2024 12:36:34 CEST | Pressemeddelelse
Sidste uges udspil fra regeringen om generationsskifte har nu udmøntet sig i en bredere, politisk aftale. EjendomDanmark, der i flere år har arbejdet på at sikre ligestilling for ejendomsvirksomheder, er glade for, at et endnu bredere flertal nu tilslutter sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum