CEPOS: Ros til regeringen for SU-aftale - næste trin bør være omlægning til lån på kandidaten
19.12.2023 10:59:01 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Jørgen Sloth, cheføkonom i CEPOS, har følgende kommentarer til regeringens nye SU-reform:

”Det er sund fornuft, at SVM-regeringen nu har aftalt at afskaffe det 6. SU-år. Det er et meget mildt tiltag. Husk, at efter reformen kan de unge fortsat tage en skatteyderbetalt universitetsuddannelse samt SU til normeret tid. Det er fortsat et yderst generøst tilbud til de unge,” siger Jørgen Sloth, cheføkonom i CEPOS.
”Udfordringen med SU’en er, at den giver et incitament til at tage alle slags uddannelser. Både til hårde uddannelser med stort udbytte, men også til uddannelser, som ikke kræver så stor en indsats i studietiden. Hvis man for eksempel omlægger til lån på kandidat-delen, og bruger besparelsen på at forhøje topskattegrænsen, så vil man i højere grad give et incitament til at tage uddannelser med et stort afkast,” siger Jørgen Sloth, cheføkonom i CEPOS.
”En ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at unge med akademiker-forældre bruger ordningen lige så meget som unge med ufaglærte forældre. Det er derfor meget svært at kritisere aftalen ud fra et argument om, at det skulle have en voldsom social slagside,” siger Jørgen Sloth, cheføkonom i CEPOS.
”Mere grundlæggende er der ikke tegn på, at SU’en er noget godt redskab til at øge den sociale mobilitet. Det var bl.a. den konklusion, som Produktivitetskommissionen kom frem til,” siger Jørgen Sloth, cheføkonom i CEPOS.
”Med aftalen fastholdes SU på kandidat-delen. En SU, som er dobbelt så høj som i Norge. Det er ærgerligt og svært at forsvare. Blandt andet fordi SU til unge på kandidat-delen i høj grad går til personer, som senere i livet har en høj indkomst. Ser man på de 40-årige, har de 10 procent med de højeste indkomster fået mere end syv gange så meget i SU på kandidat-delen i løbet af livet som de 50 procent med lavest indkomst,” siger Jørgen Sloth, cheføkonom i CEPOS.
Jørgen Sloth kan kontaktes på 61 66 27 98 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SlothCheføkonomCEPOS
Tlf:61662798jorgen@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Loft over rentefradrag rammer iværksættere hårdt16.9.2026 07:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de danskere, der vil blive ramt af regeringens forslag om et loft over rentefradraget. Det kan forringe vilkårene for små og nye virksomheder, viser ny analyse fra CEPOS
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle på, hvor godt skolerne løfter de dygtigste elever – se, hvilke kommuner der løfter mest12.8.2026 08:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte elever til et højt fagligt niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. Mange kommuner har et betydeligt potentiale for at løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum