Her er finalisterne til stor frivillighedspris
Hvem skal vinde prisen ’DIF’s Årets Frivillige’ og dermed 75.000 kroner og en storslået hyldest ved DR-showet Sport 2023. Finalefeltet til prisen er nu klar.

En topengageret alt-mulig-kvinde samt børne- og ungeansvarlig i en squashklub.
En altfavnende boksetræner og formand for en klub, der formår at give plads til alle.
En ung og succesrig formand, der har udviklet og moderniseret sin lokale skytteklub.
Velkommen til det stærke finalefelt til prisen ’DIF’s Årets Frivillige’.
Siden den 8. november har indstillingsprocessen til ’DIF’s Årets Frivillige’ været åben. Indstillingsprocessen er foregået på dif.dk, hvor alle danskere, der har deres gang i idræts- og foreningslivet, har kunnet nominere en frivillig.
Ved afstemningsprocessen afslutning var der tikket 363 indstillinger ind.
De mange forskellige og kvalificerede indstillinger understreger, at Danmark byder på et fantastisk og alsidigt hav af frivillige, der hver især yder en enorm indsats for at holde hjulene i idrætsdanmark kørende.
De nominerede til ’DIF’s Årets Frivillige’ er:
Charlotte Gyde, Herlev/Hjorten Squash
Nomineres for sit enorme arbejde gennem mere end 30 år i Herlev/Hjorten Squash. Charlotte Gyde har et utal af kasketter på i foreningen og hjælper til med ALT i klubben fra kioskarbejde til fondsansøgninger. Som tovholder for juniorudvalget er hendes store passion klubbens helt unge medlemmer, hvor hun blandt andet har fået søsat Skole Squash og et squashhold for de helt små spillere på bare 3-5 år.
Søren Rommelhoff, Karlebo Bokseklub
Nomineres for sit utrættelige virke som medstifter, træner og formand i Karlebo Bokseklub på Sjælland. Med Søren Rommelhoff i spidsen er Karlebo Bokseklub en særdeles rummelig klub, der tager et stort samfundsansvar i lokalområdet. Søren Rommelhoff kæmper dagligt for at give børn, unge og ældre mulighed for at være fysisk aktive gennem boksning – hvad enten vi taler helt nye unge boksere, rutinerede danmarksmestre eller udfordrede borgere med Parkinsons sygdom.
Trine Knudsen, Fjelsted Harndrup Skytteforening
22-årige Trine Knudsen blev valgt til ind til bestyrelsen i fynske Fjelsted Harndrup Skytteforening som blot 15-årig, og som 19-årig blev hun formand. Hun har haft en enorm betydning for klubbens udvikling, og den unge formand står konstant klar med engagement og gode konstruktive idéer. Trine Knudsen har arbejdet hårdt for at modernisere lokalerne i Fjelsted Harndrup Skytteforening, og derudover gør hun en dyd ud af at lære såvel ældre som nye unge skytter godt op i skydesporten.
Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF, har siddet for bordenden i dommerkomitéen. Han udtaler:
”Vores mange tusinde frivillige i idrætsforeningerne er i den grad hverdagens helte, og deres utrættelige arbejde er stærkt medvirkende til, at Danmark har et fantastisk og velfungerende idræts- og foreningsliv. De fortjener alle respekt og hyldest.”
Om de tre nominerede siger Morten Mølholm Hansen:
”Det er tre utroligt kompetente kandidater, der nu er i finalefeltet til at vinde prisen ’DIF’s Årets Frivillige’. Det er tre engagerede og hårdtarbejdende finalister, som på hver deres fornemme vis repræsenterer Danmarks unikke foreningsliv. Vi glæder os til at fejre dem ved Sport 2023 i Herning og håber, at de alle tre får en uforglemmelig aften.”
Om DIF’s Årets Frivillige
Prisen er på i alt 75.000 kroner hvoraf 25.000 kroner går til den frivillige ildsjæl personligt. De øvrige 50.000 kr. går til idrætsforeningen, som modtageren af prisen er tilknyttet.
Desuden vil 2. og 3. pladsen modtage 10.000 kroner hver.
Alle tre finalister fejres foran hele Danmark ved det store tv-show Sport 23. i Jyske Bank Boxen i Herning den 6. januar 2024.
Kontakt:
Finalisterne kan kontaktes via Jacob Bech Andersen, kommunikationskonsulent, DIF, 24 41 12 13
Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF, 21 66 37 74
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove9.5.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum