OK24: Akademikernes hovedkrav er at sikre reallønnen

De statslige medarbejdere starter Ok-forhandlinger med et lønefterslæb fra den forrige periode på mere end 9 pct.  Dertil kommer de næste to års udvikling, som også skal indregnes. Det er derfor et afgørende krav fra Akademikerne til forhandlingerne, at reallønnen sikres.

”Vores medlemmer i den offentlige sektor er mere end 20 pct. i løn bag deres kolleger i tilsvarende job på det private arbejdsmarked. Som den eneste grupper. Det viste lønstrukturkomiteen meget tydeligt. Det sammenholdt med, at vi har et massivt reallønsefterslæb gør, at vi går til forhandlingerne med et krav om som minimum at sikre reallønnen. Det gør vi velvidende, at der er tale om store lønstigninger i tal/procent”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

OK-forhandlingerne skal samtidig resultere i, at problemerne med merarbejdsreglerne bliver løst. De statsansatte akademikeres arbejdstid ligger gennemsnitligt over de aftalte 37 timer, som er forudsat i overenskomsten. Derfor er det nødvendigt at se på merarbejdsreglerne i et andet lys, end da de oprindeligt blev indført. Konkret er der behov for, at de ansatte kan afspadsere merarbejdet i hele dage for at sikre restitutionen, og så skal merarbejdsreglerne gælde for alle vores grupper.

Akademiker-grupperne arbejder fuldtid. Faktisk mere end det. Det jeg kalder fuldtid+. Vi kender rent faktisk ikke til nogen opgørelse, der viser en gennemsnitlig arbejdstid på kun 37 timer, hvilket ellers er, hvad der er aftalt. Derfor skal vi naturligvis sikre, at merarbejdsreglerne fungerer efter hensigten og bliver bedre”, Lisbeth Lintz.

Akademikerne ønsker også for alvor at starte samtalen om fremtidens arbejdsmarked op. Flere og flere udtrykker ønsker om et mere fleksibelt arbejdsliv. Et første skridt kunne være en ny opsparingskonto, der giver medarbejderen mulighed for i højere grad selv at planlægge sit arbejdsliv.

”Vi indbetaler efterhånden pr. automatik temmelig meget i pension. Vi vil hellere give medlemmerne mulighed for selv at vælge, hvordan de sidste par procenter skal bruges. Vores forslag er at lave en opsparingskonto. Kontoen kan fx bruges til selvbetalt efteruddannelse, ulønnet forældreorlov eller orlov mellem jobs. Det vil samtidig også give mulighed for mere fleksibilitet over et helt arbejdsliv, hvis det er det, den enkelte i en periode ønsker”, siger Lisbeth Lintz.