Byrådet godkender plan for udvidelse af Farum Bytorv
14.12.2023 11:50:12 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Bæredygtighed og mere byliv er omdrejningspunkt for udvidelsen af Farum Bytorv. Planen giver mulighed for flere butikker og boliger, og stiller krav om brug af regnvand til toiletskyl og etablering af moderne cykelparkering.

Furesø Byråd har vedtaget en lokalplan for udvidelse af Farum Bytorv med plads til flere butikker og boliger. De nye butikker vil styrke det lokale handelsliv. Nye boliger på hjørnet mod Rådhustorvet og Paltholmvej vil skabe mere liv, også uden for butikkernes åbningstid.
”Skiftende byråd har arbejdet med en udvidelse og modernisering af bytorvet i årtier. Nu er der omsider udsigt til, planerne kan blive en realitet. Det er helt nødvendigt for at fremtidssikre bytorvet, så vi også i fremtiden har et attraktivt mødested i Farum, når vi skal handle, gå på café og få ordnet håret. Flere udvalgsvarebutikker vil få færre furesøborgere til at drage til Lyngby, Ballerup og Herlev for at handle ind. Samtidig vil boligerne give mere liv på Farum Bytorv, og det vil - sammen med det øgede butiksareal - fremtidssikre bytorvet som et attraktivt lokalt handelscentrum”, siger Bettina Ugelvig (A), formand for Plan- og Byudvikling, og fortsætter:
”Vi er meget opmærksomme på, at der skal være det tilstrækkelige antal p-pladser på og omkring bytorvet – både i byggefasen, og når udvidelsen står færdig. Vi har et godt samarbejde om dette med centerforeningen og med dem, der skal bygge og drive centret nemlig NREP og DADES. For at sikre gode P-forhold for de handlende indføres tidsbegrænset parkering. Det betyder, at de, der i dag parkerer hele dagen ved bytorvet, fordi de arbejder i nærheden, skal finde et andet sted at stille bilen. Her er vi i fuld gang med at finde gode alternativer. Allerede her i den travle juletid er der brug for, at man ikke optager en p-plads på bytorvet hele dagen” siger Bettina Ugelvig (A), formand for Udvalg for Plan og Byudvikling.
Niels-Peter Edvardsen, investerings- og ejendomsdirektør, Dades A/S glæder sig over byrådets beslutning:
”Vi er glade for vedtagelsen af lokalplanen, der muliggør et ambitiøst projekt på Farum Bytorv. Udvidelsen handler om at skabe et mangfoldigt udvalg af butikker, tilbyde nye boliger og om at løfte bytorvets værdi og relevans for områdets borgere. Når byggeriet går i gang, vil det ske i etaper, så flest mulige parkeringspladser friholdes til de handlende”.
Formanden for Centerforeningen på Farum Bytorv, Erik Mørk er også glad for beslutningen:
”Vi er glade for den løsning, der nu er fundet, så vi ser ind i en fremtid, hvor vi kan tilbyde vores handlende et større udvalg af butikstyper og endnu mere liv og flere handlende på bytorvet”.
Under byggeperioden kan der blive rift om parkeringspladserne. Udvidelsen af centret med parkering på taget bliver derfor bygget først. Når den tidsbegrænsede parkering er indført, vil langtidsparkanter kunne anvises alternativ parkering for eksempel under Bybækskolen lige nord for Farum Bytorv.
Fakta
- Bygherre forventer en samlet byggeperiode på cirka 2,5 år.
- På Farum Bytorv er der i dag 10 handicapparkeringspladser. Lokalplan stiller krav om 12 handicapparkeringspladser.
- Byggeri på Farum Bytorv skal ske i henhold til Forskrift for udførelse af bygge- og anlægsaktiviteter, som Furesø har udarbejdet. Formålet med denne forskrift er at begrænse gener i form af støj, støv og vibrationer i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteter i Furesø Kommune.
- P-normen for cykler er hævet markant. Der er tilføjet separat cykel p-norm for boligerne og der er tilføjet krav om cykelparkering for pladskrævende cykler. Samtidig er der udlagt nye stier/fortove for at sikre en god fremkommelighed for gående og cyklister, også til busstoppestederne.
- Bygherre skal dokumentere klimaaftrykket i henhold til de nye krav i bygningsreglementet og udarbejde en livscyklusvurdering (LCA) for byggeriet i forbindelse med færdigmelding af byggeriet.
Kontakter
Bettina Ugelvig (A)
1. viceborgmester,
Formand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Økonomiudvalget
Niels-Peter EdvardsenInvesterings- og ejendomsdirektørDades A/S
npe@dades.dkErik MørkFormand for centerforeningen på Farum Bytorv
4530em@bogpost.dkClaus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Udsatte børn i foreningslivet - Kan vi ikke gøre det bedre?9.6.2026 11:49:08 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal blive bedre til at invitere børn og unge i mistrivsel ind i foreningslivets fællesskaber. Det budskab ligger bag arrangement for foreningslivet mandag 15. juni med oplæg af DGI.
Tryg start for nye hænder: Introforløb styrker kvalitet og tryghed i ældreplejen8.6.2026 09:32:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt fælles introduktionsforløb for ufaglærte medarbejdere er et vigtigt skridt i arbejdet med at sikre høj kvalitet og trivsel i Furesøs ældrepleje. Hold 1 har allerede bestået de 8 dages introforløb, mens hold 2 netop har sat sig på skolebænken.
Tilsyn konkluderer: Børnene mødes af nærværende og fagligt dygtige voksne3.6.2026 14:01:52 CEST | Pressemeddelelse
I vinteren 2025-2026 blev der gennemført pædagogiske tilsyn i 16 kommunale dagtilbud i Farum og det særlige tilbud SIV. Det samlede billede viser et fagligt stærkt dagtilbudsområde, der understøtter børns trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Kom og diskuter dilemmaer med politikere den 9. juni22.5.2026 13:06:45 CEST | Pressemeddelelse
Skal rabat til seniorer fjernes og kanaliseres til skoleområdet? Skal skolerne omlægge arbejdet, så flere børn kan blive en del af de almene fællesskaber? Skal Furesø have flere virksomheder og dermed flere indtægter til velfærd selvom, det kan betyde færre naturarealer? Furesø Byråd inviterer: Kom og diskuter dilemmaer den 9. juni. Det er første skridt i budgetprocessen.
Nyt initiativ skal gøre det lettere at finde vej ind i fællesskaber21.5.2026 11:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er blevet Fællesskabsby. Nu går lokalsamfundet sammen om at gøre det lettere for borgere at finde vej ind i byens mange fællesskaber og sociale netværk – med en Fællesskabsguide til at samle trådene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






