Udsatte børn i foreningslivet - Kan vi ikke gøre det bedre?
9.6.2026 11:49:08 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Vi skal blive bedre til at invitere børn og unge i mistrivsel ind i foreningslivets fællesskaber. Det budskab ligger bag arrangement for foreningslivet mandag 15. juni med oplæg af DGI.

Furesøs borgmester Nicolai Bechfeldt (V) byder velkommen når Kultur og Fritid i Furesø Kommune og DGI Nordsjælland den 15. juni kl. 17 inviterer foreningsledelser og bestyrelsesmedlemmer til et inspirationsmøde om, hvordan man som forening kan styrke sit arbejde med udfordrede børn og unge. Arrangementet markerer starten på et samarbejde mellem Furesø og DGI, der har til formål at få flere børn og unge ind i foreningslivet. Særligt de børn og unge, der i dag står udenfor og befinder sig i sårbare og udsatte positioner.
“Kommunens foreningsliv kan spille en vigtig rolle, når det kommer til fællesskaber for denne gruppe af børn og unge. Hvis vi skal velfærdsudfordringerne til livs, er vi nødt til at samarbejde. Vi kan ikke lykkes uden at både civilsamfund samt vores talrige foreninger bidrager til løsningerne”, siger Nicolai Bechfeldt, der glæder sig til at møde repræsentanter fra kommunens mange foreninger den 15. juni.
Praksisnære råd fra DGI
DGI lægger ud med et oplæg, der skal inspirere foreninger til at sænke barriererne og skabe en bedre modtagelse af de børn, som har sværere ved at finde vej ind i foreningerne. For det kræver en øget opmærksomhed at tilpasse rammer og den daglige praksis, så flere kan være med
Mehmet Anik (A), formand for Kultur, Fritid og Idræt, afrunder inspirationsmødet, og for ham er der ingen tvivl om værdien i arbejdet for flere børns deltagelse:
”Jeg har i min tid som instruktør i Værløse Basketball Klub været så heldig at arbejde med børn i mistrivsel i forskellig former. Jeg ved hvor meget det kræver, men også at en håndfuld gode ”tricks” kan betyde forskellen på en vellykket træning og en kaotisk forestilling. Den vigtigste erfaring jeg har taget med mig, har været følelsen af at gøre en forskel for de børn, der havde brug for det. Derfor anbefaler jeg virkelig, at foreningerne tager imod dette tilbud og deltager.”
To kursusforløb for foreninger
Mandagens arrangement følges op med tilbud om to gratis kursusforløb i efteråret, som skal give foreninger konkrete og praksisnære input til, hvordan man kan udvikle sit foreningsmiljø. Det ene forløb er rettet mod bestyrelse og ledelse og tager fat i de mere strategiske rammer. Det andet kursus er for trænere og frivillige, som vil få redskaber til at støtte deltagelse og trivsel for børn og unge med forskellige behov.
Deltagelse kræver tilmelding
Både inspirationsmøde den 15. juni og deltagelse i kursusforløb kræver tilmelding. Det kan man gøre på aktivfuresoe.dk, hvor man også kan få mere information om tilbuddene. Der er tilmeldingsfrist for inspirationsmødet torsdag 11. juni. Der kan maksimalt deltage 40 personer.
Tid og sted
Dato: Mandag d. 15. juni 2026 kl. 17.00–19.30
Sted: Bryllupssalen, Rådhuset.
Målgruppe: Bestyrelsesmedlemmer og foreningsledere
Kontakt: fv@furesoe.dk
Mere info: aktivfuresoe.dk - aktuelt
Kontakter
Nicolai Bechfeldt (V)
Borgmester
Formand for Økonomi og Erhverv
Mehmet Anik (A)
Formand for Kultur, Fritid og Idræt
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Kultur og Ejendomme, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Byråd enigt om én fælles vision for Furesø de kommende år6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd indgår politisk aftale om én fælles vision: "Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse". Visionen sætter retning inden for otte centrale temaer.
I Furesø er borgerne klar til at invitere flere ind i fællesskaberne1.7.2026 08:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Godt humør og gode samtaler fyldte Caféscenen i Galaksen, da Fællesskabsby Furesø inviterede til en snak om fællesskaber, og hvordan borgere kan hjælpe hinanden ind i sociale netværk.
Ny lokalplan åbner for modernisering af Jonstrupvang29.6.2026 13:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 24. juni 2026 en ny lokalplan, der skaber mulighed for en omfattende modernisering af døgninstitutionen Jonstrupvang i Jonstrup.
Furesø-borgerne sorterer mere og mere affald til genanvendelse, men øger samtidig affaldsmængden26.6.2026 10:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Furesøs borgere bliver bedre og bedre til at sortere affald. Nye tal viser, at 57,5 pct. af alt husholdningsaffald blev genanvendt i 2025. Det er mere end i både 2023 og 2024. Dermed er Furesø tæt på affaldsmålet for 2030. Men affaldsmængderne stiger.
Furesø Kulturskole satser på litteratur i nyt fritidstilbud19.6.2026 09:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole har siden 2024 været samlingspunkt for fritidstilbud indenfor musik, billedkunst og drama. Nu udvider kulturskolen med forfatterskole og litteraturværksted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum