Banebrydende studie kan føre til behandling af genetisk epilepsi
13.12.2023 16:29:19 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Epileptiske anfald, nedsat funktionsevne og udviklingshandicap giver nedsat livskvalitet for de mennesker, der lider af genetisk epilepsi. Men nu ser det ud til, at forskerne har fundet en måde at behandle sygdommen på.

En gruppe forskere fra Københavns Universitet identificeret en ny tilgang til at behandle en særlig genetisk form for epilepsi kaldet STXBP1-encefalopati.
Under ledelse af lektor Jean-François Perrier fra Institut for Neurovidenskab er det lykkedes forskerne at beskrive, hvordan et bestemt gen, der er afgørende for hjernefunktionen, fungerer, og dermed at ændre vores forståelse af og evne til at behandle lidelsen.
”STXBP1-encefalopati er en sjælden genetisk lidelse, som rammer et ud af 30.000 nyfødte børn, hvilket gør den til en af de fem mest sjældne neurologiske udviklingsforstyrrelser, der findes. I Danmark fødes der hvert år to børn med lidelsen,” siger professor Jakob Balslev Sørensen, som er en af forskerne bag studiet.
Symptomerne på STXBP1-encefalopati inkluderer epileptiske anfald, nedsat funktionsevne og udviklingshandicap, hvilket fører til nedsat livskvalitet. Det har hidtil ikke været muligt at behandle sygdommen, men udelukkende at lindre symptomerne.
Et ulogisk resultat
Studiet har haft fokus på et bestemt gen, nemlig STXBP1, som er afgørende for kommunikationen mellem neuroner i hjernen. Her opdagede førsteforfatter Altair Brito dos Santos og hans kollegaer, at en mutation i dette gen skabte en uventet ubalance mellem hæmmende og stimulerende neuronaktiviteten i hjernen, som gav sig til udtryk i epileptiske anfald.
Forskerne har hidtil troet, at mutationen påvirkede stimulerende (fremmende) og hæmmende kontaktpunkter mellem nervecellerne (synapser) lige meget, men i det nye studie opdagede de, at mutationen især påvirker de stimulerende synapser.
”Vi opdagede, at svækkelsen af de stimulerende synapser resulterer i en manglende evne til at rekruttere hæmmende neuroner. Dette medfører en paradoksal overstimulation. Det ulogiske resultat åbner op for helt nye tilgange til at behandle lidelsen,” siger Jean-François Perrier.
Studiet har ikke bare stor betydning for forskning på området, men også for de mennesker, som lider af den sjældne genetiske lidelse. Forskerne samarbejder med klinikere og forskere ved det danske hospital Filadelfia, Vrije Universitet og UMC-klinikken i Amsterdam i Holland og Universitetsklinikken i Heidelberg i Tyskland, som ser frem til at kunne teste bestemte typer af medicin i kliniske forsøg allerede i 2024.
Det er muligt, fordi der allerede findes medicin på markedet, som er målrettet stimulerende synapser, og forskerne kan undersøge effekten heraf baseret på resultaterne af studiet.
De er optimistiske og håber, at vejen fra grundforskning til klinisk anvendelse bliver kort.
”Vores mål er at finde en måde at kurere lidelsen på eller som minimum at lindre patienternes symptomer. Det lyder måske ikke realistisk, men vores fremskridt indtil nu gør, at vi er optimistiske,” siger Jean-François Perrier.
Du kan læse studiet "Microcircuit failure in STXBP1 encephalopathy leads to hyperexcitability" i Cell Reports Medicine.
Forskningen blev finansieret af Lundbeckfondens program ”What causes Brain Disease?”
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum