Steffen Raun Fjordside bliver ny vicedirektør i Børns Vilkår

Del

Børns Vilkår gennemfører per 1. januar 2024 en organisationsændring. En del af denne er, at organisationens nuværende Chef for Udvikling og Fondssamarbejde, Steffen Raun Fjordside, udnævnes til vicedirektør.

Steffen Raun Fjordside har været ansat i Børns Vilkår i seks år som Chef for Udvikling og Fondssamarbejde. Per 1. januar 2024 træder han ind i direktionen som vicedirektør.
Steffen Raun Fjordside har været ansat i Børns Vilkår i seks år som Chef for Udvikling og Fondssamarbejde. Per 1. januar 2024 træder han ind i direktionen som vicedirektør. Børns Vilkår

Børns Vilkår udvider sin direktion, som lige nu består af direktør Rasmus Kjeldahl og vicedirektør Helle Tilburg Johnsen. Nuværende Chef for Udvikling og Fondssamarbejde, Steffen Raun Fjordside (f. 1969), træder ind i direktionen som vicedirektør den 1. januar 2024.

Steffen Raun Fjordside, som er uddannet cand.scient.pol., har været ansat i Børns Vilkår i seks år og skal sideløbende med sin nye rolle i direktionen lede afdelingen Udvikling & Politik, der har opgaver inden for fondssamarbejde, udvikling af nye projekter, styrkelse af evidens samt politisk udvikling af de samfundsmæssige rammer for børne- og ungelivet.

”Jeg er meget glad for den tillid, der bliver vist mig med udnævnelsen, og glæder mig til at fortætte samarbejdet med mine mange dygtige og engagerede kollegaer samt eksterne samarbejdspartnere om at stoppe svigt af børn og unge i Danmark i min nye rolle som vicedirektør,” siger Steffen Raun Fjordside.

Børns Vilkår har implementeret en udbredt grad af medledelse, hvilket har medført, at organisationen over en kortere årrække har kunnet tredoble sine aktiviteter uden at øge den øvrige ledelse. I perioden er BørneTelefonen gjort døgnåben, trivselsindsatserne på landets skoler og daginstitutioner er øget betragteligt, der er kommet en ny afdeling i Aarhus, og der er indgået et større antal samarbejder med fonde, kommuner, boligforeninger og andre civilsamfundsorganisationer.

Styrkelsen af direktionen skal ses i lyset af ambitionen om at understøtte og udvikle indsatserne bedst muligt og styrke Børns Vilkårs rolle i forhold til at bekæmpe voksende mistrivsel og udsathed over hele landet.

”Vi ser ind i en fremtid, hvor kommuners evne til at sikre trivsel og velfærd presses stadig hårdere af demografi, mangel på arbejdskraft og stigende udgifter til det specialiserede område. I den situation er der mere end nogensinde brug for, at organisationer som Børns Vilkår kan træde til og hjælpe udsatte børn og unge samt sikre, at deres stemmer høres på Christiansborg og i byråd landet over. Steffen Raun Fjordside har den bedst mulige baggrund til at kunne udvikle nye indsatser i partnerskaber med fonde og andre aktører og kan med sin nye rolle sikre, at Børns Vilkår er repræsenteret på højeste niveau i alle relevante sammenhænge,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.  

Børns Vilkår er stiftet i 1977 og har i dag mere end 200 ansatte og 800 frivillige, som blandt andet rådgiver børn og unge på BørneTelefonen og HØRT.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye