Forskning baner vej for forudsigelse af sygdomsforløbet ved uhelbredelig kræfttype

Det er lykkedes forskere at komme ét skridt nærmere svaret på, hvorfor en type lymfekræft hos nogle patienter ændrer sig fra en rolig form til en aggressiv type - og især hvilke patienter der er i højrisiko for, at denne ændring sker.

En del af svaret findes i proteinernes udtryk i kræftknuden, forklarer lektor Maja Ludvigsen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Hun er én af forfatterne bag et nyt studie om emnet, som netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Blood Advances.

Follikulært lymfom er en uhelbredelig lymfekræft. Men modsat mange andre kræftformer er den ikke altid aggressiv fra begyndelsen. Det betyder, at patienter med sygdommen må leve i uvished om, hvornår - og hvordan - kræften vil udvikle sig. Det betyder også hyppige hospitalsbesøg for at holde øje med eventuel akut udvikling.

Patienterne responderer generelt godt på behandling, og de fleste har det fysisk godt, selv med den alvorlige diagnose. Imidlertid vil sygdommen for størstedelen af patienterne blusse op i perioder og for nogle patienter ændre sig til en aggressiv form.

”For nogle vil sygdommen kunne holdes nede. For andre vil kræften udvikle sig til den meget aggressive lymfekræft-type, diffust storcellet B celle lymfom. Den udvikling er forbundet med en forværring af patienternes tilstand, og chancerne for overlevelse sænkes markant,” fortæller Maja Ludvigsen.

I studiet, som er drevet af ph.d.-studerende Marie Beck Hairing Enemark, har forskerne analyseret protein-sammensætningen i kræftknuder fra patienter med follikulært lymfom. Og det har givet en ny indsigt i, hvorfor der sker en transformation af kræften til en aggressiv type, og især hvilke patienter der er i højrisikogruppen for at blive ramt.

Kan medføre bekymring og angst

”Proteinerne i vævet kan ses som tumorens værktøjskasse. Vores studie viser, at tumorer fra patienter, som senere i sygdomsforløbet oplever transformation til den aggressive type, har et anderledes proteinindhold på diagnosetidspunktet. Det kan vi udnytte til at finde ud af mere om mekanismen, der driver transformationen. Meget sigende, fandt vi blandt andet proteiner, som påvirker cellernes evne til at overleve,” siger Maja Ludvigsen.

Forskerne valgte derfor at se nærmere på fem proteiner. Og ganske rigtigt var der et forskelligt udtryksniveau af proteinerne i kræftknuden hos patienter med forskellige sygdomsforløb.

”Særligt interessant kunne vi - baseret på de fem proteiners samlede udtryk - allerede ved diagnosetidspunktet identificere patienter, som senere ville opleve transformation til den aggressive lymfekræft,” forklarer Maja Ludvigsen. Hun kalder studiet for en banebrydende opdagelse om biologien i transformationsprocessen ved denne kræfttype.

”På nuværende tidspunkt må patienterne leve med uvidenheden om, hvornår og hvordan deres sygdom vil komme tilbage. Det kan medføre høje niveauer af bekymring og angst,” siger forskeren. Hun håber, at studiet i fremtiden kan bruges til at forudse den enkelte patients sygdomsforløb.

”På den måde vil lavrisiko-patienter kunne gå mere ubekymrede med deres sygdom og spare mange unødvendige hospitalsbesøg. Måske det endda kunne lette lidt af presset på vores travle hospitaler. På samme tid vil man tidligere kunne skræddersy behandlingsstrategier til højrisiko-patienter, ultimativt med håbet om at kunne behandle og redde en større gruppe patienter, end hvad der er muligt i dag,” siger hun.

Maja Ludvigsen pointerer, at selvom forskerne har valideret resultaterne i tumorvæv fra patienter, skal der følges op på undersøgelsen for at se, om resultaterne også gør sig gældende i en større patientgruppe. Udvidelsen af studiet er allerede sat i gang som en del af forskningsprojektet.

Bag om forskningsresultatet

• I et retrospektivt kohortestudie har forskerne undersøgt proteinprofilen i kræftknuder ved brug af massespektrometri-baseret proteomics-analyse samt immunhistokemi kombineret med digital billedanalyse.
• Projektet er et samarbejde på tværs af Blodsygdomme og Patologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Katharina Wolter, Amanda Jessica Campbell, Maja Dam Andersen, Emma Frasez Sørensen, Trine Engelbrect Hybel, Kristina Lystlund Lauridsen, Stephen Hamiton-Dutroit og Patologisk Afdeling på Rigshospitalet, København, Trine Lindhart Plesner samt Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, Bent Honoré.
• Ekstern finansiering: Karen Elise Jensen fonden, Dansk lymfomgruppe, Ølufgaard, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
• Læs mere i den videnskabelige artikel:  https://ashpublications.org/bloodadvances/article/doi/10.1182/bloodadvances.2023011299/498309/Proteomics-identify-apoptotic-markers-as