Ny opgørelse: Disse kommuner gør mindst for at aktivere ledige

Beskæftigelsesministeriet har lavet en top-5 over de kommuner, der er dårligst til at aktive deres borgere på offentlige ydelser. Nu kræver beskæftigelsesministeren en redegørelse fra de fem kommuner, der ikke overholder loven. 

Guldborgsund, Odense, Holbæk, Helsingør og Horsens. De fem danske kommuner har det til fælles, at de alle ligger i bund, når det kommer til aktivering af borgere på offentlige ydelser. Det viser en ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet lavet blandt 65.697 aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Troels Lund Poulsen (V) ser på problemet med stor alvor. Derfor har han sendt et brev til kommunernes borgmestre, der nu skal redegøre for deres praksis:

”Jeg mener, at de her fem kommuner har problemer i et omfang, som gør, at jeg skal have en forklaring på, hvorfor de ikke overholder den lovgivning, der er gældende. Det synes jeg sådan set er meget alvorligt”, siger han til Politiken.

Hver femte er ”passiv”

Kommunerne skal som minimum tilbyde deres aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere et mentorforløb. Ledige fra denne gruppe, der ikke har fået tilbudt nogen ”aktiv indsats” fra april 2016 til marts 2017, betegnes som ”passive”. En aktiv indsats kan være virksomhedspraktik eller et mentorforløb. Det seneste år var 13.458 passive, hvilket svarer til mere end hver femte.

Tallet afslører, at der er flere kommuner ude i landet, der ikke overholder loven på området. I Guldborgsund er 50 pct. af de aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere passive, og kommunen ligger dermed øverst i ministeriets top-5. 

Andre metoder end aktiveringsforløb 

Rene Christensen (DF), medlem af Folketinget og formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg, beklager, at de ikke følger lovgivningen. Men han betvivler også, om aktiveringsforløb altid er svaret:

”Hvad er vigtigst? At de ledige får en mentor, som faktisk koster mange penge, eller at de rent faktisk kommer i beskæftigelse? Vi mener, at vi bedre – eksempelvis med løbende samtaler – kan få borgere i beskæftigelse på andre måder end via et aktiveringsforløb”, siger han til Politiken.

Det er for tidligt at sige hvilke konsekvenser, det vil få for kommunerne, der ikke overholder loven. Ministeren kræver kommunernes redegørelser senest til efteråret. Indtil han modtager dem og bliver bedre oplyst, vil han ikke fortælle, hvad der vil ske.

Læs mere om ministeriets opgørelse her