Debat: Tolke kan være en hindring for integration

Når tolkning virker, kan det helt konkret forebygge, at en flygtning ryger ud af et job. Derfor har vi brug for tolke, der arbejder professionelt og tolker korrekt.

Af Mette Rønnau, direktør i videns- og netværkshuset Cabi og Berit Toft Fihl, chefkonsulent i DA.

Nyankomne flygtninge skal hurtigt ud i virksomhederne. Dermed lærer de hurtigere det danske arbejdsmarked at kende, og de hænger ikke fast i det offentlige system.

Men da nyankomne flygtninge i sagens natur ikke taler dansk og måske kun et mangelfuldt engelsk, stiller det krav til, at der er en tolk inde over.

Det er desværre nogle gange et problem. I sidste uge viste en undersøgelse omfattende udfordringer med tolkning i sundhedsvæsnet, og noget tyder på, at det også gør sig gældende på beskæftigelsesområdet.

Vi har en løbende dialog med jobcentrene, og herfra er meldingen, at nogle tolke påtager sig en slags rådgiverrolle. De tolker altså ikke blot – de fortæller flygtningen, hvordan de vurderer en situation eller f.eks. et beskæftigelsesrettet tilbud. Og det er vores erfaring, at det ofte sker, uden at tolken reelt kender fakta. Virksomhedspraktik og andre begreber fra beskæftigelsessystemet kan sjældent oversættes direkte, men kræver forklaring.

At tolke og arbejde med tolkning i jobcentret kræver en høj grad af professionalisme. Dels fra tolken selv, der under ingen omstændigheder må lade personlige holdninger og vurderinger påvirke hans eller hendes tolkning. Den skal være neutral. Dels fra sagsbehandlerne i jobcentret.

Det er sagsbehandlerens ansvar, at tolken er grundigt klædt på og forstår de nødvendige fagtermer.

Det kræver en grundig instruktion fra sagsbehandlerens side, og tolken skal f.eks. sige til, hvis der er brug for en ekstra forklaring af et begreb. Så skal den komme fra sagsbehandleren.

Jobcentrene har givet eksempler på, at tolken under sin tolkning omtaler virksomhedspraktik som noget, der ikke kan betale sig, fordi man ikke får løn, og fordi man ikke er garanteret et fast job efterfølgende.

Det er afgørende vigtigt, at flygtningen får den rette forståelse af situationen. Virksomhedspraktik er nemlig et meget vigtigt og effektivt tilbud til ledige flygtninge, der skal finde det første ståsted på det danske arbejdsmarked. Men hvis flygtningen får en negativ indstilling til praktikken fra tolken, møder vedkommende måske demotiveret op eller afslår i værste fald tilbuddet.

Et andet eksempel er igu’en. Det er en ordning, som kombinerer uddannelse og arbejdstræning og derfor til lavere løn end en almindelig stilling. Hvis tolken taler dårligt om igu’en, fordi lønnen er lavere, end den man kan få i et ufaglært job, men ikke får forklaret, at en igu med sin kombination af uddannelse og arbejdstræning på sigt øger jobperspektivet, så er den gal. Igu skal netop opkvalificere flygtningen, så han eller hun på sigt kan få en endnu højere løn, end hvad vedkommende kunne opnå som ufaglært.

Tidligere kom flygtninge ikke i virksomhedspraktik, løntilskud eller igu, og det havde desværre den effekt, at alt for mange endte på passiv forsørgelse i årevis. I dag har integrationsindsatsen et tydeligt jobrettet fokus. Men siden 2015 er der kommet flere flygtninge end tidligere, og de skal ud på arbejdsmarkedet. Det øger efterspørgslen efter kvalificerede tolke.

Vi ved fra en række virksomheder og jobcentre, at når tolkning virker, kan det helt konkret forebygge, at en flygtning ryger ud af et job. Derfor har vi brug for tolke, der arbejder professionelt, og som vi kan stole på tolker korrekt.

I sidste ende er det dog jobcentret, som er ansvarlig for, at der hyres tilstrækkelig gode tolke, og at klæde tolken rigtigt på. Der findes i dag i jobcentret en vejledning til at bruge tolk, og vi kan kun opfordre til, at man bruger den.

Det er helt uacceptabelt, at beskæftigelsesindsatsen over for flygtninge bliver hæmmet af manglende evner hos tolken, tolkens forudfattede meninger eller mangelfuld instruktion fra den sagsbehandler, der skal bruge tolken. Det lægger hindringer i vejen for det integrationsarbejde, som jobcentre og virksomheder udfører for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Opgaven er svær nok i forvejen.

Dette debatindlæg har været bragt i JP Aarhus, 6. september 2017