Regeringer har lovet forenklet beskæftigelseslovgivning i 25 år
27.4.2017 14:51:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse
Skiftende regeringer har siden Nyrup lovet at rydde op i reglerne på beskæftigelsesområdet, viser ny opgørelse. Men lovgivningen er kun blevet mere kompliceret over årene, og det går ud over landets jobcentre.
”Mindre bureaukrati” og ”forenkling af dagpengesystemet” har været blandt målene i forskellige regeringsgrundlag siden 1993. Faktisk har samtlige regeringsgrundlag siden Nyrup – på nær det seneste – indeholdt konkrete mål om forenklede regler på beskæftigelsesområdet. Det viser en ny opgørelse fra Ugebrevet A4.
Men til trods for målsætningerne er det gået den modsatte vej. De seneste ti år er der blevet vedtaget 77 lovændringer, 30 bekendtgørelser og 22 vejledninger på området, viser tal fra KL.
Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s Arbejdsmarked- og erhvervsudvalg, mener, det er på tide at starte forfra og stoppe de lappeløsninger, man hidtil har gjort brug af:
”Man er blevet ved med at lappe på noget, der i forvejen var rigtig, rigtig stort og ikke fungerede særlig godt. Og så bliver det jo bare forlig på forlig og nye regler til at kompensere for andre regler. Så lad os nu starte helt forfra med et helt anderledes forslag,” siger Thomas Kastrup-Larsen til Ugebrevet A4.
Registrering og dokumentation stjæler tid
De mange lovændringer og bekendtgørelser på området går særligt ud over landets jobcentre. Her oplever man, at der dagligt bruges tid på registrering og dokumentation, der ellers kunne være brugt på de ledige. I dag skal sagsbehandlere navigere i 30.000 siders beskæftigelseslovgivning og manøvrere mellem 80 forskellige undermålgrupper.
Ifølge beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, har der også manglet tillid til de offentligt ansatte. Han oplever, at der er et stort ønske om ændringer, der blandt andet kan være med til at give jobcentrene øget fleksibilitet:
”Det er nødvendigt at lave nogle lettere forståelige regler og afbureaukratisere, vores lovgivning, for der er et stort behov for det. Det oplever jeg fra KL, men også fra mange andre interessenter, som gerne vil have, at ikke mindst jobcentrene får mere fleksibilitet,” siger Troels Lund Poulsen til Ugebrevet A4.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
Nyt projekt skal styrke produktionsvirksomheders konkurrencekraft i en tid, hvor arbejdsstyrken er under forandring7.5.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når hver femte dansker er neurodivergent, skal virksomhederne følge med. Nyt projekt udvikler de redskaber, som virksomhederne mangler. Små justeringer i hverdagen kan give virksomheder adgang til en større talentmasse og styrke produktiviteten.
Fleksible deltidskurser skal afhjælpe mangel på arbejdskraft28.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når job og opkvalificering er på fuld tid, bliver kompetenceudvikling en barriere for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Mere fleksible tilbud skal lette adgangen til opkvalificering og sikre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft.
Nyt samarbejde øger virksomheders mulighed for arbejdskraft8.4.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FlexFabrikken er ny partner i indsatsen Arbejdskraft nu og til fremtiden, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere arbejdskraft og som samtidig styrker deres sociale profil. Potentialet er stort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum