Flygtninge og indvandreres beskæftigelse rammes hårdt af corona-krisen
2.10.2020 13:22:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse

En overrepræsentation i brancher, som lider under corona-krisen er en af årsagerne til, at mange flygtninge og indvandrere er blevet ledige under corona-krisen, viser tal fra Rockwool Fonden. Kommunerne skal tænke langsigtet opkvalificering for at afhjælpe problemet, mener ekspert.
KL og SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration holdt 1. oktober Integrationstræf, og her fremlagde forskningschef for Rockwool Fonden, Jan Rose Skaksen, en analyse af beskæftigelsessituationen for flygtninge og indvandrere i lyset af corona-krisen.
Analysen viser bl.a., at flygtninge og indvandrere er blevet hårdere ramt af ledighed end etniske danskere, og det er der flere forklaringer på.
Flygtninge og indvandrere arbejder ofte som ufaglærte, og det er i høj grad dem, som er blevet ledige under krisen. Derudover er de overrepræsenteret i de brancher, hvor der er sket flest afskedigelser.
Stigende beskæftigelse frem til corona-krisen
Ikke-vestlige flygtninge og indvandreres beskæftigelse voksede ellers med 62 procent fra 2010-2019, hvor hotel- og restaurationsbranchen har stået for 16 procent af den stigning, mens transportsektoren har stået for syv procent. Men det er samtidig også to af de brancher, som er ramt hårdest under corona-krisen, viser analysen fra Rockwool Fonden.
Kommunerne står nu med en stor opgave, når de skal hjælpe ledige i gang igen, og flygtninge og indvandrere udgør en særlig udfordring, mener Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi.
"I kommunerne har der måske været en tendens til at få flygtninge hurtigst muligt i job uden at tænke varigt job, og det ser vi konsekvensen af nu med mange ledige flygtninge og indvandrere. Kommunerne er nødt til også at tænke opkvalificering for flygtninge og indvandrere, så de også på den lange bane kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet," siger hun.
Men foruden opkvalificering til specifikke job, er der også behov for at sætte ind på flere fronter, siger Trine Thomsen.
"Sproget er enormt vigtigt. Dels så man kan begå sig på en arbejdsplads, men gode danskkundskaber og basale it-kundskaber er også en forudsætning for overhovedet at kunne komme i gang med at opkvalificere sig. Derfor er det helt centralt, at danskkundskaberne kommer på plads," siger hun.
Mere inspiration
Arbejder du med integration - Så er her en række værktøjer til at blive bedre til dansk
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum