Cabi efter kritik fra DA: Vores analyse om revalidering holder

REPLIK: DA udlægger vores analyse som en anbefaling til, at kommunerne skal bruge revalidering mere. Men gengivelsen er ikke korrekt, skriver Cabis direktør, Mette Rønnau.

Cabi offentliggjorde tidligere i februar en analyse af kommunernes brug af revalidering.

Den er en opfølgning på en analyse fra 2012, som ofte er blevet trukket frem i pressen, på trods af at den har nogle år på bagen. Derfor har vi vurderet, at der var behov for en opdatering.

Den nye analyse viser blandt andet, at landets kommuner anvender revalidering i stadig mindre grad. Fra 2011 til 2018 er brugen af revalidering faldet med 62 procent.

I analysen, der bygger på tal fra Jobindsats.dk, ser vi desuden på, hvor mange personer der er i beskæftigelse eller uddannelse et år efter et afsluttet revalideringsforløb. Her ses en stigning fra 33,3 procent i 2011 til 48,3 procent i 2017.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) skriver i et debatindlæg i Altinget, at man ikke kan sige noget om effekten af revalidering ved at måle på, om personer, som har været i revalidering, efterfølgende er kommet i job. De mener ikke, at det siger noget om, hvorvidt det er revalideringen, som har ført disse personer i job.

Desuden skriver de, at stigningen i andelen, der er i job eller uddannelse efter et år, sandsynligvis skyldes konjunkturer. Men det må i givet fald så også gælde for alle de andre beskæftigelsesrettede ordninger, som analysen sammenligner med.

Ikke en effektanalyse

Trods DA's kritik mener vi stadig, at vores analyse bør give anledning til at genoverveje brugen af revalidering. Vi har forelagt analysen for professor Henning Jørgensen og seniorforsker Kelvin Baadsgaard ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (Carma) ved Aalborg Universitet.

I forhold til Cabis brug af data fra Jobindsats.dk er meldingen fra Carma-forskerne klar. "Det vurderes bredt som værende det mest righoldige og pålidelige, der findes, når det gælder en generel afdækning af former for aktiviteter i og resultater af beskæftigelsesindsatser," skriver Carma-forskerne i en mail til Cabi.

Cabis analyse er ikke en effektanalyse i traditionel mikroøkonomisk forstand med randomiserede kontrollerede forløb (RCT-forsøg) og påstår heller ikke at være det. Den slags analyser vil vi lade andre om at lave.

Men det ændrer ikke på, som forskerne fra Carma skriver i vurderingen af Cabis analyse, at: "der er evident sket et markant fald i brug af revalidering", og at "lige så evident har revalidering et af de højeste resultatmål for beskæftigelsesstatus 12 måneder efter endt forløb – kun overgået af løntilskud. Tal og resultater er retvisende".

Anbefaler en genovervejelse 

DA udlægger vores konklusioner på analysen som, at vi uforbeholdent anbefaler kommunerne at bruge revalidering mere. Men det, som vi anbefaler, er, at kommunerne genovervejer deres brug af revalidering.

Det kan de eksempelvis gøre som led i en investeringsstrategi. I disse overvejelser er der en række elementer, som det vil være relevant at granske, herunder omkostninger forbundet med revalideringsforløb i forhold til gevinster, om en langsigtet vej til job er mere bæredygtig end en kort, hvilke kompetencer der er brug for på det lokale arbejdsmarked, om sagsbehandlerne har de rette rammer, kendskab til og kompetencer til at bruge revalidering, og hvordan revalidering anvendes i forhold til andre ordninger – eksempelvis fleksjob og ressourceforløb.

Vores mission i Cabi er at fremme et arbejdsmarked med plads til flere, og derfor interesserer vi os for enhver ordning eller tiltag, som er sat i verden for at hjælpe ledige, der befinder sig i en udsat position, i job.

Især naturligvis, hvis der er indikationer på, at det kan føre til positive resultater. Det er der indikationer på, at revalidering kan.

Debatindlægget er bragt på Altinget.dk 28. februar 2020