Folkefestival satte fokus på sårbarhed på arbejdspladsen

Lovgivningen fokuserer for meget på begrænsninger og hvilken offentlig ydelse borgeren modtager, og det spænder ben for psykisk sårbare. Det var blandt synspunkterne til folkefestival om samfundsfornyelse.

I weekenden 15.-17. september blev folkefestivalen Rethink Activsm afholdt i Aarhus, hvor formålet var at vise eksempler på, hvordan samfundet bliver fornyet nedefra samt diskutere løsninger på vigtige samfundsudfordringer.

Et af arrangementeerne til folkefestivalen var ’Sårbarhed på arbejdspladsen’ som var arrangeret af ”Sager der Samler” i samarbejde med Cabi. Til arrangementet var derudover repræsentanter fra MHI Vestas Offshore Wind, ”Klar til Start”, en hverdagsaktivist og en nyuddannet cand.pæd.ant. fra Aarhus Universitet med speciale i inklusion af personer på fleksjob i virksomheder.

For at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked blev udfordringer på to niveauer fremhævet:

• Det overordnede lovgivningsmæssige og politiske niveau.
• Konkrete udfordringer og muligheder, når medarbejdere med sårbarheder skal inkluderes.

Behov for at gentænke systemet

En central udfordring på det overordnede niveau blev fremhævet af seniorkonsulent Jesper Pedersen fra Cabi. Han pointerede nødvendigheden i at skabe et stærkere samarbejde mellem borgere, jobcentre og virksomheder og herved bringe positive erfaringer videre gennem en højere grad af interaktion.

Fra projekt ”Klar til Start”, kunne direktør Britta Bak fortælle om de positive erfaringer, som projektet har haft i forbindelse med de særlig tilrettelagte uddannelser til borgere med autisme spektrum forstyrrelser, i samarbejde med supermarkedskæden Fakta. Borgere med autisme viser sig at være relativt stabile medarbejdere, forbi de løser opgaver, der både er til gavn for både supermarkederne og passer til deres kompetencer.

John Hermansen, administrerende direktør for SBK Scandinavia A/S, var blandt deltagerne i arrangementet, og han udtalte, at det handler om at, ”sætte spillet rigtigt op ved at gentænke de strukturer og systembarrierer som eksempelvis bekendtgørelser, lovgivning, politiske beslutningsprocessor som begrænser mulighederne for skabelse af et samarbejde om den fælles udfordring”.

Ifølge John Hermansen kan det være svært, at bruge de erfaringer og den praksisviden, der er opnået i forbindelse med sårbare medarbejdere i virksomhederne, fordi lovgivningen eller sætter begrænsninger. Derfor er det nødvendigt at lovgivningen gentænkes på et politisk niveau.

Som hverdagsaktivisten Kurt Kyed og Britta Bak fremhævede, er det en udfordring i dag, at lovgivningen putter folk i kasser efter hvilken ydelse, de modtager. Det bliver ofte overset, hvad det enkelte menneske, med dets styrker og begrænsninger, kan bidrage med på arbejdspladsen.

Vestas: Skal acceptere sårbarhed på arbejdspladsen

Når virksomheder skal inkludere borgere med sårbarheder på arbejdspladsen handler det ifølge HR-chef Stine Würtz Jepsen fra Vestas Offshore Wind om, at virksomhedernes kultur skal acceptere forskellige sårbarheder og negative livsbegivenheder som kriser, der ufrivilligt kan hæmme medarbejdere i deres jobs.

I forlængelse heraf udtalte hverdagsaktivist Kurt Kyed, at der er behov for at fokusere på virksomhedskulturen ved at sætte det enkelte menneske i fokus. Ifølge Kurt Kyed handler det om at gøre plads til mennesker, som ikke nødvendigvis har det rigtige CV eller klassiske kompetencer, der efterspørges af en arbejdsgiver, men som alligevel har viljen til at indgå på en arbejdsplads, på trods af sårbarheder.

Anne-Sofie Hermansen, uddannet cand.pæd.ant. fra Aarhus Universitet, fremhævede i denne sammenhæng nogle praksiseksempler fra hendes specialestudie. Medarbejdernes sociale engagement kan have betydning ved eksempelvis at lade en person med angst sidde for bordenden under frokosten fordi personen ellers kan føle sig klemt. Små ændringer i praksis ude i virksomhederne kan ifølge Anne-Sofie Hermansen bidrage positivt til inklusion af personer med sårbarheder.