Ny aftale afsætter 87,5 millioner til at få udsatte borgere i beskæftigelse
15.11.2017 08:52:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse
Ny satspuljeaftale skal investere millionbeløb i at få syge og udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Aftalen skal også støtte, at virksomhederne udbreder deres erfaringer med at have udsatte ansatte, og at veteranernes sagsbehandlingsforløb forbedres.
Flere borgere på kontanthjælp og i ressourceforløb skal i ordinær beskæftigelse, og det sociale ansvar skal udbredes og fremmes i virksomhederne. Det er nogle af målsætningerne i den nye satspuljeaftale mellem regeringen og partierne fra satspuljeforligskredsen. De har netop indgået en aftale, der skal sætte fokus på borgere på kanten af arbejdsmarkedet fra 2018-2021.
Aftalen glæder satspuljeordfører fra Socialdemokratiet, Bjarne Laustsen:
”Det er en god dag for danskere på kanten af arbejdsfællesskabet. I dag tager vi et første skridt på vejen mod et mere rummeligt arbejdsmarked med plads til alle,” siger han i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.
I aftalen er der blandt andet afsat 87, 5 millioner kroner, der skal hjælpe de sygeste og mest udsatte borgere på kontanthjælp og i ressourceforløb i arbejde. Målet med investeringen er, at flere kan komme i ordinær beskæftigelse.
Beskæftigelsesordfører for Alternativet, Torsten Gejl, mener, det er vigtigt, denne gruppe borgere også bliver en del af arbejdsmarkedet:
”Der findes mange danskere, der har masser at byde på, selvom de måske ikke kan arbejde under normale vilkår i 37 timer om ugen. De mennesker skal også mærke opsvinget, så det er vigtigt, at virksomhederne tager dem med ind i arbejdsfællesskabet,” siger han i pressemeddelelsen.
Virksomheder, veteraner og vellykkede projekterNetop virksomhedernes sociale ansvar er også led i aftalen. Der vil blive afsat 45 millioner kroner til en pulje, der skal sikre, at virksomhederne samarbejder om at udbrede deres gode erfaringer med at ansætte udsatte borgere.
I aftalen ligger også, at der skal afsættes 72,5 millioner kroner til allerede eksisterende projekter, der har vist sig at få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet.Partierne er også blevet enige om at afsætte 22,4 millioner kroner til veteranområdet. Målet er at sikre en tryg og værdig behandling af veteranerne med psykiske arbejdsskader og at forbedre deres sagsbehandlinger.
Bag aftalen står forligskredsen bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Aftalen er dog ikke endelig endnu.
Mere viden
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
Nyt projekt skal styrke produktionsvirksomheders konkurrencekraft i en tid, hvor arbejdsstyrken er under forandring7.5.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når hver femte dansker er neurodivergent, skal virksomhederne følge med. Nyt projekt udvikler de redskaber, som virksomhederne mangler. Små justeringer i hverdagen kan give virksomheder adgang til en større talentmasse og styrke produktiviteten.
Fleksible deltidskurser skal afhjælpe mangel på arbejdskraft28.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når job og opkvalificering er på fuld tid, bliver kompetenceudvikling en barriere for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Mere fleksible tilbud skal lette adgangen til opkvalificering og sikre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft.
Nyt samarbejde øger virksomheders mulighed for arbejdskraft8.4.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FlexFabrikken er ny partner i indsatsen Arbejdskraft nu og til fremtiden, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere arbejdskraft og som samtidig styrker deres sociale profil. Potentialet er stort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum