Investeringer i beskæftigelsesindsatsen er en god forretning
19.12.2016 12:49:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse
Mennesker på kanten af arbejdsmarkedet har brug for en målrettet og helhedsorienteret indsats kombineret med virksomhedsrettede tilbud, hvis de skal i job, og det kan betale sig for kommunerne at investere yderligere i beskæftigelsesindsatsen.
Den erkendelse er ved at brede sig landets kommuner, og for at kunne sikre den kontinuerlige indsats, som skal få flere væk fra offentlig forsørgelse, udser flere kommuner sig nu områder, hvor de investerer målrettet i en bedre beskæftigelsesindsats.
Det forklarer Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker ved CARMA – Center for Arbejdsmarkedsforskning under Aalborg Universitet.
”De senere år er man flere steder begyndt at investere mere langsigtet i beskæftigelsesindsatsen, og i mine øjne er det, det rigtige at gøre, fordi helhedsorienterede og individuelt målrettede indsatser virker for borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Samtidig skal man være bevist om, at gevinsten skal høstes på den lange bane, for det er borgere, som kræver tid for at flytte sig,” siger Thomas Bredgaard.
Hjørring investerer 125 millioner i beskæftigelsesindsatsen
Han følger bl.a. Hjørring Kommune, hvor der mellem 2015 og 2018 investeres 125 millioner kr. i beskæftigelsesindsatsen til bl.a. flere medarbejdere, efteruddannelse og nye it-systemer. Det er en investering, som forventes at være tjent ind i 2019 i form af færre borgere på offentlig forsørgelse og øgede skatteindtægter, når flere kommer i job.
”Det er en stor satsning, men selve tankegangen om at investere langsigtet er den helt rigtige, og det er også derfor, at mange andre kommuner er interesserede i de erfaringer, de gør sig i Hjørring,” siger Thomas Bredgaard.
Hjørring Kommune er dog ikke de eneste, som gør sig erfaringer med at investere i beskæftigelses-indsatsen. Videns- og netværkshuset Cabi har i 2016 fundet en række eksempler på, hvordan kommuner arbejder med strategiske investeringer i beskæftigelsesindsatsen. Eksemplerne er samlet i et tema på Cabiweb.dk/investeringsstrategi.
Flere i job og penge i kommunekassen er win-win
”Det er i alles interesse at få flere i job, og derfor er det interessant at se på, hvordan kommunerne får mest ud af indsatsen. Fælles for de eksempler vi har beskrevet er, at investeringerne har været med til at få flere i job, og samtidig sparer kommunerne penge til offentlig forsørgelse. Det håber vi på, kan inspirere endnu flere kommuner til at investere i beskæftigelsesindsatsen med det mål at få flere i job,” siger Peter Rosendal Brunø Frederiksen, strategisk udviklingschef hos Cabi.
Aarhus har stor succes med at investere i fleksjob
En af de kommuner, som har succes med at investere i beskæftigelsesindsatsen, er Aarhus. Ansættelse af fire ekstra jobkonsulenter og oprettelse af en central pulje til midlertidige fleksjob har betydet, at flere borgere er flyttet fra langvarig ledighedsydelse til ordinært fleksjob.
”Jobkonsulenterne stiller skarpt på vigtigheden af, at de midlertidige fleksjob ligner ordinære fleksjob så meget som muligt. Det lykkes vi i høj grad med,” siger centerchef i Jobcenter Aarhus, Gitte Breinholt Bjerregaard.
Målgruppen for de midlertidige fleksjob er borgere, som i 18 ud af de sidste 24 måneder har været på ledighedsydelse. Oprindeligt var målet her, at 35 procent skulle videre til et ordinært fleksjob efter senest seks måneder.
Det mål er i høj grad nået, da 73 procent af de borgere, som har gennemført projektet, er kommet i beskæftigelse. Knap 295 er kommet i ordinært fleksjob, og fire er sågar kommet i ordinært job.
”Det er en fantastisk måde at få folk til at arbejde med deres kompetencer og afklare, hvad de kan. De har været ledige i lang tid, når de kommer til os. Og vi ved, hvor vi kan matche dem med et job. Det er en stor succes,” siger Gitte Breinholt Bjerregaard.
Se mere i Cabis tema om investeringsstrategier på Cabiweb.dk/investeringsstrategi
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Vedhæftede filer
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheder risikerer at miste seniorer, de får svært ved at erstatte22.9.2026 11:15:33 CEST | Nyhed
Seniorer bliver en stadig vigtigere del af arbejdsstyrken. Men vil virksomheder holde længere på erfaringen, kræver det, at samtalen om opgaver, trivsel og udvikling bliver taget flere år før pensionsalderen.
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum